Den dovne madgris Den komfortable madgris Den stive madgris Madgrisen i køkkenet

Ingefærsirup og en kick-ass ginger ale med slag i

GINGER ALE

Madgrisen skal ikke disputere, at ginger ale er kongen af sodavand. Men prøv engang at smage på den, næste gang du har købt en flaske: Smager den af ingefær? Nej, vel? Jeg elsker den potente smag af rigtig ingefær og bruger den i varme og kolde såvel som søde og salte retter. Og i hjemmelavet ginger ale. Hvis færdigkøbt ginger ale er kongen af sodavand, er hjemmelavet ginger ale den diktatoriske, enerådige kejser of all things carbonated. Og Madgrisen bøjer sig i støvet som den velopdragne undersåt, jeg er. 

Ingefærsirup til en kick-ass ginger ale

2 dl vand
2 dl sukker
En ordentlig chunk ingefær, ca. 100 g
1 stor, flot lime

Skær ingefæren i tynde skiver (brug ikke tid på at skrælle den, siruppen skal alligevel sies). Skræl skallen af limen med en tyndskræller. Bring vand, sukker, limeskal og ingefær i kog i en lille gryde og lad siruppen simre stille og roligt, ca. 20 minutter. Afkøl og si siruppen, hæld den på et skoldet glas og opbevar den i køleskabet. Den kan holde sig en lille uge, men lur mig om ikke den bliver drukket inden!

Bland siruppen med danskvand, når du får lyst til ginger ale, og servér den med masser af is og frisk lime. Tilsæt mørk rom (så bliver drinken til en dark and stormy) eller vodka (og tryl din drink om til en moscow mule). Du kan også blande siruppen med god, ufiltreret æblemost og varme drikken nænsomt op. Tilsæt rom og evt. lidt stjerneanis eller nelliker og nyd din toddy extraordinaire på en mørk og arrig stormvejrsaften. Men det bedste ved denne sirup er næsten, at den kan bruges til meget mere end ginger ale og dens alkoholiske søstre. Prøv at drizzle siruppen over en god, fed vaniljeis. Dine middagsgæster will not know what hit them, men de bliver med garanti glade for det spicy element efter en mægtig middag. Eller brug siruppen som erstatning for honning i en (ikke længere særlig) klassisk vinaigrette. Det giver et uventet, sødligt-krydret spark og er især velegnet til retter med fedme og fylde.

Er du til færdigkøbte eller hjemmelavede sukkerdrinks?

/Madgrisen

2 Comments

    1. Hej Lotte, og undskyld det sene svar. Jeg bruger kun limeskallen til selve siruppen, som man også kan ane på billedet. Hvis ginger ale’n skal drikkes med det samme, kan saften af limen snildt presses i den færdige drik. Velbekomme! /Madgrisen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *