Der sker noget sjovt med mine smagsløg, når dagene bliver længere og solen danser dovent henover himlen i 80% af døgnets timer. Madgrisen plejer ellers bestemt ikke at rynke på næsen af fede og nærende retter med masser af fløde og smør. Men som sommeren udfolder sit smukke jeg for øjenene af os ændrer mine præferencer sig, og jeg craver friske, sprøde, læskende retter. 

Og det er præcis, hvad salaten her er. Vandmelonen eksploderer nærmest i munden som små saftfyldte granater. Fetaosten giver lidt fyldig fedme til salaten. De limesyltede rødløg er en lille genistreg i sig selv: Den oprindeligt mexikanske tilberedning af løgene gør dem milde, syrlige og aromatiske, og de klæder langt de fleste sommerretter smukt.

Salaten her er, udover at smage dejligt, en ekstremt attraktiv gæst på dit middagsbord. Synes du alligevel, at billederne af den er noget af det flotteste, du har set her på bloggen? Så har du et skarpt øje! Madgrisen har haft besøg af den fine fotograf Anne Marie Jørgensen, som har taget mundvandsfremkaldende billeder af Madgrisens mad. Tjek hendes arbejde ud her. 

Sommerlig salat med vandmelon, feta og limesyltede rødløg

½ vandmelon
Ca. 75 g god, cremet fetaost, gerne af ged
En håndfuld gode, kødfulde oliven
Et lille bundt mynte
God olivenolie
Havsalt og sort peber

Limesyltede rødløg
2 små rødløg
1 lime

Pil rødløgene og skær dem i ganske tynde skiver. Marinér rødløgene i limesaft i en plasticpose eller en tætsluttende beholder i mindst en time.

Befri vandmelonen for skal og skær kødet i grove terninger. Anret vandmelonternene i en skål. Bryd fetaosten i mindre stykker og fordel osten over vandmelonen. Fordel oliven og skyllet, plukket mynte over salaten. Del rødløgsskiverne i enkelte ringe og drys over salaten. Dryp god olivenolie over salaten og krydr med salt og peber. Servér salaten straks til grillet svinekød, på et sommerfrokostbord eller til den helt store havefest.

Hvilke salater får dig i sommerhumør?

/Madgrisen

For Madgrisen er pesto simpelthen en mere eller mindre flydende/chunky sauce lavet på en form for nødder, en form for krydderurter, en form for tør ost, hvidløg, citron og olivenolie. Simple as that. Og selvom dén definition måske lyder uretfærdigt begrænsende hos diverse produktudviklere rundt om i landets fødevarevirksomheder (jeg smider en halvtredser på, at vi har set en palæopesto på hylderne i supermarkederne, inden året er omme: “NU MED OLDTIDSNØDDER!”), er der stadig masser af muligheder for at variere sin pesto. Og sådan gik det til, at denne pesto med pistacienødder, mynte og bagte hvidløg blev til. 

Pistaciepesto med mynte og bagt hvidløg

2-3 fed hvidløg (afhængigt af størrelsen)
En håndfuld usaltede pistacienødder
En lille håndfuld mynteblade
Reven pecorino, til du skammer dig
Olivenolie (den bedste, du har mod på at ofre)
Citronsaft

Tænd ovnen på 180 grader. Bag hvidløgene i deres skal i 40-50 minutter, til de er bløde, møre og blide i smagen. Knus pistacienødderne (groft eller fint efter præference) i en morter (eller en minihakker. Madgrisen synes dog, at der er noget herligt og primalt over at stå og smadre nødder i en granitmorter). Kom hvidløgene ved og rør dem godt ud i nødderne. Tilsæt hakket mynte og reven pecorino (det er tilladt, nej, velset, at smage til undervejs) og spæd til med olivenolie, til pestoen samler sig. Smag til med citronsaft og evt. lidt salt (osten er ret salt, så det er ikke sikkert, at det er nødvendigt). Servér pestoen på ristet brød, til pølse og oliven eller vendt i en simpel og venlig pastaret.

Madgrisen elsker den blide smag, som hvidløg får af at blive bagt, og den går rigtig godt i spænd med den fine fedme, som pistacienødder har. Mynten kan godt blive overdøvende – erstat ca. halvdelen af den med basilikum, hvis du synes det hele begynder at smage af tandpasta.

Jeg er nysgerrig – hvad er den mærkværdigste “pesto”, du er stødt på?

/Madgrisen

Så vil Madgrisen i virkeligheden hellere lave brunchen selv. Jeg kan lide min brunch så enkel som muligt. Et blødkogt æg, en god salat, en kvalitetspølse, ost og godt brød. Masser af kaffe. Måske en croissant (helt sikkert en croissant). Hvis råvarerne er i orden, er der ingen grund til at gøgle rundt med vegetarpostejer, æggestand og andre uhyrligheder, man kan finde på byens brunchkort.

Salaten her ville gøre sig godt på ethvert brunchbord. Den er enkel og elegant i smagen og har alligevel noget dekadence over sig, hvis man er til den slags. Servér salaten for din tømmermændsramte ven, som skal af med eftersmagen af fernet branca i munden, for din veninde, som er på slankekur (lad være med at fortælle hende, at der er smør i saucen) – eller bare for dig selv, så en trist og grå januarmorgen kan få lidt farve og smæk på smagen. 

Citrussalat med ristet kokos, mynte og lun vaniljesauce

2 blodappelsiner
2 appelsiner
2 grapefrugter
En håndfuld grove kokosflager
Et par mynteblade
2 spsk. honning
4 spsk. smør
1 vaniljestang

Rist kokosflagerne på en tør pande, til de dufter og er blevet gyldne (det går ret hurtigt, så hold øje med panden og hold den i bevægelse). Skær smukke fileter af citrusfrugterne: Skær top og bund af og befri frugten for skal hele vejen rundt. Skær ind imellem lamellerne på citrusfrugten og vrist forsigtigt de rene fileter fra (pas på fingrene. Pas altid på fingrene). Anret de forskellige citrusfileter på en tallerken.

Kom honning, smør og vanilje i en lille gryde og varm forsigtigt saucen op, til smørret er smeltet og saucen har samlet sig. Hæld saucen over citrusfrugterne og drys ristet kokos og mynteblade over. Servér straks.

Madgrisen forestiller sig, at salaten også ville fungere skønt ovenpå yoghurt – eller sågar på en portion vaniljeis. Det ville nok også være spændende at eksperimentere lidt med smagsgiverne i salaten; erstat mynte med rosmarin eller drys lidt chili over salaten til sidst.

Hvad spiser du helst til brunch?

/Madgrisen