Men Magrisen har så sandelig mere øje for fordelene ved at lave mad fra bunden. Det handler ikke kun om, at det er billigere (men det er det), eller at du slipper for et sandt overflødighedshorn af tilsætningsstoffer (men det gør du), eller at du er herre over hvordan din mad skal smage (men det bliver du – som jeg har skrevet om blandt andet her og her). For Madgrisen handler det om at komme i kontakt med sit måltid – og om at nyde at lave mad.

Det er nærmest terapeutisk for mig at lave gnocchi. Dejen er måske det lækreste, du nogensinde kommer til at have mellem hænderne, og det er intet mindre end fantastisk at se de små guldklumper blive til for øjnene af dig. Du kan vælge at koge dine gnocchi, hvis du har lyst – men jeg elsker dem allerhøjest, når de bliver stegt. Denne gang blev de stegt i baconfedt. Det smagte ligeså syndigt og fabelagtigt, som det lyder. 

Hjemmelavede gnocchi med spinat og bacon
Opskriften er til to personer

Gnocchi
2-3 bagekartofler (ca. 250 g skrællet vægt)
40-50 g hvedemel (omtrent en lille deciliter)
1 æggeblomme
Muskatnød
Salt og peber

Spinatsauté med bacon
2 håndfulde frisk spinat
En chunk kvalitetsbacon, ca. 150 g
2 fed hvidløg
Salt og peber

Prik kartoflerne med en gaffel og bag dem i ca. en time ved 200 grader. Halvér kartoflerne og skrab kødet ud af dem. Lad kødet køle lidt af og mos det grundigt. Bland kartoffelmos med mel og æggeblomme, til dejen ikke er klistret. Giv dejen salt, peber og reven muskatnød. Rul dejen ud til fire pølser og skær pølserne i bidder på ca. 2 cm.

Skær bacon i tern og steg det gyldent og sprødt på en varm pande. Tag baconen af panden. Gem lidt af baconfedtet. Steg gnocchi’erne i baconfedt ved lav varme, til de er gennemtilberedte og har fået fin stegeskorpe. Tag dem af varmen. Skyl og pluk spinaten og snit hvidløget fint. Sautér spinat og hvidløg i baconfedtet, til spinaten falder sammen. Anret gnocchi og bacon ovenpå spinaten og servér straks. Madgrisen kan ikke se sig helt fri for at have spist lidt (ca. 60%) af gnocchi’erne under tilberedning. Måske er det derfor jeg elsker at lave mad – fordi det oftest indebærer uendelige mængder af prøvebidder (tilsmagning er vigtigt, siger de kloge. Og Madgrisen er enig).

Hvordan spiser du helst gnocchi?

/Madgrisen

Spinattærte i filodej

Opskriften kan sagtens mætte 3-4 personer, hvis der serveres en solid salat til

300 g frisk spinat (brug frossen, hvis du ikke kan skaffe frisk)
3 æg
1-2 løg
3 fed hvidløg
Lidt mælk
100 g god fetaost
150 g reven ost, fx en cheddar
Olivenolie
Muskatnød (til du skammer dig)
Salt
En helvedes masse rosépeber
1 pakke frisk filodej (4 store stykker i alt)
Smeltet smør

Pil og hak løg og hvidløg. Skyl, afdryp og nip spinaten og hak den groft. Sautér løg og hvidløg i lidt olivenolie et par minutter, uden at det tager synderligt farve. Kom spinaten ved og lad den falde godt sammen. Kom fyldet i en sigte og lad det dryppe lidt af. Bland spinatfyld, æg, mælk og de to slags ost sammen. Giv fyldet salt, rosépeber og muskatnød og stil til side.

Tænd ovnen på 200 grader. Læg et enkelt lag filodej over en tærteform (dejen kommer til at fylde mere end tærteformen, det er meningen). Pensl dejen med smeltet smør og giv den en røvfuld rosépeber. Læg et stykke dej skråt ovenpå, så de otte hjørner af de to plader dej peger i hver deres retning. Pensl med smør igen og giv dejen mere rosépeber. Fortsæt med de sidste plader dej og giv godt med smeltet smør og rosépeber igennem. Hæld spinatfyldet i tærteformen og ryst tærten lidt, så fyldet sætter sig. Fold dejhjørnerne op om tærten og kram dem lidt sammen, så dejen bliver fint adskilt. Sørg for, at tærten er helt lukket om fyldet. Giv tærten et skvæt olivenolie. Læg et stykke sølvpapir over tærten og bag den ca. 10 minutter. Fjern sølvpapiret og bag tærten færdig, så den har fået ca. 35 minutter i alt. Servér straks den varme spinattærte med en fyldig salat til.

Hvad er din mandigste vegetarret?

/Madgrisen