Madgrisen snakker meget. Også om mad. Jeg snakker om og under alle måltider, med eller uden mad i munden. Der er mange ord i Madgrisen. Alligevel løber jeg nogle gange tør for ord. Og så må jeg jo opfinde nogle nye.
Man kunne i virkeligheden kalde disse små, tykke, venlige majspandekager mange forskellige ting. Og alligevel var der lavvande i navnebanken, da jeg skulle finde på en titel til retten. Man kunne kalde dem for majspandekager, men det er alligevel noget andet i Madgrisens optik. Man kunne kalde dem for majsfritter, men de er hverken fritterede eller formet som pommes frites. Man kunne kalde dem for majsklatter, men de er alligevel mindre tilfældige end dét. Majsvenner endte med at hedde majsvenner, for de besidder kvaliteter, som Madgrisen påskønner uendelig højt hos sine rigtige, levende venner: Sprøde udenpå, bløde og kærlige indeni og med den helt rigtige mængde temperament. Det er måske hverken særlig informativt eller flatterende, men navnet er heldigvis ikke det vigtigste ved majsvennerne. Det er, at de smager syndigt godt.
Majsvenner med jalapeños
300 g friske eller frosne majskerner (brug friske så ofte du overhovedet kan komme til det)
2 fed hvidløg
1-2 friske jalapeño-pebre (afhængigt af din trang til et chilikick)
1 æg
1 tsk. bagepulver
En smule hvedemel
Salt og peber
Olivenolie
Purér halvdelen af majskernerne og hvidløgene til en findelt masse. Hak resten af majskernerne groft. Fjern kernerne fra jalapeño-pebrene (eller lad være, hvis du kan lide lidt ekstra spice) og hak dem halvfint. Vend majspuré, hakkede majskerner og jalapeños sammen. Rør ægget i. Drys bagepulver i og spæd til med hvedemel, til dejen har konsistens som halvtynd risengrød. Krydr med salt og peber og lad dejen trække lidt. Varm lidt olivenolie op på en middelvarm pande og kom klatter af majsdej på panden. De skal være større en blinis, men mindre end amerikanske pandekager (skrev hun, vel vidende at der er tale om forholdsvis relative foreskrifter. Til matematikerne: Jeg ville skyde efter 7-8 centimeter i diameter). Steg majsvennerne 3-4 minutter på hver side, til dejen er gennemtilberedt og vennerne er sprøde og gyldne.
Jeg spiste majsvennerne med tomatmarmelade og citronsaft. Det er i sig selv en dejlig lille aftenret. Jeg ville tilføje et stykke sexet svin, hvis jeg ville have kød til retten, men jeg synes altså ikke, at der er brug for det.
Hvad kalder du dine yndlingsretter, når der ikke findes noget rigtigt navn til dem?
/Madgrisen