Archive for Den dovne madgris

Grillet endivie med vaniljeglaserede valnødder, blå ost og smørdressing… Og en announcement

1Madgrisen er egentlig ikke den store griller. Danmark er et land befolket af grilleksperter, der sommeren igennem flokkes om grillen og alle har tips og tricks til optænding, risthøjde og kullenes hvidhed. Den leg vil jeg egentlig gerne melde mig ud af med det samme (fornemmer man en vis parathed til efterårets komme? Det korte svar er ja).

Jeg tror måske også, at min manglende interesse for grillgenren bunder i, at den i langt de fleste tilfælde bliver brugt forholdsvis traditionelt: Til at tilberede kød. Og bevares, en velgrillet pølse bliver aldrig noget, som Madgrisen decideret takker nej til, men der findes sguda mere inspirerende a) måder at spise en pølse på og b) ting at bruge en grill til. I sidstnævnte kategori findes denne salat. 2

Salater kan, i modsætning til de flestes overbevisning, sagtens grilles. Især de kraftigere, bitre salater som radicchio og endivie har godt af lidt varme og stegeskorpe. Madgrisen grillede i denne omgang smalle både af endivie på en glohed grillpande og gav salaten selskab af valnødder glaseret i vanilje og honning og blå ost. I Madgrisens bog er bitterhed, sødme og en snert af muggen ripple gennem en fed og fyldig ost altid en vindende kombination.

Og må jeg så i øvrigt henlede opmærksomheden på en vigtig og groundbreaking nyskabelse: Smørdressing. Lige som I troede, at Madgrisen havde udtømt anvendelsesmulighederne for det gyldne guld. Lige som I troede, at salater var et domæne, hvor smørret ikke fik lov at stjæle rampelyset. Lige som I troede, at smørsauce kun kunne serveres til rødspætter kommer her et bud på en salatdressing, som du aldrig har smagt salatdressinger før. Det er på én gang både beskidt og meget, meget smukt. 3

Grillet endivie med vaniljeglaserede valnødder og blå ost
Forret eller tilbehør (til svin, fx! Eller and, uuuhm) til 2 personer

1 lille, fast endivie
En håndfuld valnødder
1 spsk. honning + lidt ekstra til dressingen
Kornene af 1 vaniljestang
Ca. 50 g blåskimmelost, fx Blå Kornblomst
2 spsk. smør
En lille knold frisk ingefær
Salt og peber

Befri salaten for de yderste, grimme blade og skær den i smalle både. Bådene skal hænge sammen ved salatens rod. Varm en grillpande (eller en grill, obviously) godt op og grill salatbådene på skærefladerne, til de har fået flottegrillmærker og dufter tilberedt (you’ll know it when you smell it).

Rist valnødderne på en lille pande, til de dufter. Hæld honning over og vend godt rundt, så alle nødder bliver dækket af honning. Tilsæt vaniljekorn og lad nødderne glasere let, uden at de brænder på. Tag nødderne af varmen.

Smelt smørret i en lille gryde. Tilsæt en lille smule honning (dressingen må ikke være for sød) og en ordentlig omgang fintreven ingefær. Smag til med salt og peber.

Anret de grillede salatbåde med vaniljeglaserede valnødder, blå ost og smørdressing. Servér med godt brød (og mere smør, juhu!) og en fræk lille Riesling, fx (Madgrisen kender utroligt få retter, som ikke har godt af at få selskab af en fræk lille Riesling).

…Og så den der announcement

Den bedste måde at beskrive Madgrisens sindstilstand i skrivende øjeblik er ved at genkalde sig Dorothy’s observante kommentar til sin hund tilbage i 30′ernes mest ikoniske farvefilm: “Toto, I’ve got a feeling we’re not in Kansas anymore…”. Jeg har nemlig rykket rødderne op, forladt andedammen og er taget på (mad)eventyr. Jeg er taget til Boston for at læse Gastronomy og blive klog(ere) på madkultur, madkommunikation og alt det andet, det gør, at jeg synes det der med mad er så fantastisk (læs: Jeg skal også til rigtig mange tastings). Men når jeg ikke er i Kansas længere, og når jeg får ubegribeligt travlt med at lære og smage og blive kørt over at et kulturchoktog med 200 km/timen, bliver det svært for mig at holde Madgrisen.dk ved lige på en måde, så jeg selv er glad for og stolt over den. Derfor holder Madgrisen pause, til jeg kommer hjem igen (hvilket nok bliver engang i starten af det nye år). Men så lover jeg at vende noget så frygteligt tilbage – men flere fine billeder af Anne Marie Jørgensen og flere outrageous bud på retter med rigtig meget smør. Kan I have det godt så længe, Madgrise! Vi ses igen på den anden side (af the yellow brick road).

/Madgrisen

Pistaciepesto med mynte og bagte hvidløg

Madgrisen har en del pet peeves, når det kommer til mad. Jeg har stadig ikke forstået, hvorfor vi alle sammen lige pludselig skal spise skyr. Skøre vegetariske erstatningsprodukter for kød er generelt lost upon me (I get it, du har valgt ikke at spise kød – og så sidder du og gnaver i en speltbøf i stedet for at glæde dig over den overflod af smukke og særlige grøntsager, din diæt giver dig lov til at spise?). Og så fatter jeg ikke, hvorfor alle saucer/dips/smørbarheder pludselig kan gå under navnet pesto. Der er pesto med artiskok (det hedder artiskokcreme) og med peberfrugt (det hedder ajvar) og gudhjælpemig også pesto med rødbeder (det ved jeg ikke engang, hvad er. Bliver det næste en kartoffelpesto?).

For Madgrisen er pesto simpelthen en mere eller mindre flydende/chunky sauce lavet på en form for nødder, en form for krydderurter, en form for tør ost, hvidløg, citron og olivenolie. Simple as that. Og selvom dén definition måske lyder uretfærdigt begrænsende hos diverse produktudviklere rundt om i landets fødevarevirksomheder (jeg smider en halvtredser på, at vi har set en palæopesto på hylderne i supermarkederne, inden året er omme: “NU MED OLDTIDSNØDDER!”), er der stadig masser af muligheder for at variere sin pesto. Og sådan gik det til, at denne pesto med pistacienødder, mynte og bagte hvidløg blev til. PISTACIEPESTOPistaciepesto med mynte og bagt hvidløg

2-3 fed hvidløg (afhængigt af størrelsen)
En håndfuld usaltede pistacienødder
En lille håndfuld mynteblade
Reven pecorino, til du skammer dig
Olivenolie (den bedste, du har mod på at ofre)
Citronsaft

Tænd ovnen på 180 grader. Bag hvidløgene i deres skal i 20-25 minutter, til de er bløde, møre og blide i smagen. Knus pistacienødderne (groft eller fint efter præference) i en morter (eller en minihakker. Madgrisen synes dog, at der er noget herligt og primalt over at stå og smadre nødder i en granitmorter). Kom hvidløgene ved og rør dem godt ud i nødderne. Tilsæt hakket mynte og reven pecorino (det er tilladt, nej, velset, at smage til undervejs) og spæd til med olivenolie, til pestoen samler sig. Smag til med citronsaft og evt. lidt salt (osten er ret salt, så det er ikke sikkert, at det er nødvendigt). Servér pestoen på ristet brød, til pølse og oliven eller vendt i en simpel og venlig pastaret.

Madgrisen elsker den blide smag, som hvidløg får af at blive bagt, og den går rigtig godt i spænd med den fine fedme, som pistacienødder har. Mynten kan godt blive overdøvende – erstat ca. halvdelen af den med basilikum, hvis du synes det hele begynder at smage af tandpasta.

Jeg er nysgerrig – hvad er den mærkværdigste “pesto”, du er stødt på?

/Madgrisen

Pasta primavera med ærter og urtericotta

Madgrisen har det svært med diæter. For det første tror jeg ikke rigtig på hele ideen med at skulle sætte faste grænser for, hvad man må spise. For det andet indebærer diæter altid, at der er noget, man ikke må spise – og når man elsker al slags mad, er det et stort problem.

Madgrisen har nedskudt utallige sundhedstrends, fordi de blacklister pasta. Pasta er rig på kulhydrater, ja, og gluten, ja, og ikke særlig mange fibre, nej. Men pasta er et grundstof i rigtig mange af Madgrisens yndlingsretter og et væsentligt element i opretholdelsen af Madgrisens livskvalitet. Det er retten her et rigtig godt eksempel på.

Pasta er unægteligt sjovest, når der er sauce til. I denne ret bliver saucen skabt af den urtede, aromatiske ricottaost, som smeltes af den varme pasta og lægger sig om den som en cremet dyne. Som et tæppe af ostet kærlighed. Som en kappe af smeltede solskinsstråler.

På trods af sine mange kvaliteter kan pastaretten bikses sammen for ingen penge og på under et kvarter. Det er en lille smuk frokostret, som klæder enhver forårsdag. PASTAPRIMAVERAPasta primavera med ærter og urtericotta

1 pakke frisk pasta (alle slags kan bruges, så længe kvaliteten er i orden)
1 håndfuld friske eller frosne ærter
5 spsk. ricottaost
En håndfuld friske krydderuter (jeg brugte basilikum, brøndkarse og purløg)
1 lille fed hvidløg
1 citron
God olivenolie
Salt og peber

Kog pastaen al dente efter anvisning på pakken (altså: kog den 1-2 minutter kortere tid, end pakken anviser) i rigeligt velsaltet vand (pastakogevand skal smage ligeså salt som havvand). Kom evt. de frosne ærter i bunden af sigten, så de optøes, når du hælder pastavandet fra. Vend ærter og pasta sammen og dryp med citronsaft og olivenolie. Skyl og afdryp krydderurterne og hak dem groft. Vend de hakkede krydderurter i ricottaosten sammen med revet hvidløg og citronskal. Smag osten til med salt og peber.

Anret ærtepastaen i dybe tallerkener og læg en generøs klat urtericotta ovenpå. Giv retten ekstra citronsaft og olivenolie og servér pronto.

Madgrisen synes, at retten er fuldendt i sig selv, men selv fuldendte retter kan varieres. Friske asparges, friskpillede rejer eller måske fnitskårne sukkerærter ville garanteret smage skønt i retten, og krydderurterne kan også udskiftes med andre slags. Så længe du tænker frisk, sprødt og sart, når du bygger videre på retten, skal det nok ende lykkeligt alt sammen.

Hvilken pastaret spiser du, når det skal være billigt, hurtigt og lækkert?

/Madgrisen

Citrussalat med ristet kokos, mynte og lun vaniljesauce

Madgrisen spiser i virkeligheden ikke brunch specielt ofte. Jeg synes ikke, at udvalget på københavnske caféer er særlig ophidsende. Derudover er det mere reglen end undtagelsen, at Madgrisen har en anelse ondt i håret på en weekendformiddag, og så kan det være mere end uoverskueligt at indfinde sig på et overfyldt etablissement med mødregrupper, loungemusik og mindst ligeså tømmermændsramte tjenere.

Så vil Madgrisen i virkeligheden hellere lave brunchen selv. Jeg kan lide min brunch så enkel som muligt. Et blødkogt æg, en god salat, en kvalitetspølse, ost og godt brød. Masser af kaffe. Måske en croissant (helt sikkert en croissant). Hvis råvarerne er i orden, er der ingen grund til at gøgle rundt med vegetarpostejer, æggestand og andre uhyrligheder, man kan finde på byens brunchkort.

Salaten her ville gøre sig godt på ethvert brunchbord. Den er enkel og elegant i smagen og har alligevel noget dekadence over sig, hvis man er til den slags. Servér salaten for din tømmermændsramte ven, som skal af med eftersmagen af fernet branca i munden, for din veninde, som er på slankekur (lad være med at fortælle hende, at der er smør i saucen) – eller bare for dig selv, så en trist og grå januarmorgen kan få lidt farve og smæk på smagen. CITRUSSALATCitrussalat med ristet kokos, mynte og lun vaniljesauce

2 blodappelsiner
2 appelsiner
2 grapefrugter
En håndfuld grove kokosflager
Et par mynteblade
2 spsk. honning
4 spsk. smør
1 vaniljestang

Rist kokosflagerne på en tør pande, til de dufter og er blevet gyldne (det går ret hurtigt, så hold øje med panden og hold den i bevægelse). Skær smukke fileter af citrusfrugterne: Skær top og bund af og befri frugten for skal hele vejen rundt. Skær ind imellem lamellerne på citrusfrugten og vrist forsigtigt de rene fileter fra (pas på fingrene. Pas altid på fingrene). Anret de forskellige citrusfileter på en tallerken.

Kom honning, smør og vanilje i en lille gryde og varm forsigtigt saucen op, til smørret er smeltet og saucen har samlet sig. Hæld saucen over citrusfrugterne og drys ristet kokos og mynteblade over. Servér straks.

Madgrisen forestiller sig, at salaten også ville fungere skønt ovenpå yoghurt – eller sågar på en portion vaniljeis. Det ville nok også være spændende at eksperimentere lidt med smagsgiverne i salaten; erstat mynte med rosmarin eller drys lidt chili over salaten til sidst.

Hvad spiser du helst til brunch?

/Madgrisen

Quinoagrød med kokosmælk, vanilje og kardemommesirup

Madgrisen holder meget af morgener. Om morgenen må man spise, hvad man vil. Det kan være dessertsødt (hej, pandekager), fedtet og mættende (hej, hash browns), eller helt enkelt og dejligt gammeldags (hej, marmelademadder). Morgenmad er carte blanche til at guffe alle sine yndlingsting i sig.

Grøden her er blevet et af mine favoritmåltider om morgenen. Grøden er nem og praktisk at lave – den passer sig selv, når først den er sat over, og er klar på et brusebads tid (Madgrisen er bestemt også fan af overdådige og tidskrævende morgenanretninger, men nogle dage skal man jo rent faktisk på arbejde). Grøden er også både ret mættende og ret sund, men føles stadig lidt som en syndig luksus med smag af kokos og blød sirup på toppen. Med en skål aromatisk kokosherlighed i maven er det svært at være morgensur. QUINOAGRØDQuinoagrød med kokosmælk, vanilje og kardemommesirup
Grøden rækker fint til 2 personer

Kardemommesirup
1 dl vand
1 dl sukker
6-7 hele kardemommekapsler

Quinoagrød med kokosmælk og vanilje
2 dl quinoa
1 dl vand
1 dl fuldfed kokosmælk + lidt ekstra at dryppe over grøden
Kornene fra ½ stang vanilje
En håndfuld mandler
En knivspids salt

Kog vand og sukker op i en lille gryde og lad siruppen koge lidt ind. Stød kardemommekapslerne let i en morter, så de åbner sig, men uden at de går helt i stykker. Kom kardemommekapslerne i siruppen og giv den et hurtigt opkog. Tag gryden af varmen og lad siruppen køle helt af. Tag kardemommekapslerne op og opbevar siruppen i et skoldet glas.

Skyl quinoaen grundigt. Kom quinoa, vand og kokosmælk i en gryde. Tilsæt vaniljekorn og -stangen og bring grøden i kog. Lad grøden koge lige så stille i ca. 15 minutter, til quinoa’en har opsuget al væden. Tilsæt evt. lidt ekstra kokosmælk, hvis grøden ser for tør ud. Smag grøden til med salt og fjern vaniljestangen. Hak mandlerne.

Anret grøden i store skåle og dryp ekstra kokosmælk og kardemommesirup over. Drys med hakkede mandler og spis grøden rygende varm i nattøj og med uglet hår.

Grøden vil sikkert kunne varieres i krydring, hvis du ikke er til vanilje (men seriously, hvem er ikke det?). Quinoa smager jo altid dejligt med citrus (måske appelsinskal?), og du kan også vælge at lave kanelsirup, hvis du ikke bryder dig om kardemommens aroma. Der er fri leg – og endda med god samvittighed.

Hvad spiser du om morgenen, når det skal være både lækkert og sundt? 

/Madgrisen

Knækbrød med sesam og græskarkerner

Madgrisen elsker sprøde ting. Mad uden sprødhed kan godt kamme over og føles som babymos i munden på mig. Bevares, jeg elsker også blød mad og guffer gerne både luftig kartoffelmos og silkebløde amerikanske pandekager i mig dagen lang. Men kartoffelmosen må meget gerne for min skyld få selskab af noget, som knaser og giver lidt at tygge på (hej, bacon), og pandekagerne skal helst anrettes med et sprødt element, som giver dem mere struktur (hej igen, bacon).

Glæden ved det sprøde kommer også til udtryk, når det gælder én af Madgrisen største kærlighedsaffærer: Ost. Ost er jo som oftest blød (med mindre det er gratineret, savle savle). Og den bløde ost har altså rigtig godt af at blive serveret med tilbehør, som kan give kontrast i både smag og konsistens. Det kan disse knækbrød. Knækbrødene her er lavet med sesamfrø, græskarkerner, hørfrø og solsikkefrø. Det lyder frygtelig sundt og fuldkornsagtigt, men jeg lover, at det smager endnu bedre, end det nærer. Knækbrødene er ret porøse, så opbevar dem forsigtigt og lad din ost få stuetemperatur, før du smører dig en luksusostemad, så knækbrødene ikke går helt i stykker mellem hænderne på dig. (Ost har i øvrigt altid godt af at få stuetemperatur, før den bliver spist).

KNÆKBRØDKnækbrød med sesam og græskarkerner
Ca. 12 knækbrød

½ dl sesamfrø
½ dl græskarkerner
½ dl hørfrø
½ dl havregryn
½ dl solsikkekerner
½ tsk. bagepulver
1 dl hvedemel
1 dl vand
½ dl olivenolie
2 tsk. salt

Tænd ovnen på 200 grader varmluft. Bland alle ingredienser i en skål til en sammenhængende, olieskinnende dej. Fordel dejen på et stykke bagepapir og læg et andet stykke bagepapir over. Rul dejen ud til ca. 2 mm og fjern det øverste lag bagepapir. Glid bagepapiret over på en bageplade og bag knækbrødene lysebrune og gennembagte, ca. 20 minutter. Lad knækbrødene køle af og skær dem i firkanter med en skarp kniv. Opbevar knækbrødene lufttæt.

Det gode ved at bage sine egne knækbrød er, at du kan variere dem, som du har lyst. Giv knækbrødene smag med soltørrede tomater, oliven, tørret oregano og salvie eller endda reven parmesan… Så kan du spise en ostemad lavet ud af ost (det er en smuk tanke, ikke?). Jeg spiser mine knækbrød med blåskimmelost eller god, fast skæreost. Og gerne to skiver ad gangen.

Hvordan giver du din mad sprødhed og knas?

/Madgrisen

 

Basilikumsirup

Madgrisen er i øjeblikket lidt besat af ting, som blander det søde og det salte køkken. Jeg synes der er noget enormt charmerende ved at udviske de ellers så hårdt optrukne grænser mellem måltiderne og teste grænserne for, hvad en forret, hovedret eller dessert i virkeligheden er. Det handler vel i virkeligheden om at tage ja-kokkehatten på og svare “Selvfølgelig!”, når nogen skeptisk spørger: “Men kan man virkelig det…?”

Og således blev det til, at Madgrisen lavede basilikumsirup. Basilikum er en af mine (en af alles) favoritkrydderurter, men dens alsidighed bliver desværre begrænset af, at de flestes fantasi rækker lige præcis til pesto, pizza, pasta – og ikke én centimeter mere. Men basilikummens fine aroma har meget mere potentiale, og – skulle det vise sig – kan sagtens begå sig i det søde køkken. BASILIKUMSIRUPBasilikumsirup

2 dl vand
1-2 dl sukker (alt efter hvor stor en sukkergris du er)
1 stort flot bundt basilikum

Kog vand og sukker op i en lille gryde og lad det koge let ind. Snit basilikumbladene i fine strimler og lad dem koge kort med i siruppen. Sluk for varmen og lad siruppen trække, til den er kold. Lad være med at si den; basilikumbladene bliver ved med at afgive smag.

Dryp siruppen over en kage (fx én, som er lavet på en anden ingrediens, som typisk hører hjemme i det salte køkken) eller en portion fuldfed flødeis (måske med et strejf af citrus?). Madgrisen forestiller sig også, at siruppen kunne være en ret fræk tilføjelse til en cocktail. Man kunne drømme sig væk til varmere himmelstrøj med en mojito lavet på basilikum i stedet for mynte, eller komme siruppen i en Moscow Mule (vodka, citrus, ginger ale). Ingefær og basilikum klæder hinanden bedre, end man skulle forestille sig.

Hvordan mixer du det salte og det søde køkken sammen?

/Madgrisen

Kvædekompot med chili og vanilje

Madgrisen beklager sig ofte og længe over størrelsen på sit køkken. Bevares, jeg har da et køkken af rimelig størrelse, og jeg kender mange, der tager til takke med (meget) mindre. Men jeg mangler konstant plads i mit køkken. Jeg mangler bordplads, når kæmper med mise en place til en kompliceret gryderet. Jeg mangler skabsplads, når jeg gang på gang slæber sjove linser, smørfede shortbreads eller uundværlig olivenolie hjem på kolonialhylderne. Og jeg mangler plads i mit køleskab, for jeg fylder det igen og igen med mere eller mindre funky sylteglas med marmelader, eddiker, chutneyer og andet godt.

Derfor er jeg glad for denne kompot. Med lidt god vilje kan man nemlig godt overbevise sig selv om, at den er pladsbesparende i et trængt køleskab… For kompotten kan indtage rollen som yndlings-condiment i både det salte og det søde køkken. Kvæderne er ikke overdrevet søde i sig selv, men sukker og vanilje trækker kompotten i retning af tærter og dessert (øs fx kompotten over en god vaniljeis, eller hak den en andelse finere og brug den som tærtefyld). Til gengæld sørger chilien for et lille, uventet kick, som gør at kompotten også vil klæde et stykke godt kød (Madgrisen ville nok vælge at parre kompotten med lam eller okse). Det er en ægte to-i-en-løsning! Jeg var heldig at få fat i nogle af sæsonens sidste kvæder, som er faste i kødet og har en herlig, karakteristisk smag. Du kan til nøds bruge faste pærer, hvis du ikke kan få fat i kvæder, men det bliver altså ikke helt det samme. KVÆDEKOMPOTKvædekompot med chili og vanilje

2 kvæder
1/2 dl god rørsukker
1/2 dl vand
Kornene af en lille stang vanilje
1 lille chili

Skyl og afdryp kvæder og chili. Skær kvæderne i grove tern og snit chilien i ganske fine ringe. Skrab kornene ud af vaniljestangen (gem stangen). Kom kvæder, sukker, vand, chili og vaniljekorn (inkl. stang) i en lille gryde og kog nænsomt herligheden op. Lad kompotten koge, til lagen er kogt til en let sirup og kvæderne er gennemtilberedte (de bliver mindre bløde end fx æbler ville blive det, så de kan godt tåle at koge et kvarters tid). Hæld kompotten på et skoldet sylteglas og opbevar den på køl.

Madgrisen kan finde på mange ting at bruge kompotten til. Servér den til morgenmad (på yoghurt eller til pandekager), aftensmad (til kød eller vendt i en salat) eller dessert (på is eller i tærter). Giv kompotten et twist til den salte side ved at krydre den med rosmarin eller estragon, eller dryp kompotten med citronsaft. På den måde kan to-i-en-løsningen blive itl en mange-i-en-løsning, og det er jo aldrig helt ringe.

Hvad laver du som tilbehør til både søde og salte retter?

/Madgrisen

Svampet kage med olivenolie og citron

Madgrisen chokerer vel efterhånden ikke nogen, når jeg bekender min kærlighed til smør. Netop derfor kan opskriften her komme som lidt af en overraskelse; for her er smørret bevidst blevet fravalgt. Før man gør klar til at afskrive Madgrisen som værende blevet bindegal, skal det dog nævnes, hvad smørret er erstattet med: Smuk, lind, gylden olivenolie. Det var straks bedre.

Jeg lavede kagen her til min søster, som ikke kan tåle laktose. Det er jo noget værre noget – især når man er glad for kager (farvel cheesecake, so long chokoladekage, adieu cookies). Madgrisen synes et liv uden kage lyder rigtig kedeligt og gik derfor i gang med at afprøve kager med masser af sex appeal og svampet godhed, men uden smør, fløde og andre herligheder.

Det blev til denne kage, som bliver svampet og kærlig af godt med olivenolie og får karakter og bid af en helvedes masse citron. Kagen smager af olivenolie, men ikke på en urar måde; smagen af oliven ligger nærmere som blød og venlig undertone i kagen. Jeg brugte en forholdsvis mild ekstra jomfru olivenolie til kagen – jeg tænker lidt, at en kraftigere olie vil blive for overvældende. Men prøv dig frem – Madgrisen går på alle måder ind for maksimal valgfrihed i køkkenet.OLIVENOLIEKAGE2Svampet kage med olivenolie og citron

2,5 dl hvedemel
2 spsk. majsstivelse
Skal af 2 citroner
Saft af 2 citroner
5 æggeblommer
4 æggehvider
1,75 dl sukker + ekstra til at drysse med
1, 75 dl oliveolie + ekstra til at smøre med
1/2-1 tsk. salt

Forvarm ovnen til 180 grader. Smør en springform med olivenolie.

Bland citronskal, hvedemel og majsstivelse i en skål.

Pisk 1,25 dl sukker grundigt sammen med æggeblommerne med fuld smadder til en tyk, bleg æggesnaps. Det tager ca. 3 minutter. Hæld olivenolie og citronsaft i og pisk ved medium hastighed til massen akkurat er samlet. Fold melmassen i dejen med en træske. Bland kun akkurat nok til, at dejen samler sig.

Pisk æggehviderne sammen med salt, til hviderne skummer. Tilsæt resten af sukkeret (ca. 1/2 dl) lidt ad gangen, til hviderne danner bløde toppe, ca. 3 minutter. Fold først 1/3 af æggehviderne i dejen og derefter resten. Vend blidt, men grundigt.

Hæld dejen i springformen og giv den et par tap på køkkenbordet, så luftboblerne frigøres fra kagen. Drys toppen med lidt sukker og bag kagen til den er gylden og gennembagt, ca. 45 minutter. Lad kagen køle lidt og befri den for springformen. Lad den køle helt af og spis til kaffe eller te. Olivenolie stivner ikke ved stuetemperatur, så kagen bevarer sin saftighed og kan sagtens spises både to og tre dage efter bagning.

Hvad serverer du af lækkerier for laktoseallergiske madgrise?

/Madgrisen

Majsvenner med jalapeños

Madgrisen snakker meget. Også om mad. Jeg snakker om og under alle måltider, med eller uden mad i munden. Der er mange ord i Madgrisen. Alligevel løber jeg nogle gange tør for ord. Og så må jeg jo opfinde nogle nye.

Man kunne i virkeligheden kalde disse små, tykke, venlige majspandekager mange forskellige ting. Og alligevel var der lavvande i navnebanken, da jeg skulle finde på en titel til retten. Man kunne kalde dem for majspandekager, men det er alligevel noget andet i Madgrisens optik. Man kunne kalde dem for majsfritter, men de er hverken fritterede eller formet som pommes frites. Man kunne kalde dem for majsklatter, men de er alligevel mindre tilfældige end dét. Majsvenner endte med at hedde majsvenner, for de besidder kvaliteter, som Madgrisen påskønner uendelig højt hos sine rigtige, levende venner: Sprøde udenpå, bløde og kærlige indeni og med den helt rigtige mængde temperament. Det er måske hverken særlig informativt eller flatterende, men navnet er heldigvis ikke det vigtigste ved majsvennerne. Det er, at de smager syndigt godt.

MAJSVENNERMajsvenner med jalapeños

300 g friske eller frosne majskerner (brug friske så ofte du overhovedet kan komme til det)
2 fed hvidløg
1-2 friske jalapeño-pebre (afhængigt af din trang til et chilikick)
1 æg
1 tsk. bagepulver
En smule hvedemel
Salt og peber
Olivenolie

 

Purér halvdelen af majskernerne og hvidløgene til en findelt masse. Hak resten af majskernerne groft. Fjern kernerne fra jalapeño-pebrene (eller lad være, hvis du kan lide lidt ekstra spice) og hak dem halvfint. Vend majspuré, hakkede majskerner og jalapeños sammen. Rør ægget i. Drys bagepulver i og spæd til med hvedemel, til dejen har konsistens som halvtynd risengrød. Krydr med salt og peber og lad dejen trække lidt. Varm lidt olivenolie op på en middelvarm pande og kom klatter af majsdej på panden. De skal være større en blinis, men mindre end amerikanske pandekager (skrev hun, vel vidende at der er tale om forholdsvis relative foreskrifter. Til matematikerne: Jeg ville skyde efter 7-8 centimeter i diameter). Steg majsvennerne 3-4 minutter på hver side, til dejen er gennemtilberedt og vennerne er sprøde og gyldne.

Jeg spiste majsvennerne med tomatmarmelade og citronsaft. Det er i sig selv en dejlig lille aftenret. Jeg ville tilføje et stykke sexet svin, hvis jeg ville have kød til retten, men jeg synes altså ikke, at der er brug for det.

Hvad kalder du dine yndlingsretter, når der ikke findes noget rigtigt navn til dem?

/Madgrisen