øf øf – en madblog med krølle på halen
Madgrisen er egentlig ikke den store griller. Danmark er et land befolket af grilleksperter, der sommeren igennem flokkes om grillen og alle har tips og tricks til optænding, risthøjde og kullenes hvidhed. Den leg vil jeg egentlig gerne melde mig ud af med det samme (fornemmer man en vis parathed til efterårets komme? Det korte …
Madgrisen har en del pet peeves, når det kommer til mad. Jeg har stadig ikke forstået, hvorfor vi alle sammen lige pludselig skal spise skyr. Skøre vegetariske erstatningsprodukter for kød er generelt lost upon me (I get it, du har valgt ikke at spise kød – og så sidder du og gnaver i en speltbøf …
Madgrisen har det svært med diæter. For det første tror jeg ikke rigtig på hele ideen med at skulle sætte faste grænser for, hvad man må spise. For det andet indebærer diæter altid, at der er noget, man ikke må spise – og når man elsker al slags mad, er det et stort problem. Madgrisen …
Madgrisen spiser i virkeligheden ikke brunch specielt ofte. Jeg synes ikke, at udvalget på københavnske caféer er særlig ophidsende. Derudover er det mere reglen end undtagelsen, at Madgrisen har en anelse ondt i håret på en weekendformiddag, og så kan det være mere end uoverskueligt at indfinde sig på et overfyldt etablissement med mødregrupper, loungemusik …
Madgrisen holder meget af morgener. Om morgenen må man spise, hvad man vil. Det kan være dessertsødt (hej, pandekager), fedtet og mættende (hej, hash browns), eller helt enkelt og dejligt gammeldags (hej, marmelademadder). Morgenmad er carte blanche til at guffe alle sine yndlingsting i sig. Grøden her er blevet et af mine favoritmåltider om morgenen. …
Madgrisen elsker sprøde ting. Mad uden sprødhed kan godt kamme over og føles som babymos i munden på mig. Bevares, jeg elsker også blød mad og guffer gerne både luftig kartoffelmos og silkebløde amerikanske pandekager i mig dagen lang. Men kartoffelmosen må meget gerne for min skyld få selskab af noget, som knaser og giver …
Madgrisen er i øjeblikket lidt besat af ting, som blander det søde og det salte køkken. Jeg synes der er noget enormt charmerende ved at udviske de ellers så hårdt optrukne grænser mellem måltiderne og teste grænserne for, hvad en forret, hovedret eller dessert i virkeligheden er. Det handler vel i virkeligheden om at tage …
Madgrisen beklager sig ofte og længe over størrelsen på sit køkken. Bevares, jeg har da et køkken af rimelig størrelse, og jeg kender mange, der tager til takke med (meget) mindre. Men jeg mangler konstant plads i mit køkken. Jeg mangler bordplads, når kæmper med mise en place til en kompliceret gryderet. Jeg mangler skabsplads, …
Madgrisen chokerer vel efterhånden ikke nogen, når jeg bekender min kærlighed til smør. Netop derfor kan opskriften her komme som lidt af en overraskelse; for her er smørret bevidst blevet fravalgt. Før man gør klar til at afskrive Madgrisen som værende blevet bindegal, skal det dog nævnes, hvad smørret er erstattet med: Smuk, lind, gylden …
Madgrisen snakker meget. Også om mad. Jeg snakker om og under alle måltider, med eller uden mad i munden. Der er mange ord i Madgrisen. Alligevel løber jeg nogle gange tør for ord. Og så må jeg jo opfinde nogle nye. Man kunne i virkeligheden kalde disse små, tykke, venlige majspandekager mange forskellige ting. Og …