Archive for Den komfortable madgris

Sommerlig salat med vandmelon, feta og limesyltede rødløg

DSC_0937Madgrisen har været en fraværsgris hele maj måned. Min tid er blevet brugt på eksamener, arbejde og alt muligt andet, som er mindre sjovt end at lave mad. Men nu er det juni, der står sommerferie i kalenderen og Madgrisen har hovedet fyldt med sommerretter, som skal udtænkes og laves og spises.

Der sker noget sjovt med mine smagsløg, når dagene bliver længere og solen danser dovent henover himlen i 80% af døgnets timer. Madgrisen plejer ellers bestemt ikke at rynke på næsen af fede og nærende retter med masser af fløde og smør. Men som sommeren udfolder sit smukke jeg for øjenene af os ændrer mine præferencer sig, og jeg craver friske, sprøde, læskende retter. Food1572

Og det er præcis, hvad salaten her er. Vandmelonen eksploderer nærmest i munden som små saftfyldte granater. Fetaosten giver lidt fyldig fedme til salaten. De limesyltede rødløg er en lille genistreg i sig selv: Den oprindeligt mexikanske tilberedning af løgene gør dem milde, syrlige og aromatiske, og de klæder langt de fleste sommerretter smukt.

Salaten her er, udover at smage dejligt, en ekstremt attraktiv gæst på dit middagsbord. Synes du alligevel, at billederne af den er noget af det flotteste, du har set her på bloggen? Så har du et skarpt øje! Madgrisen har haft besøg af den fine fotograf Anne Marie Jørgensen, som har taget mundvandsfremkaldende billeder af Madgrisens mad. Tjek hendes arbejde ud herDSC_0952

Sommerlig salat med vandmelon, feta og limesyltede rødløg
½ vandmelon
Ca. 75 g god, cremet fetaost, gerne af ged
En håndfuld gode, kødfulde oliven
Et lille bundt mynte
God olivenolie
Havsalt og sort peber

Limesyltede rødløg
2 små rødløg
1 lime

Pil rødløgene og skær dem i ganske tynde skiver. Marinér rødløgene i limesaft i en plasticpose eller en tætsluttende beholder i mindst en time.

Befri vandmelonen for skal og skær kødet i grove terninger. Anret vandmelonternene i en skål. Bryd fetaosten i mindre stykker og fordel osten over vandmelonen. Fordel oliven og skyllet, plukket mynte over salaten. Del rødløgsskiverne i enkelte ringe og drys over salaten. Dryp god olivenolie over salaten og krydr med salt og peber. Servér salaten straks til grillet svinekød, på et sommerfrokostbord eller til den helt store havefest.

Hvilke salater får dig i sommerhumør?

/Madgrisen

Pistaciepesto med mynte og bagte hvidløg

Madgrisen har en del pet peeves, når det kommer til mad. Jeg har stadig ikke forstået, hvorfor vi alle sammen lige pludselig skal spise skyr. Skøre vegetariske erstatningsprodukter for kød er generelt lost upon me (I get it, du har valgt ikke at spise kød – og så sidder du og gnaver i en speltbøf i stedet for at glæde dig over den overflod af smukke og særlige grøntsager, din diæt giver dig lov til at spise?). Og så fatter jeg ikke, hvorfor alle saucer/dips/smørbarheder pludselig kan gå under navnet pesto. Der er pesto med artiskok (det hedder artiskokcreme) og med peberfrugt (det hedder ajvar) og gudhjælpemig også pesto med rødbeder (det ved jeg ikke engang, hvad er. Bliver det næste en kartoffelpesto?).

For Madgrisen er pesto simpelthen en mere eller mindre flydende/chunky sauce lavet på en form for nødder, en form for krydderurter, en form for tør ost, hvidløg, citron og olivenolie. Simple as that. Og selvom dén definition måske lyder uretfærdigt begrænsende hos diverse produktudviklere rundt om i landets fødevarevirksomheder (jeg smider en halvtredser på, at vi har set en palæopesto på hylderne i supermarkederne, inden året er omme: “NU MED OLDTIDSNØDDER!”), er der stadig masser af muligheder for at variere sin pesto. Og sådan gik det til, at denne pesto med pistacienødder, mynte og bagte hvidløg blev til. PISTACIEPESTOPistaciepesto med mynte og bagt hvidløg

2-3 fed hvidløg (afhængigt af størrelsen)
En håndfuld usaltede pistacienødder
En lille håndfuld mynteblade
Reven pecorino, til du skammer dig
Olivenolie (den bedste, du har mod på at ofre)
Citronsaft

Tænd ovnen på 180 grader. Bag hvidløgene i deres skal i 20-25 minutter, til de er bløde, møre og blide i smagen. Knus pistacienødderne (groft eller fint efter præference) i en morter (eller en minihakker. Madgrisen synes dog, at der er noget herligt og primalt over at stå og smadre nødder i en granitmorter). Kom hvidløgene ved og rør dem godt ud i nødderne. Tilsæt hakket mynte og reven pecorino (det er tilladt, nej, velset, at smage til undervejs) og spæd til med olivenolie, til pestoen samler sig. Smag til med citronsaft og evt. lidt salt (osten er ret salt, så det er ikke sikkert, at det er nødvendigt). Servér pestoen på ristet brød, til pølse og oliven eller vendt i en simpel og venlig pastaret.

Madgrisen elsker den blide smag, som hvidløg får af at blive bagt, og den går rigtig godt i spænd med den fine fedme, som pistacienødder har. Mynten kan godt blive overdøvende – erstat ca. halvdelen af den med basilikum, hvis du synes det hele begynder at smage af tandpasta.

Jeg er nysgerrig – hvad er den mærkværdigste “pesto”, du er stødt på?

/Madgrisen

Pasta primavera med ærter og urtericotta

Madgrisen har det svært med diæter. For det første tror jeg ikke rigtig på hele ideen med at skulle sætte faste grænser for, hvad man må spise. For det andet indebærer diæter altid, at der er noget, man ikke må spise – og når man elsker al slags mad, er det et stort problem.

Madgrisen har nedskudt utallige sundhedstrends, fordi de blacklister pasta. Pasta er rig på kulhydrater, ja, og gluten, ja, og ikke særlig mange fibre, nej. Men pasta er et grundstof i rigtig mange af Madgrisens yndlingsretter og et væsentligt element i opretholdelsen af Madgrisens livskvalitet. Det er retten her et rigtig godt eksempel på.

Pasta er unægteligt sjovest, når der er sauce til. I denne ret bliver saucen skabt af den urtede, aromatiske ricottaost, som smeltes af den varme pasta og lægger sig om den som en cremet dyne. Som et tæppe af ostet kærlighed. Som en kappe af smeltede solskinsstråler.

På trods af sine mange kvaliteter kan pastaretten bikses sammen for ingen penge og på under et kvarter. Det er en lille smuk frokostret, som klæder enhver forårsdag. PASTAPRIMAVERAPasta primavera med ærter og urtericotta

1 pakke frisk pasta (alle slags kan bruges, så længe kvaliteten er i orden)
1 håndfuld friske eller frosne ærter
5 spsk. ricottaost
En håndfuld friske krydderuter (jeg brugte basilikum, brøndkarse og purløg)
1 lille fed hvidløg
1 citron
God olivenolie
Salt og peber

Kog pastaen al dente efter anvisning på pakken (altså: kog den 1-2 minutter kortere tid, end pakken anviser) i rigeligt velsaltet vand (pastakogevand skal smage ligeså salt som havvand). Kom evt. de frosne ærter i bunden af sigten, så de optøes, når du hælder pastavandet fra. Vend ærter og pasta sammen og dryp med citronsaft og olivenolie. Skyl og afdryp krydderurterne og hak dem groft. Vend de hakkede krydderurter i ricottaosten sammen med revet hvidløg og citronskal. Smag osten til med salt og peber.

Anret ærtepastaen i dybe tallerkener og læg en generøs klat urtericotta ovenpå. Giv retten ekstra citronsaft og olivenolie og servér pronto.

Madgrisen synes, at retten er fuldendt i sig selv, men selv fuldendte retter kan varieres. Friske asparges, friskpillede rejer eller måske fnitskårne sukkerærter ville garanteret smage skønt i retten, og krydderurterne kan også udskiftes med andre slags. Så længe du tænker frisk, sprødt og sart, når du bygger videre på retten, skal det nok ende lykkeligt alt sammen.

Hvilken pastaret spiser du, når det skal være billigt, hurtigt og lækkert?

/Madgrisen

Stenbiderrogn med blinis og forårsfornemmelser

Madgrisen var et mærkeligt barn som lille. Jeg drak min første kop kulsorte kaffe som otteårig. Jeg elskede pastrami, oliven og muslinger. Jeg hvinede af lykke, når der var broccoligratin til aftensmad, og jeg vidste ingenting bedre end blå ost (det gør jeg stadig ikke).

Derfor kan jeg også blive helt overrasket, når jeg møder børn (og voksne!), som rynker på næsen over råvarer, jeg elsker særligt højt. Det gælder fx stenbiderrogn. I Madgrisens barndomshjem var det en festdag, når der blev serveret stenbiderrogn – og det er stadig en festdag i Madgrisens nutidshjem. Jeg spiste mig midt over i salte, lyserøde fiskeæg med blinis af boghvedemel og rå rødløg som barn ligeså lykkeligt, som jeg gør det i dag.

Stenbiderrogn er en af de mest raffinerede spiser, jeg kan komme i tanke om. Smagen er fin og sart, men det er konsistensen, der for alvor gør det til en særlig spise. Pop pop pop, siger de små fiskeæg, når de knuses mod ganen. Der er intet, der minder mig mere om forår.

I denne omgang lavede jeg blinis og fyld i tre varianter. Den ene helt klassisk med stenbiderrogn, creme fraiche, finthakket rødløg og purløg. Den anden med stenbiderrogn og avocado-agurke-salsa (som denne). Den tredje lidt mere utraditionel med prosciutto og en salsa af chili og mango. Det smager af solskin, saltvand og forårsfornemmelser. STENBIDERROGNStenbiderrogn med blinis og forårsfornemmelser

Blinis
100 g boghvedemel
100 g hvedemel
½ tsk. bagepulver
½ tsk. salt
1 tsk. honning
2 dl vand
1½ dl tykmælk
2 æg, delt i blommer og hvider
1 spsk. smeltet smør + ekstra til stegning

Fyld #1
Stenbiderrogn (få din fiskehandler til at rense rognen for hinder)
Creme fraiche
Rødløg
Purløg

Fyld #2
Stenbiderrogn
1 avocado
½ agurk
Lidt forårsløgtop
Limesaft
Salt

Fyld #3
Prosciutto
1 mango
Lidt rødløg
½ chili
Limesaft

Bland boghvedemel, hvedemel, bagepulver og salt sammen. Rør vand, tykmælk, æggeblommer og honning i dejen. Lad den hæve lunt en time. Pisk æggehviderne stive og vend dem i dejen sammen med smeltet smør. Bag små, tykke pandekager i smeltet smør ved god varme. Hold dem lune i et viskestykke eller under en tallerken.

Hak rødløg og purløg så fint du overhovedet kan. Skær agurk og avocadokød i tern. Hak forårsløgtop fint og vend salsaen sammen. Smag til med limesaft og salt. Skær ligeledes mangokødet i tern, hak rødløg og chili fint, vend salsaen sammen og smag til med limesaft.

Anret stenbiderrogn og forskelligt tilbehør i fine små skåle og servér forårs-festmåltidet til kølig hvidvin eller øl og solskin ind ad vinduerne.

Hvad er dit bedste forårsmåltid?

/Madgrisen

Gado gado-salat med peanut butter-dressing

Madgrisen fik aldrig lov til at spise peanut butter som lille grisling. Faktisk tror jeg først, at jeg smagte den lysebrune creme langt hen i mine teenageår. Siden har jeg vel spist de første 3-400 glas… Madgrisen og peanut butter er med andre ord meget gode venner.

Jeg bruger helst peanut butter i det salte køkken, og helst i retter, hvor dens klistrede fedme får modspil af syre og spice. Uden ordentlig krydring kan peanut butter nemt tynge en ret ned, men med lidt kærlig tilsmagning bliver peanut butter til et virkelig lækkert element i mange retter.

Sådan er det med netop salaten her, der oprindeligt stammer fra indonesiske gadekøkkener. Gado gado betyder helt bogstaveligt “blande-blande” og er, som navnet antyder, en sammenblanding af let tilberedte (oftest dampede) og rå grøntsager serveret med æg og magisk peanut butter-dressing. Kombinationen af kogte æg og peanut butter lyder måske lidt sær, men dressingen lægger sig ømt om alle ingredienserne og får det hele – også æggene – til at smage krydret, fedt og dejligt. GADOGADOGado gado-salat med peanut butter-dressing
Frokost til to

Dressing
3-4 spsk. peanut butter (I’m a crunchy kinda girl)
2 limes
1 tsk. reven ingefær
1 lille rødløg
1-2 spsk. vand
3 fed hvidløg
Ca. 3 tsk. chilisauce (jeg bruger piri piri-sauce)

Salat
½ blomkål
½ broccoli
2 forårsløg
2 røde peberfrugter
En håndfuld bønnespirer
En håndfuld peanuts
1 rød chili
2 æg
1 lime
Salt og peber

Hak rødløg fint. Riv hvidløg og ingefær fint. Bland forsigtigt peanut butter med limesaft og vand, til den skifter konsistens fra fedtet til cremet. Vend resten af ingredienserne til dressingen i og smag grundigt til. Dressingen skal være sur, stærk og sødlig.

Del broccoli og blomkål i helt små buketter. Damp dem hurtigt i lidt letsaltet vand og dryp grundigt af. Snit peberfrugter i lange strimler og forårsløg i skrå skiver. Del limen i både og snit chilien fint. Kog æggene ca. 7 minutter, køl dem af og pil dem. Anret salaten i en stor skål og fordel bønnespirer, peanuts, æg, chili og limebåde over. Læg gavmilde klatter af dressingen over salaten og servér den straks.

Salaten kan selvfølgelig varieres i indhold – prøv med porrer, nye kartofler eller måske asparges i, når det bliver sæson for dem. Peanut butter-dressingen kan bruges i nudelsalater, til stegte ris eller endda som dip til de velkendte kyllingespyd. Madgrisen holder som bekendt meget af mad, som giver sved på panden, men hvis du ikke er til chili-kick, skruer du selvfølgelig bare ned for piri piri’en i dressingen.

Hvordan spiser du helst peanut butter?

/Magrisen

 

Citrussalat med ristet kokos, mynte og lun vaniljesauce

Madgrisen spiser i virkeligheden ikke brunch specielt ofte. Jeg synes ikke, at udvalget på københavnske caféer er særlig ophidsende. Derudover er det mere reglen end undtagelsen, at Madgrisen har en anelse ondt i håret på en weekendformiddag, og så kan det være mere end uoverskueligt at indfinde sig på et overfyldt etablissement med mødregrupper, loungemusik og mindst ligeså tømmermændsramte tjenere.

Så vil Madgrisen i virkeligheden hellere lave brunchen selv. Jeg kan lide min brunch så enkel som muligt. Et blødkogt æg, en god salat, en kvalitetspølse, ost og godt brød. Masser af kaffe. Måske en croissant (helt sikkert en croissant). Hvis råvarerne er i orden, er der ingen grund til at gøgle rundt med vegetarpostejer, æggestand og andre uhyrligheder, man kan finde på byens brunchkort.

Salaten her ville gøre sig godt på ethvert brunchbord. Den er enkel og elegant i smagen og har alligevel noget dekadence over sig, hvis man er til den slags. Servér salaten for din tømmermændsramte ven, som skal af med eftersmagen af fernet branca i munden, for din veninde, som er på slankekur (lad være med at fortælle hende, at der er smør i saucen) – eller bare for dig selv, så en trist og grå januarmorgen kan få lidt farve og smæk på smagen. CITRUSSALATCitrussalat med ristet kokos, mynte og lun vaniljesauce

2 blodappelsiner
2 appelsiner
2 grapefrugter
En håndfuld grove kokosflager
Et par mynteblade
2 spsk. honning
4 spsk. smør
1 vaniljestang

Rist kokosflagerne på en tør pande, til de dufter og er blevet gyldne (det går ret hurtigt, så hold øje med panden og hold den i bevægelse). Skær smukke fileter af citrusfrugterne: Skær top og bund af og befri frugten for skal hele vejen rundt. Skær ind imellem lamellerne på citrusfrugten og vrist forsigtigt de rene fileter fra (pas på fingrene. Pas altid på fingrene). Anret de forskellige citrusfileter på en tallerken.

Kom honning, smør og vanilje i en lille gryde og varm forsigtigt saucen op, til smørret er smeltet og saucen har samlet sig. Hæld saucen over citrusfrugterne og drys ristet kokos og mynteblade over. Servér straks.

Madgrisen forestiller sig, at salaten også ville fungere skønt ovenpå yoghurt – eller sågar på en portion vaniljeis. Det ville nok også være spændende at eksperimentere lidt med smagsgiverne i salaten; erstat mynte med rosmarin eller drys lidt chili over salaten til sidst.

Hvad spiser du helst til brunch?

/Madgrisen

Quinoagrød med kokosmælk, vanilje og kardemommesirup

Madgrisen holder meget af morgener. Om morgenen må man spise, hvad man vil. Det kan være dessertsødt (hej, pandekager), fedtet og mættende (hej, hash browns), eller helt enkelt og dejligt gammeldags (hej, marmelademadder). Morgenmad er carte blanche til at guffe alle sine yndlingsting i sig.

Grøden her er blevet et af mine favoritmåltider om morgenen. Grøden er nem og praktisk at lave – den passer sig selv, når først den er sat over, og er klar på et brusebads tid (Madgrisen er bestemt også fan af overdådige og tidskrævende morgenanretninger, men nogle dage skal man jo rent faktisk på arbejde). Grøden er også både ret mættende og ret sund, men føles stadig lidt som en syndig luksus med smag af kokos og blød sirup på toppen. Med en skål aromatisk kokosherlighed i maven er det svært at være morgensur. QUINOAGRØDQuinoagrød med kokosmælk, vanilje og kardemommesirup
Grøden rækker fint til 2 personer

Kardemommesirup
1 dl vand
1 dl sukker
6-7 hele kardemommekapsler

Quinoagrød med kokosmælk og vanilje
2 dl quinoa
1 dl vand
1 dl fuldfed kokosmælk + lidt ekstra at dryppe over grøden
Kornene fra ½ stang vanilje
En håndfuld mandler
En knivspids salt

Kog vand og sukker op i en lille gryde og lad siruppen koge lidt ind. Stød kardemommekapslerne let i en morter, så de åbner sig, men uden at de går helt i stykker. Kom kardemommekapslerne i siruppen og giv den et hurtigt opkog. Tag gryden af varmen og lad siruppen køle helt af. Tag kardemommekapslerne op og opbevar siruppen i et skoldet glas.

Skyl quinoaen grundigt. Kom quinoa, vand og kokosmælk i en gryde. Tilsæt vaniljekorn og -stangen og bring grøden i kog. Lad grøden koge lige så stille i ca. 15 minutter, til quinoa’en har opsuget al væden. Tilsæt evt. lidt ekstra kokosmælk, hvis grøden ser for tør ud. Smag grøden til med salt og fjern vaniljestangen. Hak mandlerne.

Anret grøden i store skåle og dryp ekstra kokosmælk og kardemommesirup over. Drys med hakkede mandler og spis grøden rygende varm i nattøj og med uglet hår.

Grøden vil sikkert kunne varieres i krydring, hvis du ikke er til vanilje (men seriously, hvem er ikke det?). Quinoa smager jo altid dejligt med citrus (måske appelsinskal?), og du kan også vælge at lave kanelsirup, hvis du ikke bryder dig om kardemommens aroma. Der er fri leg – og endda med god samvittighed.

Hvad spiser du om morgenen, når det skal være både lækkert og sundt? 

/Madgrisen

Knækbrød med sesam og græskarkerner

Madgrisen elsker sprøde ting. Mad uden sprødhed kan godt kamme over og føles som babymos i munden på mig. Bevares, jeg elsker også blød mad og guffer gerne både luftig kartoffelmos og silkebløde amerikanske pandekager i mig dagen lang. Men kartoffelmosen må meget gerne for min skyld få selskab af noget, som knaser og giver lidt at tygge på (hej, bacon), og pandekagerne skal helst anrettes med et sprødt element, som giver dem mere struktur (hej igen, bacon).

Glæden ved det sprøde kommer også til udtryk, når det gælder én af Madgrisen største kærlighedsaffærer: Ost. Ost er jo som oftest blød (med mindre det er gratineret, savle savle). Og den bløde ost har altså rigtig godt af at blive serveret med tilbehør, som kan give kontrast i både smag og konsistens. Det kan disse knækbrød. Knækbrødene her er lavet med sesamfrø, græskarkerner, hørfrø og solsikkefrø. Det lyder frygtelig sundt og fuldkornsagtigt, men jeg lover, at det smager endnu bedre, end det nærer. Knækbrødene er ret porøse, så opbevar dem forsigtigt og lad din ost få stuetemperatur, før du smører dig en luksusostemad, så knækbrødene ikke går helt i stykker mellem hænderne på dig. (Ost har i øvrigt altid godt af at få stuetemperatur, før den bliver spist).

KNÆKBRØDKnækbrød med sesam og græskarkerner
Ca. 12 knækbrød

½ dl sesamfrø
½ dl græskarkerner
½ dl hørfrø
½ dl havregryn
½ dl solsikkekerner
½ tsk. bagepulver
1 dl hvedemel
1 dl vand
½ dl olivenolie
2 tsk. salt

Tænd ovnen på 200 grader varmluft. Bland alle ingredienser i en skål til en sammenhængende, olieskinnende dej. Fordel dejen på et stykke bagepapir og læg et andet stykke bagepapir over. Rul dejen ud til ca. 2 mm og fjern det øverste lag bagepapir. Glid bagepapiret over på en bageplade og bag knækbrødene lysebrune og gennembagte, ca. 20 minutter. Lad knækbrødene køle af og skær dem i firkanter med en skarp kniv. Opbevar knækbrødene lufttæt.

Det gode ved at bage sine egne knækbrød er, at du kan variere dem, som du har lyst. Giv knækbrødene smag med soltørrede tomater, oliven, tørret oregano og salvie eller endda reven parmesan… Så kan du spise en ostemad lavet ud af ost (det er en smuk tanke, ikke?). Jeg spiser mine knækbrød med blåskimmelost eller god, fast skæreost. Og gerne to skiver ad gangen.

Hvordan giver du din mad sprødhed og knas?

/Madgrisen

 

Appelsinsalat med fennikel, oliven og mandler

Madgrisen elsker julens fede og overgjorte måltider. Det er bestemt rigtigt, at man føler sig kørt over af en bus fyldt med ænder, svin, fedt og sukker efter en proper julemiddag. Men skal det være, så lad det være. Spis, til du skammer dig. Og skam dig først i morgen. Det sker jo kun én gang om året. Eller to. Eller…

Alligevel er det rigtig dejligt med et afbræk og en snert af friskhed. Det er sgu ikke for at vende julefedtet ryggen eller for at prædike variation i kosten for jer (det må nogle andre gøre, og på et andet tidspunkt end midt i risengrøden). Det er bare sådan, at ethvert måltid, om det så er julefedtet eller ej, godt kan bruge et skud saftig kontrast. Og det kan denne lille fikse salat stå for – om det så er til eller efter julemaden.

Salaten er vel egentlig en variant af en siciliansk appelsinsalat og står rigtig godt til fed julemad som and eller svin. Eller servér den som frisk frokostpust med lidt hvid fisk. Either way er salaten både nem og dekorativ og med garanti en crowd pleaser. APPELSINSALATAppelsinsalat med fennikel, oliven og mandler

2-3 saftige appelsiner
1 fennikel
1 lille rødløg
En lille håndfuld mandler
En lille håndfuld gode, sorte oliven (jeg brugte soltørrede oliven fra Grækenland)
Flagesalt
Den bedste olivenolie, du har mod på at ofre

Skær top og bund af appelsinerne og snit omhyggeligt skallen af med en skarp kniv, så du kun beholder det orange frugtkød. Skær appelsinerne i skiver på en halv centimeter. Fordel appelsinskiverne på et fint fad. Skær bunden af fenniklen og fjern evt. grimme blade. Skær fenniklen så tyndt som overhovedet muligt på et mandolinjern (og jeg mener det; skiverne skal være næsten så tynde, at de ikke hænger sammen). Anret fennikelskiverne i en fin lille bunke over appelsinskiverne. Skær rødløget i tynde skiver og kom over fadet. Rist mandlerne på en tør pande, til de akkurat dufter. Hak mandlerne groft og drys salaten med mandler og sorte oliven. Giv salaten lidt flagesalt og oliven og servér straks.

Madgrisen behøver i øvrigt slet ikke kød til denne ret, hvis det nu skal være. En risotto ville også blive glad for en legekammerat af denne kaliber. Hvis du bare sørger for at bruge lækre, saftige appelsiner, er der ikke mange middagsborde, som ikke bliver kønnere og dejligere af salaten her.

Hvad serverer du for både øjenenes og smagens skyld? (Og rigtig glædelig jul!)

/Madgrisen

Basilikumsirup

Madgrisen er i øjeblikket lidt besat af ting, som blander det søde og det salte køkken. Jeg synes der er noget enormt charmerende ved at udviske de ellers så hårdt optrukne grænser mellem måltiderne og teste grænserne for, hvad en forret, hovedret eller dessert i virkeligheden er. Det handler vel i virkeligheden om at tage ja-kokkehatten på og svare “Selvfølgelig!”, når nogen skeptisk spørger: “Men kan man virkelig det…?”

Og således blev det til, at Madgrisen lavede basilikumsirup. Basilikum er en af mine (en af alles) favoritkrydderurter, men dens alsidighed bliver desværre begrænset af, at de flestes fantasi rækker lige præcis til pesto, pizza, pasta – og ikke én centimeter mere. Men basilikummens fine aroma har meget mere potentiale, og – skulle det vise sig – kan sagtens begå sig i det søde køkken. BASILIKUMSIRUPBasilikumsirup

2 dl vand
1-2 dl sukker (alt efter hvor stor en sukkergris du er)
1 stort flot bundt basilikum

Kog vand og sukker op i en lille gryde og lad det koge let ind. Snit basilikumbladene i fine strimler og lad dem koge kort med i siruppen. Sluk for varmen og lad siruppen trække, til den er kold. Lad være med at si den; basilikumbladene bliver ved med at afgive smag.

Dryp siruppen over en kage (fx én, som er lavet på en anden ingrediens, som typisk hører hjemme i det salte køkken) eller en portion fuldfed flødeis (måske med et strejf af citrus?). Madgrisen forestiller sig også, at siruppen kunne være en ret fræk tilføjelse til en cocktail. Man kunne drømme sig væk til varmere himmelstrøj med en mojito lavet på basilikum i stedet for mynte, eller komme siruppen i en Moscow Mule (vodka, citrus, ginger ale). Ingefær og basilikum klæder hinanden bedre, end man skulle forestille sig.

Hvordan mixer du det salte og det søde køkken sammen?

/Madgrisen