Grillet endivie med vaniljeglaserede valnødder, blå ost og smørdressing… Og en announcement

1Madgrisen er egentlig ikke den store griller. Danmark er et land befolket af grilleksperter, der sommeren igennem flokkes om grillen og alle har tips og tricks til optænding, risthøjde og kullenes hvidhed. Den leg vil jeg egentlig gerne melde mig ud af med det samme (fornemmer man en vis parathed til efterårets komme? Det korte svar er ja).

Jeg tror måske også, at min manglende interesse for grillgenren bunder i, at den i langt de fleste tilfælde bliver brugt forholdsvis traditionelt: Til at tilberede kød. Og bevares, en velgrillet pølse bliver aldrig noget, som Madgrisen decideret takker nej til, men der findes sguda mere inspirerende a) måder at spise en pølse på og b) ting at bruge en grill til. I sidstnævnte kategori findes denne salat. 2

Salater kan, i modsætning til de flestes overbevisning, sagtens grilles. Især de kraftigere, bitre salater som radicchio og endivie har godt af lidt varme og stegeskorpe. Madgrisen grillede i denne omgang smalle både af endivie på en glohed grillpande og gav salaten selskab af valnødder glaseret i vanilje og honning og blå ost. I Madgrisens bog er bitterhed, sødme og en snert af muggen ripple gennem en fed og fyldig ost altid en vindende kombination.

Og må jeg så i øvrigt henlede opmærksomheden på en vigtig og groundbreaking nyskabelse: Smørdressing. Lige som I troede, at Madgrisen havde udtømt anvendelsesmulighederne for det gyldne guld. Lige som I troede, at salater var et domæne, hvor smørret ikke fik lov at stjæle rampelyset. Lige som I troede, at smørsauce kun kunne serveres til rødspætter kommer her et bud på en salatdressing, som du aldrig har smagt salatdressinger før. Det er på én gang både beskidt og meget, meget smukt. 3

Grillet endivie med vaniljeglaserede valnødder og blå ost
Forret eller tilbehør (til svin, fx! Eller and, uuuhm) til 2 personer

1 lille, fast endivie
En håndfuld valnødder
1 spsk. honning + lidt ekstra til dressingen
Kornene af 1 vaniljestang
Ca. 50 g blåskimmelost, fx Blå Kornblomst
2 spsk. smør
En lille knold frisk ingefær
Salt og peber

Befri salaten for de yderste, grimme blade og skær den i smalle både. Bådene skal hænge sammen ved salatens rod. Varm en grillpande (eller en grill, obviously) godt op og grill salatbådene på skærefladerne, til de har fået flottegrillmærker og dufter tilberedt (you’ll know it when you smell it).

Rist valnødderne på en lille pande, til de dufter. Hæld honning over og vend godt rundt, så alle nødder bliver dækket af honning. Tilsæt vaniljekorn og lad nødderne glasere let, uden at de brænder på. Tag nødderne af varmen.

Smelt smørret i en lille gryde. Tilsæt en lille smule honning (dressingen må ikke være for sød) og en ordentlig omgang fintreven ingefær. Smag til med salt og peber.

Anret de grillede salatbåde med vaniljeglaserede valnødder, blå ost og smørdressing. Servér med godt brød (og mere smør, juhu!) og en fræk lille Riesling, fx (Madgrisen kender utroligt få retter, som ikke har godt af at få selskab af en fræk lille Riesling).

…Og så den der announcement

Den bedste måde at beskrive Madgrisens sindstilstand i skrivende øjeblik er ved at genkalde sig Dorothy’s observante kommentar til sin hund tilbage i 30′ernes mest ikoniske farvefilm: “Toto, I’ve got a feeling we’re not in Kansas anymore…”. Jeg har nemlig rykket rødderne op, forladt andedammen og er taget på (mad)eventyr. Jeg er taget til Boston for at læse Gastronomy og blive klog(ere) på madkultur, madkommunikation og alt det andet, det gør, at jeg synes det der med mad er så fantastisk (læs: Jeg skal også til rigtig mange tastings). Men når jeg ikke er i Kansas længere, og når jeg får ubegribeligt travlt med at lære og smage og blive kørt over at et kulturchoktog med 200 km/timen, bliver det svært for mig at holde Madgrisen.dk ved lige på en måde, så jeg selv er glad for og stolt over den. Derfor holder Madgrisen pause, til jeg kommer hjem igen (hvilket nok bliver engang i starten af det nye år). Men så lover jeg at vende noget så frygteligt tilbage – men flere fine billeder af Anne Marie Jørgensen og flere outrageous bud på retter med rigtig meget smør. Kan I have det godt så længe, Madgrise! Vi ses igen på den anden side (af the yellow brick road).

/Madgrisen

Ceviche af laks med krydderurter og ærteskud

1Madgrisen er stadig på sommerferie… I hvert fald oppe i hovedet. Sommeren har været fyldt med både dejlige og krævende gøremål og en del planlægning af et eventyr, som jeg skal på her i efteråret. Nu er der kommet lidt mere ro på, og jeg er kommet i tanke om, at jeg har en blog, som trænger til at blive fodret. Jeg tror, at en lækker lille ceviche er præcis den snack, som bloggen mangler.

2Ceviche er på det nærmeste en peruviansk nationalskat. Traditionelt laves den med fast, hvid fisk, som konserveres i en kradsbørstig marinade, som både køler og opfrisker i et varmt klima. Denne udgave er tilpasset lidt mindre eventyrlystne smagsløg (den slags findes der en del af i Madgrisens omgangskreds) og er desuden en meget smuk ret (hvis nu jeg selv skal sige det, og det skal jeg åbenbart). Brug de krydderurter, som du bedst kan lide; jeg brugte persille, purløg og dild, og det smagte af solskin og lyse nætter. Marinaden, som fisken (kort) fik lov at svømme rundt i, blev lavet på citronsaft, hvidløg, chili og ingefær. Det lyder måske voldsomt og som om det kommer til at overdøve fiskens fine smag, men fisken trækker kun kort i marinaden, så ingen af smagsnoterne kommer til at virke for overdøvende. Retten kan godt virke lidt omstændig at lave, men de fleste arbejdsgange er faktisk ret simple, så der er relativt billige bling-points at score, hvis du serverer retten for gæster, som skal imponeres.

De smukke billeder er endnu engang leveret af Anne Marie Jørgensen, hvis andre foto-tryllerier du kan finde her.

3Ceviche af laks med krydderurter og ærteskud
Forret til 2 personer

200 g god, fast laksefilet uden skind i ét reelt stykke
2 citroner
1 fed hvidløg
1 lille knold ingefær
1 lille rød chili, ikke for stærk
Salt
Ca. 2 dl blandede krydderurter (jeg brugte persille, purløg og dild)
En håndfuld feldsalat
En håndfuld friske ærteskud

Tjek fisken for ben og skær den ud ensartede klodser på ca. 2×2 cm. Flæk hvidløget. Hak ingefær og chili grodt. Rør en marinade af citronsaft, hvidløg, ingefær, chili og salt. Kom lakseklodserne i en lille beholder og overhæld dem med marinade. Tjek at fisken er fuldstændig dækket af marinade, luk beholderen og lad fisken trække max. 10 minutter. Fiskens overflade bliver “tilberedt” af syren fra citrussaften og bliver mælket i farven, mens kødet stadig er råt i fiskens midte. Dup lakseklodserne tørre.

Skyl og afdryp krydderurter, salat og ærteskud. Hak krydderurterne så fint, som du overhovedet har tålmodighed til. Pluk salater og ærteskud og anret dem på en tallkerken eller skål. Rul lakseklodserne i hakkede krydderurter, så de er helt dækket af et fint, grønt lag (det kræver lidt tålmodighed). Placér forsigtigt de grønne terninger ovenpå salaten og pynt med ekstra ærteskud. Servér som forret med lidt bobler on the side.

Konceptet med ceviche kan varieres på forskellige måder. Faste, hvide fisk er også gode at bruge, fx torsk eller kuller. Krydringen af marinaden kan også drejes i forskellige retninger, og du kan bruge forskellige slags citrussaft (evt. blandet, fx grape- og limesaft sammen). Nogle skærer deres fisk ganske tyndt ud og opnår dermed en mere gennemtrængende marinering. Så længe du tænker enkle, friske smagskombinationer og vælger en fisk, du godt kan lide, er der meget lidt, som kan gå galt.

/Madgrisen

Sexet salat med røget mørbrad, blå ost og kirsebærglace

1Madgrisen var et øjeblik bange for at komme til at oversælge salaten her. Det skal jo helst ikke være sådan, at man bliver forført af en opskrift for så at blive skuffet over retten, den resulterer i. Og hvordan kan en salat overhovedet være sexet?

Det skal jeg sige dig. Salaten her er smuk og dramatisk med nogle ret dragende ingredienser. Fx synes jeg, at kirsebær er ret inciterende: Tunge, blanke, mørke, dekadente klaser af saftig godhed. I salaten her bruges bærrene hele, men de laves også til en tæt og farlig glace, der lægger sig på salaten som smukke, sort-røde perler. Blå ost er også ret æggende for mig: Cremet og skarp på samme tid. En levende ingrediens med temperament og kant. Den røgede gris giver salaten umami og kødlig fylde. Jeg ville ikke være ked af at servere denne salat for én, som jeg fik lidt røde kinder af at kigge på.

Hvis ikke der er sommeramoriner i luften, kan salaten også snildt gøre sig til som luksusfrokost eller på en sommermiddagsbord, som skal være lidt ud over det sædvanlige.

2Sexet salat med røget mørbrad, blå ost og kirsebærglace

En god håndfuld feldsalat (eller andre spæde blade)
En god håndfuld ærteskud
En god håndfuld modne kirsebær
Ca. 50 g blå ost, fx Blå Kornblomst
Ca. 100 g god, røget svinemørbrad

Kirsebærglace
En god håndfuld modne kirsebær
En lille sjat vand
Ca. 1 spsk. rørsukker
1 citron
Salt og peber

Udsten kirsebærrene til glacen og kom dem i en lille gryde med vand og sukker. Kog bærrene op, til sukkeret er opløst og saften er trukket ud af bærrene. Giv dem evt. nogle stød med en muddler for at hjælpe saften på vej. Si bærrene fra og kom siruppen tilbage i gryden. Lad saften koge ind til en tæt og klistret konsistens (den bliver tykkere ved afkøling, men tyndes også lidt op af citronsaften). Køl siruppen af og pisk lidt citronsaft, salt og peber i.

Skyl og afdryp feldsalat, ærteskud og kirsebær. Anret salaterne på et bræt eller i en fin skål. Bryd den blå ost i mindre stykker. Skær mørbraden i tynde skiver. Fordel blå ost, mørbrad og kirsebær rundt om i salaten. Dryp den mørke glace over og servér straks salaten med godt brød og rødvin.

3Den smukke salat (som er smukt fotograferet af Anne Marie Jørgensen, hvis andre smukke billeder kan beundres her) kan sagtens varieres efter smag og humør. Jeg tror fx, at en god og moden gedebørge fint kunne erstatte den blå ost. Og en lynstegt, bleu (blødende) oksemørbrad i tynde skiver som erstatning for svinemørbraden ville hverken gøre dårlige ting for salatens smag eller sans for drama.

Hvilken ret synes du er mest sexet?

/Madgrisen

Sommerlig salat med vandmelon, feta og limesyltede rødløg

DSC_0937Madgrisen har været en fraværsgris hele maj måned. Min tid er blevet brugt på eksamener, arbejde og alt muligt andet, som er mindre sjovt end at lave mad. Men nu er det juni, der står sommerferie i kalenderen og Madgrisen har hovedet fyldt med sommerretter, som skal udtænkes og laves og spises.

Der sker noget sjovt med mine smagsløg, når dagene bliver længere og solen danser dovent henover himlen i 80% af døgnets timer. Madgrisen plejer ellers bestemt ikke at rynke på næsen af fede og nærende retter med masser af fløde og smør. Men som sommeren udfolder sit smukke jeg for øjenene af os ændrer mine præferencer sig, og jeg craver friske, sprøde, læskende retter. Food1572

Og det er præcis, hvad salaten her er. Vandmelonen eksploderer nærmest i munden som små saftfyldte granater. Fetaosten giver lidt fyldig fedme til salaten. De limesyltede rødløg er en lille genistreg i sig selv: Den oprindeligt mexikanske tilberedning af løgene gør dem milde, syrlige og aromatiske, og de klæder langt de fleste sommerretter smukt.

Salaten her er, udover at smage dejligt, en ekstremt attraktiv gæst på dit middagsbord. Synes du alligevel, at billederne af den er noget af det flotteste, du har set her på bloggen? Så har du et skarpt øje! Madgrisen har haft besøg af den fine fotograf Anne Marie Jørgensen, som har taget mundvandsfremkaldende billeder af Madgrisens mad. Tjek hendes arbejde ud herDSC_0952

Sommerlig salat med vandmelon, feta og limesyltede rødløg
½ vandmelon
Ca. 75 g god, cremet fetaost, gerne af ged
En håndfuld gode, kødfulde oliven
Et lille bundt mynte
God olivenolie
Havsalt og sort peber

Limesyltede rødløg
2 små rødløg
1 lime

Pil rødløgene og skær dem i ganske tynde skiver. Marinér rødløgene i limesaft i en plasticpose eller en tætsluttende beholder i mindst en time.

Befri vandmelonen for skal og skær kødet i grove terninger. Anret vandmelonternene i en skål. Bryd fetaosten i mindre stykker og fordel osten over vandmelonen. Fordel oliven og skyllet, plukket mynte over salaten. Del rødløgsskiverne i enkelte ringe og drys over salaten. Dryp god olivenolie over salaten og krydr med salt og peber. Servér salaten straks til grillet svinekød, på et sommerfrokostbord eller til den helt store havefest.

Hvilke salater får dig i sommerhumør?

/Madgrisen

Pistaciepesto med mynte og bagte hvidløg

Madgrisen har en del pet peeves, når det kommer til mad. Jeg har stadig ikke forstået, hvorfor vi alle sammen lige pludselig skal spise skyr. Skøre vegetariske erstatningsprodukter for kød er generelt lost upon me (I get it, du har valgt ikke at spise kød – og så sidder du og gnaver i en speltbøf i stedet for at glæde dig over den overflod af smukke og særlige grøntsager, din diæt giver dig lov til at spise?). Og så fatter jeg ikke, hvorfor alle saucer/dips/smørbarheder pludselig kan gå under navnet pesto. Der er pesto med artiskok (det hedder artiskokcreme) og med peberfrugt (det hedder ajvar) og gudhjælpemig også pesto med rødbeder (det ved jeg ikke engang, hvad er. Bliver det næste en kartoffelpesto?).

For Madgrisen er pesto simpelthen en mere eller mindre flydende/chunky sauce lavet på en form for nødder, en form for krydderurter, en form for tør ost, hvidløg, citron og olivenolie. Simple as that. Og selvom dén definition måske lyder uretfærdigt begrænsende hos diverse produktudviklere rundt om i landets fødevarevirksomheder (jeg smider en halvtredser på, at vi har set en palæopesto på hylderne i supermarkederne, inden året er omme: “NU MED OLDTIDSNØDDER!”), er der stadig masser af muligheder for at variere sin pesto. Og sådan gik det til, at denne pesto med pistacienødder, mynte og bagte hvidløg blev til. PISTACIEPESTOPistaciepesto med mynte og bagt hvidløg

2-3 fed hvidløg (afhængigt af størrelsen)
En håndfuld usaltede pistacienødder
En lille håndfuld mynteblade
Reven pecorino, til du skammer dig
Olivenolie (den bedste, du har mod på at ofre)
Citronsaft

Tænd ovnen på 180 grader. Bag hvidløgene i deres skal i 20-25 minutter, til de er bløde, møre og blide i smagen. Knus pistacienødderne (groft eller fint efter præference) i en morter (eller en minihakker. Madgrisen synes dog, at der er noget herligt og primalt over at stå og smadre nødder i en granitmorter). Kom hvidløgene ved og rør dem godt ud i nødderne. Tilsæt hakket mynte og reven pecorino (det er tilladt, nej, velset, at smage til undervejs) og spæd til med olivenolie, til pestoen samler sig. Smag til med citronsaft og evt. lidt salt (osten er ret salt, så det er ikke sikkert, at det er nødvendigt). Servér pestoen på ristet brød, til pølse og oliven eller vendt i en simpel og venlig pastaret.

Madgrisen elsker den blide smag, som hvidløg får af at blive bagt, og den går rigtig godt i spænd med den fine fedme, som pistacienødder har. Mynten kan godt blive overdøvende – erstat ca. halvdelen af den med basilikum, hvis du synes det hele begynder at smage af tandpasta.

Jeg er nysgerrig – hvad er den mærkværdigste “pesto”, du er stødt på?

/Madgrisen

Pasta primavera med ærter og urtericotta

Madgrisen har det svært med diæter. For det første tror jeg ikke rigtig på hele ideen med at skulle sætte faste grænser for, hvad man må spise. For det andet indebærer diæter altid, at der er noget, man ikke må spise – og når man elsker al slags mad, er det et stort problem.

Madgrisen har nedskudt utallige sundhedstrends, fordi de blacklister pasta. Pasta er rig på kulhydrater, ja, og gluten, ja, og ikke særlig mange fibre, nej. Men pasta er et grundstof i rigtig mange af Madgrisens yndlingsretter og et væsentligt element i opretholdelsen af Madgrisens livskvalitet. Det er retten her et rigtig godt eksempel på.

Pasta er unægteligt sjovest, når der er sauce til. I denne ret bliver saucen skabt af den urtede, aromatiske ricottaost, som smeltes af den varme pasta og lægger sig om den som en cremet dyne. Som et tæppe af ostet kærlighed. Som en kappe af smeltede solskinsstråler.

På trods af sine mange kvaliteter kan pastaretten bikses sammen for ingen penge og på under et kvarter. Det er en lille smuk frokostret, som klæder enhver forårsdag. PASTAPRIMAVERAPasta primavera med ærter og urtericotta

1 pakke frisk pasta (alle slags kan bruges, så længe kvaliteten er i orden)
1 håndfuld friske eller frosne ærter
5 spsk. ricottaost
En håndfuld friske krydderuter (jeg brugte basilikum, brøndkarse og purløg)
1 lille fed hvidløg
1 citron
God olivenolie
Salt og peber

Kog pastaen al dente efter anvisning på pakken (altså: kog den 1-2 minutter kortere tid, end pakken anviser) i rigeligt velsaltet vand (pastakogevand skal smage ligeså salt som havvand). Kom evt. de frosne ærter i bunden af sigten, så de optøes, når du hælder pastavandet fra. Vend ærter og pasta sammen og dryp med citronsaft og olivenolie. Skyl og afdryp krydderurterne og hak dem groft. Vend de hakkede krydderurter i ricottaosten sammen med revet hvidløg og citronskal. Smag osten til med salt og peber.

Anret ærtepastaen i dybe tallerkener og læg en generøs klat urtericotta ovenpå. Giv retten ekstra citronsaft og olivenolie og servér pronto.

Madgrisen synes, at retten er fuldendt i sig selv, men selv fuldendte retter kan varieres. Friske asparges, friskpillede rejer eller måske fnitskårne sukkerærter ville garanteret smage skønt i retten, og krydderurterne kan også udskiftes med andre slags. Så længe du tænker frisk, sprødt og sart, når du bygger videre på retten, skal det nok ende lykkeligt alt sammen.

Hvilken pastaret spiser du, når det skal være billigt, hurtigt og lækkert?

/Madgrisen

Stenbiderrogn med blinis og forårsfornemmelser

Madgrisen var et mærkeligt barn som lille. Jeg drak min første kop kulsorte kaffe som otteårig. Jeg elskede pastrami, oliven og muslinger. Jeg hvinede af lykke, når der var broccoligratin til aftensmad, og jeg vidste ingenting bedre end blå ost (det gør jeg stadig ikke).

Derfor kan jeg også blive helt overrasket, når jeg møder børn (og voksne!), som rynker på næsen over råvarer, jeg elsker særligt højt. Det gælder fx stenbiderrogn. I Madgrisens barndomshjem var det en festdag, når der blev serveret stenbiderrogn – og det er stadig en festdag i Madgrisens nutidshjem. Jeg spiste mig midt over i salte, lyserøde fiskeæg med blinis af boghvedemel og rå rødløg som barn ligeså lykkeligt, som jeg gør det i dag.

Stenbiderrogn er en af de mest raffinerede spiser, jeg kan komme i tanke om. Smagen er fin og sart, men det er konsistensen, der for alvor gør det til en særlig spise. Pop pop pop, siger de små fiskeæg, når de knuses mod ganen. Der er intet, der minder mig mere om forår.

I denne omgang lavede jeg blinis og fyld i tre varianter. Den ene helt klassisk med stenbiderrogn, creme fraiche, finthakket rødløg og purløg. Den anden med stenbiderrogn og avocado-agurke-salsa (som denne). Den tredje lidt mere utraditionel med prosciutto og en salsa af chili og mango. Det smager af solskin, saltvand og forårsfornemmelser. STENBIDERROGNStenbiderrogn med blinis og forårsfornemmelser

Blinis
100 g boghvedemel
100 g hvedemel
½ tsk. bagepulver
½ tsk. salt
1 tsk. honning
2 dl vand
1½ dl tykmælk
2 æg, delt i blommer og hvider
1 spsk. smeltet smør + ekstra til stegning

Fyld #1
Stenbiderrogn (få din fiskehandler til at rense rognen for hinder)
Creme fraiche
Rødløg
Purløg

Fyld #2
Stenbiderrogn
1 avocado
½ agurk
Lidt forårsløgtop
Limesaft
Salt

Fyld #3
Prosciutto
1 mango
Lidt rødløg
½ chili
Limesaft

Bland boghvedemel, hvedemel, bagepulver og salt sammen. Rør vand, tykmælk, æggeblommer og honning i dejen. Lad den hæve lunt en time. Pisk æggehviderne stive og vend dem i dejen sammen med smeltet smør. Bag små, tykke pandekager i smeltet smør ved god varme. Hold dem lune i et viskestykke eller under en tallerken.

Hak rødløg og purløg så fint du overhovedet kan. Skær agurk og avocadokød i tern. Hak forårsløgtop fint og vend salsaen sammen. Smag til med limesaft og salt. Skær ligeledes mangokødet i tern, hak rødløg og chili fint, vend salsaen sammen og smag til med limesaft.

Anret stenbiderrogn og forskelligt tilbehør i fine små skåle og servér forårs-festmåltidet til kølig hvidvin eller øl og solskin ind ad vinduerne.

Hvad er dit bedste forårsmåltid?

/Madgrisen

Forårssalat med mango, agurk og genial misodressing

Madgrisen er i dén grad i forårshumør. Erantis og vintergækker dukker frem i sydvendte hjørner. Luften føles anderledes mod huden, og man kan mærke solens varme i kinderne. What is not to love?

Også i køkkenet er der seriøse forårsfornemmelser. Madgrisen er so over vinterens robuste gryderetter (altså, i denne omgang) og gider kun at spise lette, sprøde, luftige retter. Giv mig stenbiderrogn, giv mig makrelrilette, giv mig gin og tonics på terrassen… Okay, vent måske lige et par måneder med udendørsserveringerne, men alligevel.

Salaten her tilfredsstiller alle mine forårscravings. Den er sprød og blid i munden, men dressingen sparker fra sig med både varme og umami, så salaten ikke bliver hverken fad eller forglemmelig. Dressingen er i sig selv rimelig genial – fire ingredienser, som kan smages hver og én, men spiller virkelig fint sammen. Madgrisen er vild med den slags enkle, velproportionerede tilføjelser til sine måltider. FORÅRSSALATForårssalat med mango, agurk og genial misodressing

Dressing
3 spsk. hvid misopasta
2 spsk. flydende honning
1 spsk. fintreven ingefær
Saft af 1 stor, saftig citron

Salat
1 lille agurk
1 moden mango
1 avocado
2 forårsløg

Pisk ingredienserne til dressingen sammen og smag til. Man skal kunne smage alle fire ingredienser, men ingen af dem må overdøve de andre. Hold evt. lidt igen med ingefæren, så du ikke kommer til at overgøre det.

Skyl og afdryp agurk, mango og forårsløg. Flæk agurken, skrab kernerne ud med en teske og skær det reelle kød i skrå skiver. Skær mangokødet fra skal og sten og skær det i fine både. Flæk avocadoen, skrab kødet ud og skær det skær det om mangokødet. Snit forårsløgene helt fint. Vend grøntsagerne sammen og dryp dressingen over salaten.

Madgrisen spiste salaten som den var, men den kan sagtens vendes sammen med både quinoa, bulgur eller endda nudler. Umamien fra misopastaen gør smagen mættende, selvom retten er fin og frisk. Gør dig selv den tjeneste at lære dressingen udenad, for den passer til et væld af retter. Lav fx asiatisk råkost med hvidkål, gulerødder og misodressing, eller lav friske forårsruller og dyp dem i masser af umami-herlighed. Det smager af forår og lyseblå himmel, og det er lige, hvad Madgrisen har mest lyst til i øjeblikket.

Hvad spiser du for at fejre, at foråret er på vej?

/Madgrisen

Gado gado-salat med peanut butter-dressing

Madgrisen fik aldrig lov til at spise peanut butter som lille grisling. Faktisk tror jeg først, at jeg smagte den lysebrune creme langt hen i mine teenageår. Siden har jeg vel spist de første 3-400 glas… Madgrisen og peanut butter er med andre ord meget gode venner.

Jeg bruger helst peanut butter i det salte køkken, og helst i retter, hvor dens klistrede fedme får modspil af syre og spice. Uden ordentlig krydring kan peanut butter nemt tynge en ret ned, men med lidt kærlig tilsmagning bliver peanut butter til et virkelig lækkert element i mange retter.

Sådan er det med netop salaten her, der oprindeligt stammer fra indonesiske gadekøkkener. Gado gado betyder helt bogstaveligt “blande-blande” og er, som navnet antyder, en sammenblanding af let tilberedte (oftest dampede) og rå grøntsager serveret med æg og magisk peanut butter-dressing. Kombinationen af kogte æg og peanut butter lyder måske lidt sær, men dressingen lægger sig ømt om alle ingredienserne og får det hele – også æggene – til at smage krydret, fedt og dejligt. GADOGADOGado gado-salat med peanut butter-dressing
Frokost til to

Dressing
3-4 spsk. peanut butter (I’m a crunchy kinda girl)
2 limes
1 tsk. reven ingefær
1 lille rødløg
1-2 spsk. vand
3 fed hvidløg
Ca. 3 tsk. chilisauce (jeg bruger piri piri-sauce)

Salat
½ blomkål
½ broccoli
2 forårsløg
2 røde peberfrugter
En håndfuld bønnespirer
En håndfuld peanuts
1 rød chili
2 æg
1 lime
Salt og peber

Hak rødløg fint. Riv hvidløg og ingefær fint. Bland forsigtigt peanut butter med limesaft og vand, til den skifter konsistens fra fedtet til cremet. Vend resten af ingredienserne til dressingen i og smag grundigt til. Dressingen skal være sur, stærk og sødlig.

Del broccoli og blomkål i helt små buketter. Damp dem hurtigt i lidt letsaltet vand og dryp grundigt af. Snit peberfrugter i lange strimler og forårsløg i skrå skiver. Del limen i både og snit chilien fint. Kog æggene ca. 7 minutter, køl dem af og pil dem. Anret salaten i en stor skål og fordel bønnespirer, peanuts, æg, chili og limebåde over. Læg gavmilde klatter af dressingen over salaten og servér den straks.

Salaten kan selvfølgelig varieres i indhold – prøv med porrer, nye kartofler eller måske asparges i, når det bliver sæson for dem. Peanut butter-dressingen kan bruges i nudelsalater, til stegte ris eller endda som dip til de velkendte kyllingespyd. Madgrisen holder som bekendt meget af mad, som giver sved på panden, men hvis du ikke er til chili-kick, skruer du selvfølgelig bare ned for piri piri’en i dressingen.

Hvordan spiser du helst peanut butter?

/Magrisen

 

Citrussalat med ristet kokos, mynte og lun vaniljesauce

Madgrisen spiser i virkeligheden ikke brunch specielt ofte. Jeg synes ikke, at udvalget på københavnske caféer er særlig ophidsende. Derudover er det mere reglen end undtagelsen, at Madgrisen har en anelse ondt i håret på en weekendformiddag, og så kan det være mere end uoverskueligt at indfinde sig på et overfyldt etablissement med mødregrupper, loungemusik og mindst ligeså tømmermændsramte tjenere.

Så vil Madgrisen i virkeligheden hellere lave brunchen selv. Jeg kan lide min brunch så enkel som muligt. Et blødkogt æg, en god salat, en kvalitetspølse, ost og godt brød. Masser af kaffe. Måske en croissant (helt sikkert en croissant). Hvis råvarerne er i orden, er der ingen grund til at gøgle rundt med vegetarpostejer, æggestand og andre uhyrligheder, man kan finde på byens brunchkort.

Salaten her ville gøre sig godt på ethvert brunchbord. Den er enkel og elegant i smagen og har alligevel noget dekadence over sig, hvis man er til den slags. Servér salaten for din tømmermændsramte ven, som skal af med eftersmagen af fernet branca i munden, for din veninde, som er på slankekur (lad være med at fortælle hende, at der er smør i saucen) – eller bare for dig selv, så en trist og grå januarmorgen kan få lidt farve og smæk på smagen. CITRUSSALATCitrussalat med ristet kokos, mynte og lun vaniljesauce

2 blodappelsiner
2 appelsiner
2 grapefrugter
En håndfuld grove kokosflager
Et par mynteblade
2 spsk. honning
4 spsk. smør
1 vaniljestang

Rist kokosflagerne på en tør pande, til de dufter og er blevet gyldne (det går ret hurtigt, så hold øje med panden og hold den i bevægelse). Skær smukke fileter af citrusfrugterne: Skær top og bund af og befri frugten for skal hele vejen rundt. Skær ind imellem lamellerne på citrusfrugten og vrist forsigtigt de rene fileter fra (pas på fingrene. Pas altid på fingrene). Anret de forskellige citrusfileter på en tallerken.

Kom honning, smør og vanilje i en lille gryde og varm forsigtigt saucen op, til smørret er smeltet og saucen har samlet sig. Hæld saucen over citrusfrugterne og drys ristet kokos og mynteblade over. Servér straks.

Madgrisen forestiller sig, at salaten også ville fungere skønt ovenpå yoghurt – eller sågar på en portion vaniljeis. Det ville nok også være spændende at eksperimentere lidt med smagsgiverne i salaten; erstat mynte med rosmarin eller drys lidt chili over salaten til sidst.

Hvad spiser du helst til brunch?

/Madgrisen