Madgrisen elsker få ting så højt som duften af græskar. Det dufter af min barndoms fineste stunder. Hvert efterår brugte min far timer i køkkenet på sirligt og tålmodigt at kreere drabelige græskarmænd, mens Madgrislingen sad på køkkenbordet og vel ikke var andet end en stor distraktion fra arbejdet. At være barn i et køkken er en fortryllende og dannende oplevelse, og jeg er sikker på, at min madglæde stammer fra de mange timer i køkkenet med min far.
Derfor er græskar også en dejlig, nostalgisk ingrediens at lave for Madgrisen. Græskarsuppe er en god, gammel traver, der er både billig og varmende i efterårsmånederne, men Madgrisen elsker det tætte, aromatiske græskarkød mest, når det får stegeskorpe og smag af lidt tid på en pande. Denne gang blev græskarternene stegt i andefedt. Det er næsten så svinsk, at jeg er flov over at skrive det – og så alligevel ikke. For det smager helt igennem fabelagtigt. Udover lidt kærlighed i form af andefedt gav jeg græskarternene frisk timian, masser af citronsaft og pecorino, så andefedtet fik lidt modspil af salt og syre. 
1/2 lille hokkaido- eller kabochagræskar
1-2 spsk. andefedt
1 fed hvidløg
Frisk timian
Citronsaft
Pecorino
Salt og peber
Skræl græskarret og skær det i chunky terninger. Hak hvidløget fint. Steg græskarternene i andefedt ved middel varme, til de er sprøde udenpå og møre indeni. Kom hvidløg ved de sidste minutter. Vend græskarternene med friskplukket timian og citronsaft. Smag til med salt og peber. Anret græskarternene på en tallerken og fordel mere timian og flager af pecorino over.
Madgrisen synes sagtens, at retten her kan serveres alene som en hurtig og varmende efterårsfrokost. Rettens fine aroma ville dog også klæde flere slags kød. Prøv at matche retten med en lammekotelet – eller, selvfølgelig, nogle skiver smukt, rosastegt andebryst.
Hvilken ret spiser du, når du skal i nostalgisk efterårshumør?
/Madgrisen