Archive for november 2013

Kvædekompot med chili og vanilje

Madgrisen beklager sig ofte og længe over størrelsen på sit køkken. Bevares, jeg har da et køkken af rimelig størrelse, og jeg kender mange, der tager til takke med (meget) mindre. Men jeg mangler konstant plads i mit køkken. Jeg mangler bordplads, når kæmper med mise en place til en kompliceret gryderet. Jeg mangler skabsplads, når jeg gang på gang slæber sjove linser, smørfede shortbreads eller uundværlig olivenolie hjem på kolonialhylderne. Og jeg mangler plads i mit køleskab, for jeg fylder det igen og igen med mere eller mindre funky sylteglas med marmelader, eddiker, chutneyer og andet godt.

Derfor er jeg glad for denne kompot. Med lidt god vilje kan man nemlig godt overbevise sig selv om, at den er pladsbesparende i et trængt køleskab… For kompotten kan indtage rollen som yndlings-condiment i både det salte og det søde køkken. Kvæderne er ikke overdrevet søde i sig selv, men sukker og vanilje trækker kompotten i retning af tærter og dessert (øs fx kompotten over en god vaniljeis, eller hak den en andelse finere og brug den som tærtefyld). Til gengæld sørger chilien for et lille, uventet kick, som gør at kompotten også vil klæde et stykke godt kød (Madgrisen ville nok vælge at parre kompotten med lam eller okse). Det er en ægte to-i-en-løsning! Jeg var heldig at få fat i nogle af sæsonens sidste kvæder, som er faste i kødet og har en herlig, karakteristisk smag. Du kan til nøds bruge faste pærer, hvis du ikke kan få fat i kvæder, men det bliver altså ikke helt det samme. KVÆDEKOMPOTKvædekompot med chili og vanilje

2 kvæder
1/2 dl god rørsukker
1/2 dl vand
Kornene af en lille stang vanilje
1 lille chili

Skyl og afdryp kvæder og chili. Skær kvæderne i grove tern og snit chilien i ganske fine ringe. Skrab kornene ud af vaniljestangen (gem stangen). Kom kvæder, sukker, vand, chili og vaniljekorn (inkl. stang) i en lille gryde og kog nænsomt herligheden op. Lad kompotten koge, til lagen er kogt til en let sirup og kvæderne er gennemtilberedte (de bliver mindre bløde end fx æbler ville blive det, så de kan godt tåle at koge et kvarters tid). Hæld kompotten på et skoldet sylteglas og opbevar den på køl.

Madgrisen kan finde på mange ting at bruge kompotten til. Servér den til morgenmad (på yoghurt eller til pandekager), aftensmad (til kød eller vendt i en salat) eller dessert (på is eller i tærter). Giv kompotten et twist til den salte side ved at krydre den med rosmarin eller estragon, eller dryp kompotten med citronsaft. På den måde kan to-i-en-løsningen blive itl en mange-i-en-løsning, og det er jo aldrig helt ringe.

Hvad laver du som tilbehør til både søde og salte retter?

/Madgrisen

Svampet kage med olivenolie og citron

Madgrisen chokerer vel efterhånden ikke nogen, når jeg bekender min kærlighed til smør. Netop derfor kan opskriften her komme som lidt af en overraskelse; for her er smørret bevidst blevet fravalgt. Før man gør klar til at afskrive Madgrisen som værende blevet bindegal, skal det dog nævnes, hvad smørret er erstattet med: Smuk, lind, gylden olivenolie. Det var straks bedre.

Jeg lavede kagen her til min søster, som ikke kan tåle laktose. Det er jo noget værre noget – især når man er glad for kager (farvel cheesecake, so long chokoladekage, adieu cookies). Madgrisen synes et liv uden kage lyder rigtig kedeligt og gik derfor i gang med at afprøve kager med masser af sex appeal og svampet godhed, men uden smør, fløde og andre herligheder.

Det blev til denne kage, som bliver svampet og kærlig af godt med olivenolie og får karakter og bid af en helvedes masse citron. Kagen smager af olivenolie, men ikke på en urar måde; smagen af oliven ligger nærmere som blød og venlig undertone i kagen. Jeg brugte en forholdsvis mild ekstra jomfru olivenolie til kagen – jeg tænker lidt, at en kraftigere olie vil blive for overvældende. Men prøv dig frem – Madgrisen går på alle måder ind for maksimal valgfrihed i køkkenet.OLIVENOLIEKAGE2Svampet kage med olivenolie og citron

2,5 dl hvedemel
2 spsk. majsstivelse
Skal af 2 citroner
Saft af 2 citroner
5 æggeblommer
4 æggehvider
1,75 dl sukker + ekstra til at drysse med
1, 75 dl oliveolie + ekstra til at smøre med
1/2-1 tsk. salt

Forvarm ovnen til 180 grader. Smør en springform med olivenolie.

Bland citronskal, hvedemel og majsstivelse i en skål.

Pisk 1,25 dl sukker grundigt sammen med æggeblommerne med fuld smadder til en tyk, bleg æggesnaps. Det tager ca. 3 minutter. Hæld olivenolie og citronsaft i og pisk ved medium hastighed til massen akkurat er samlet. Fold melmassen i dejen med en træske. Bland kun akkurat nok til, at dejen samler sig.

Pisk æggehviderne sammen med salt, til hviderne skummer. Tilsæt resten af sukkeret (ca. 1/2 dl) lidt ad gangen, til hviderne danner bløde toppe, ca. 3 minutter. Fold først 1/3 af æggehviderne i dejen og derefter resten. Vend blidt, men grundigt.

Hæld dejen i springformen og giv den et par tap på køkkenbordet, så luftboblerne frigøres fra kagen. Drys toppen med lidt sukker og bag kagen til den er gylden og gennembagt, ca. 45 minutter. Lad kagen køle lidt og befri den for springformen. Lad den køle helt af og spis til kaffe eller te. Olivenolie stivner ikke ved stuetemperatur, så kagen bevarer sin saftighed og kan sagtens spises både to og tre dage efter bagning.

Hvad serverer du af lækkerier for laktoseallergiske madgrise?

/Madgrisen

Majsvenner med jalapeños

Madgrisen snakker meget. Også om mad. Jeg snakker om og under alle måltider, med eller uden mad i munden. Der er mange ord i Madgrisen. Alligevel løber jeg nogle gange tør for ord. Og så må jeg jo opfinde nogle nye.

Man kunne i virkeligheden kalde disse små, tykke, venlige majspandekager mange forskellige ting. Og alligevel var der lavvande i navnebanken, da jeg skulle finde på en titel til retten. Man kunne kalde dem for majspandekager, men det er alligevel noget andet i Madgrisens optik. Man kunne kalde dem for majsfritter, men de er hverken fritterede eller formet som pommes frites. Man kunne kalde dem for majsklatter, men de er alligevel mindre tilfældige end dét. Majsvenner endte med at hedde majsvenner, for de besidder kvaliteter, som Madgrisen påskønner uendelig højt hos sine rigtige, levende venner: Sprøde udenpå, bløde og kærlige indeni og med den helt rigtige mængde temperament. Det er måske hverken særlig informativt eller flatterende, men navnet er heldigvis ikke det vigtigste ved majsvennerne. Det er, at de smager syndigt godt.

MAJSVENNERMajsvenner med jalapeños

300 g friske eller frosne majskerner (brug friske så ofte du overhovedet kan komme til det)
2 fed hvidløg
1-2 friske jalapeño-pebre (afhængigt af din trang til et chilikick)
1 æg
1 tsk. bagepulver
En smule hvedemel
Salt og peber
Olivenolie

 

Purér halvdelen af majskernerne og hvidløgene til en findelt masse. Hak resten af majskernerne groft. Fjern kernerne fra jalapeño-pebrene (eller lad være, hvis du kan lide lidt ekstra spice) og hak dem halvfint. Vend majspuré, hakkede majskerner og jalapeños sammen. Rør ægget i. Drys bagepulver i og spæd til med hvedemel, til dejen har konsistens som halvtynd risengrød. Krydr med salt og peber og lad dejen trække lidt. Varm lidt olivenolie op på en middelvarm pande og kom klatter af majsdej på panden. De skal være større en blinis, men mindre end amerikanske pandekager (skrev hun, vel vidende at der er tale om forholdsvis relative foreskrifter. Til matematikerne: Jeg ville skyde efter 7-8 centimeter i diameter). Steg majsvennerne 3-4 minutter på hver side, til dejen er gennemtilberedt og vennerne er sprøde og gyldne.

Jeg spiste majsvennerne med tomatmarmelade og citronsaft. Det er i sig selv en dejlig lille aftenret. Jeg ville tilføje et stykke sexet svin, hvis jeg ville have kød til retten, men jeg synes altså ikke, at der er brug for det.

Hvad kalder du dine yndlingsretter, når der ikke findes noget rigtigt navn til dem?

/Madgrisen

Chilieddike

Madgrisen læser opskrifter, som andre trækker vejret: Mange, mange gange om dagen. Og jeg undres. Jeg undres over den overflod af opskrifter, som enten taler ned til folk (“Tag pastaen ud af pakken.” Ih, det havde jeg ellers ikke tænkt på) eller går ud fra, at almindelige mennesker har evner og udstyr som en professionel kok (“Soignér kødet og vakuum-pak det med olivenolie og urter”. To sekunder, jeg henter lige min vakuum-pakker. Og skal jeg bruge shampoo på kødet, eller hvad i helvede betyder “soignér”?). Come on, kokketyper. Jeg elsker jer, men I kan gøre det bedre end dét.

Jeg undres måske mest af alt over to små ord, som næsten altid afslutter en opskrift: “Smag til.” Smag til? Med hvad, og i hvilke mængder? De fleste tænker vel på salt og peber, når de tænker på at smage til. Men nogle gange skal der noget mere – eller noget helt andet – til.

Jeg begyndte for alvor at synes, at min mad smagte godt, da jeg lærte at smage til. Med sukker. Med citron. Med salt og peber, ja, men også med soja og chili og honning og eddike. At smage til er mere end at kværne salt og peber ned i gryden. Det er at vurdere, hvad dit måltid mangler og give det et sidste spark, som giver friskhed og styrke og syre og sjæl. Tilsmagning gør en middelmådig ret til en fabelagtig anretning. Du lærer for alvor at lave mad, når du lærer at smage til.

Denne eddike er fantastisk til at give en ret den sidste oomph og sex appeal, der måske mangler. Brug den i salater, saucer, pastaretter – hvorend du savner syre og spice.CHILIEDDIKEChilieddike

En skoldet glasflaske
15-20 røde chilier (eller grønne, eller en blanding, eller præcis dem du har lyst til)
God lagereddike (køb en økologisk, hvis du kan komme til det)

Prik chiliernes skind med en knivspids, så de bliver perforeret. Pak den skoldede flaske med chilier og sørg for, at den er godt fyldt. Hæld eddike på og lad trylledrikken trække, til den har den ønskede styrke. Eddiken bliver stærkere og stærkere, jo længere den lagrer; fjern chilierne, hvis du synes, det bliver for meget. Brug chilieddiken så tit du kan. Jeg har tidligere skrevet om chiliers lykkebringende egenskaber. Der er ingen undskyldning for at snyde sig selv for et dagligt skud spicy lykke.

Hvad smager du helst din mad til med?

/Madgrisen