Archive for januar 2013

Knob Creek bourbon og whiskey sours

I’m a bourbon kinda girl. Men det har jeg ikke altid været. Faktisk begyndte jeg kun at drikke bourbon for at imponere en fyr… Unge og betagede har vi vel alle været engang. Det gik dog hverken værre eller bedre, at det skulle vise sig at være forholdet til bourbon’en, der holdt. For da fascinationen af fyren aftog, stod kærligheden til den mørke, røgede, mandede drik tilbage. Jeg drikker helst min bourbon straight og ellers i en whiskey sour. Jeg synes til gengæld det er synd at hælde cola på – det minder om præ-opblandede plasticflaske-sjusser til fortidens gymnasiefester, og det er der vist ingen, som har gavn af at huske på.

I’m also a package kinda girl. Og hvor pervereret det end må lyde i visse ører, dækker det simpelthen bare over, at jeg er en sucker for smukt og gennemtænkt produktdesign. Det er selvfølgelig indholdet, der gælder, men jeg kan stadig ikke stå for den charme, som en rigtig fin indpakning kan give et hvilket som helst produkt.

Knob Creek bourbon

Derfor var det a match made in heaven, da jeg fik fingrene i en flaske bourbon fra Knob Creek. Se nu hvor pæn (propert belyst af levende lys; det er jo nærmest den hellige gral, vi taler om her). Knob Creek er opkaldt efter Abraham Lincoln’s fødested; det siges, at hans far solgte sin gård for ni tønder bourbon og efterlod familien i fattigdom. Sådan en flaske emmer af deep south, cigarer og sagte snakke på herreværelset – og skal behandles derefter. Jeg fandt en opskrift på whiskey sour i en herlig cocktailguide fra 1967. Den består slet og ret af 3 dele whiskey, 1 del citronsaft og 3 teskefulde simple syrup, som shakes og sies over i et glas med et par stænk Angostura. Da jeg ikke ejer et sour-glas, som guiden også oplyste om, blev drinken lige vel stor nok og, selvom jeg ikke kan lide at indrømme det, også lige vel stærk nok. Madgrisen anbefaler at finde et mindre glas eller spæde op med soda. Ikke desto mindre er det en skøn drink, som måske vil kunne charmere en fellow whiskey-elsker. Og hvis det heller ikke holder, kan herredrinken vel også bruges til at drukne knuste hjerter i. Madgrisen bliver under alle omstændigheder ved med at drikke bourbon.

Hvad er din yndlings-herre-drink?

/Madgrisen

Quinoasalat med romanesco og brændt lime

Madgrisen elsker romanescokål. Den ligner noget fra det ydre rum med sin panggrønne farve og fraktallignende buketter. Men den smager tæskegodt! Som en mild, saftig, sprød broccoli. Jeg elsker den mest, når den ikke har fået for meget varme og i øvrigt får den opmærksomhed, den fortjener.

Her røg yndlingskålen i en enkel quinoasalat med brændt lime. Quinoa er et vidunderkorn fra Sydamerika, som har en sjov, lidt bouncy konsistens. Brændt lime er blevet en favorit i Madgrisens dressinger. Limen skifter karakter, når den får varme, og bliver sødmefuld, fedtet og lækker. Madgrisen har skumle planer om at bage brændte limies og bruge saften i drinks. Det hører I utvivlsomt mere om til sommer. Indtil da kan I nyde den brændte limesaft over salaten her.

Quinoasalat

Quinoasalat med romanesco og brændt lime

Et par håndfulde quinoa (jeg brugte en blandig af hvid og rød quinoa)
Salt
1/2 romanescokål
1-2 forårsløg
1 lime
Olivenolie
Salt og peber

Skyl quinoa’en og sæt den over at koge i frisk vand (2 dele vand til 1 del quinoa). Kog quinoa’en ved middelsvag varme ca. 15 minutter og lad den hvile lidt. Dræn evt. overskydende vand fra og smag til med salt.

Del imens romanesco’en i mindre buketter og skær limen i både. Varm en grillpande godt op og grill romanesco og lime, så romanesco’en bliver knapt mør og limebådene får fine, brændte striber. Snit forårsløgene i tynde skiver og vend quinoa, forårsløg og romanesco sammen. Pres saften af de grillede limebåde over salaten og vend også dem i (gem én til pynt if you’re feeling fancy). Dryp olivenolie over og krydr med salt og peber. Servér din quinoasalat som den er – lun eller kold – eller til kød. Salaten kunne sikkert også gøre sig godt på et frokostbord eller i en madpakke. Madgrisen gik old school og spiste frikadeller til (opskrift kommer snart).

Hvad er din yndlingskål?

/Madgrisen

Mayonnaise med tre slags bagte løg

Det var en chokerende oplevelse for Madgrisen at røre sin første mayonnaise. Jeg husker tydeligt, hvordan jeg kiggede ned i skålen med cremefarvet, tyktflydende vidundermasse og med ét indså, at mit livskapitel med kridhvid, metallisk smagende, overbehandlet købemayonnaise var slut. Og jeg må indrømme, at jeg ikke savner det. For considering hvor stor værdi en hjemmerørt mayonnaise kan tilføje dit liv, er den ikke engang svær at lave (folk, som hidser sig op over faren for at det hele bliver noget skilt hø, er hysteriske og burde lære at håndtere et piskeris. Der skal bruges løs hånd, venner).

Mayonnaisen her er lidt speciel. Den er inspireret af den franske aïoli, som indeholder rå eller bagt hvidløg. Madgrisen har bygget videre på ideen og proppet mayonnaisen med bagte løgtyper. Bagte løg har en fedtethed og sødme, som jeg synes er meget charmerende. Du kan selvfølgelig vælge andre løgtyper, hvis du har lyst, eller helt udelade dem og nyde din mayonnaise som Gud (eller rettere sagt du) har skabt den. Andre af Madgrisens yndlinger er mayonnaise rørt op med grovkornet sennep, røget chili eller reven peberrod. Mayonnaise med løg

Mayonnaise med tre slags bagte løg

Mayonnaise
2 pasteuriserede æggeblommer
Salt
Ca. 1 spsk. lys eddike
2-3 dl smagsneutral olie (jeg brugte solsikkeolie)

Bagte løg
5 fed hvidløg
1 porre
2-3 skatlotteløg

Del skalotteløgene og porren i halve på langs (du behøver ikke at tage skallen af løgene; de yderste lag bliver alligevel lidt brændte og bliver derfor kasseret). Vend porre, skalotteløg og hele hvidløgsfed (også med skal på) med lidt olivenolie og bag dem ca. 1 time ved 150 grader. Lad dem køle af og fjern evt. brændte lag. Det, vi er ude efter, er den brunede, smattede, sødmefulde kerne af løgene.

Kom æggeblommerne i en skål og rør dem lange med lidt salt. Pisk lidt eddike i. Tilsæt lidt olie i en tynd stråle og pisk grundigt, så æg og olie emulgerer. Hæld lidt mere olie i og pisk igen. Fortsæt processen til du når den rette konsistens; efterhånden kan du godt være mere modig med mængden af olie, der bliver tilsat ad gangen. Jeg kan lide min mayonnaise ret lind og ikke selvstående som de fleste købemayonnaiser, og tilsætter derfor ikke helt voldsomme mængder olie. Smag evt. til med salt og eddike igen (og pas på ikke at spise hele skålen under tilsmagning. Det er en reel risiko hver gang Madgrisen laver mayonnaise).

Hak de bagte løg til en smattet, ensartet masse af dem. Tag lidt fra til pynt og rør resten i mayonnaisen. Smag til og servér med det samme. Hvis du har gæster og derfor ikke kan tillade dig at spise mayo’en med ske, kan Madgrisen anbefale den oven på en mad med roastbeef eller i generøse klatter over en simpel salat af fintsnittet rå rødbede og rødløg.

Hvad er din yndlings-mayo-variation?

/Madgrisen

Crouton-panzanella med to slags brød og marinerede løg

Madgrisen elsker brød. Undskyld, palæo-typer og gluten-forbandere, men tillad mig at afsløre en offentlig hemmelighed: Brød smager sindssygt godt. Jeg er vild med alle slags brød. Hele dagen kan være ødelagt, hvis jeg glemmer at få en rosinbolle med i toget på vej til arbejde (mine smagsløg er som en fem-årigs før klokke otte om morgenen), og smørristet rugbrød med en skive ost er en all-time favorit, når det kommer til hurtige snacks.

Derfor elsker jeg også den traditionelle, italienske brødsalat panzanella. Det eneste jeg har imod den er faktisk, hvordan de fleste udgaver af den laves på daggamle brødtern med den idé, at brødternene så kan suge dressingen til sig. Ved I, hvad daggamle, dressingmættede brødtern er? Soggy. Og det kan Madgrisen ikke lide.

I denne version er brødternene byttet ud med croutoner af både mørkt og lyst brød, og løgene har fået lov til at marinere lidt i lys eddike. Den skal serveres med det samme, for at croutonerne bevarer deres sprødhed.Panzanella

Crouton-panzanella med to slags brød og marinerede løg
Opskriften er til 2 personer

2 tykke skiver godt, kraftigt rugbrød
2-3 tykke skiver groft, kraftigt brød (jeg brugte en grovbolle fra det lokale yndlings-bageri)
Rigeligt olivenolie
En håndfuld cherrytomater
1/2 agurk
Friskplukket basilikum
Lys eddike
Salt og peber

Marinerede løg
3-4 skalotteløg
Lidt lys eddike
Salt

Pil skalotteløgene og skær dem i helt tynde skiver. Kom dem i en skål med eddike og salt og lad dem trække 5-10 minutter. Vrid væsken fra dem ved anretning.

Skær de to slags brød i grove tern på ca. 3x3x3 cm. Steg croutonerne i rigeligt olie ved middel varme, til de er gyldne og sprøde på alle sider. Drys med salt og lad dem dryppe af på køkkenrulle.

Skyl og afdryp tomater, agurk og basilikum. Flæk agurken, befri den for kerner og skær den i halvmåner. Skær tomaterne i kvarte. Anret salaten med marinerede skalotteløg, brødcroutoner, agurk, tomat og basilikum på toppen. Giv den salt og peber og dryp lidt lys eddike over. Servér straks. Salaten er en formidabel frokost i sig selv, men kan serveres til mange slags kød. Madgrisen tænker en mellemøstlig frikadelle eller måske bare lidt røget skinke.

Hvordan bruger du helst brød i køkkenet?

/Madgrisen

Rå rosenkålssalat med fennikel og æble

Madgrisen kan blive helt overvældet af sult nogle gange. Considering hvor meget og ofte jeg spiser, er det i virkeligheden et under at jeg overhovedet evner at blive trængt op i et hjørne af hysterisk blodsukker og rumlende mave. Men det sker. Og når det sker, skal der noget i trynen pronto. Man kunne gå i byen efter et quick junk-fix. Men man kunne også gå på jagt grøntskuffen og hakke ting i stykker. Og med mindre man er umanerlig sløv med en kniv, går det hurtigere end at ringe efter en pizza. Salaten her blev til i en feberagtig, sultfremkaldt rus og spist stående. Faktisk nåede jeg at spise hele portionen før jeg kom i tanke om, at jeg har en madblog som også skal fodres… Der blev pligtskyldigt lavet en portion til, som kunne blive fotograferet og hvis ingredienser kunne blive skrevet ned. Og så blev den portion også spist.

rosenkålssalatRå rosenkålssalat med fennikel og æble
Opskriften er til 1 person

Grønt
1 håndfuld rosenkål
1/2 fennikel
1 æble af den sure slags (jeg brugte Cox Orange)

Dressing
Olivenolie
Citronsaft
Salt
Tørret chili

Befri rosenkålene for evt. gule blade og skær dem i skiver på ca. 1/2 cm. Kram kålen lidt med fingrene, så nogle af skiverne går i flager og andre forbliver hele. Skær fennikel og æble i ensartede tern. Pisk olivenolie, citronsaft og salt sammen og vend salaten med dressing. Knus en tørret chili eller to over (Madgrisen har importeret tørrede chilier fra Mellemøsten som virkelig ikke er for sjov. Tjek styrken før du ødelægger salaten med capsaicin-overload). Spis! Eller servér salaten til et godt stykke kød. Madgrisen tror den ville være ret fræk i en lammeburger eller lignende. Det må afprøves en dag hvor min verden ikke er ved at styrte i grus af sult.

Hvad er din hurtigste opskrift?

/Madgrisen

Lidt om økologi og ord

Madgrisen har fået lov til at øffe lidt om økologi og ord på Per Kølsters blog. Til dem, som ikke ved det, er Per Kølster brygger, landmand, debattør, økologisk pioner og i øvrigt en herlig mand. Han har arbejdet med økologi hele sit liv (og grundlagde tilmed faget “Økologisk landbrug” på den gamle Landbohøjskole, som i dag hedder LIFE) og huserer til daglig i sit skønne bryggeri og malteri i henholdsvis mejeriet og hestestalden på Krogerup Avlsgaard i Humlebæk (hvor Madgrisen også har sin daglige gang).

Kommentaren på Pers blog er resultatet af en frokostdebat om ord, madmarketing og branding af økologi som værende en luksusvare af nærmest dekadent karakter. Sådan har Madgrisen det ikke med økologi. Hvis økologi er dekadent, vedkender jeg mig gerne dekadencen. Det er jo ikke fordi, jeg ikke bruger penge på mad i forvejen. Og når det nu er tilfældet, vil jeg i det mindste gerne vide, at jeg bruger pengene på kvaliteten af råvarerne og ikke på alverdens tilsætningsstoffer – de må vel alligevel også koste nogle gryn, når alt kommer til alt. Jeg er ikke økologi-fanatiker (det mener jeg i øvrigt ikke man skal være i nogen henseender), men jeg synes det hører med til ideen om generel madbevidsthed. Du kan være nok så omhyggelig i et køkken, men hvis du ikke lægger ud med råvarer af ordentlig kvalitet, kommer du ikke langt for dine anstrengelser. For Madgrisen indebærer begrebet “god råvarekvalitet” altså også, at råvarerne er økologisk producerede. Jeg er ikke ude på at prædike, men simpelthen at påpege, at råvarernes kvalitet er et vigtigt aspekt af madglæden for mig. Hvordan vi kan komme tættere på en bedre forståelse af råvarer og hvor de kommer fra, er hvad mit indlæg på Per Kølsters blog handler om.

Kommentaren – og resten af Pers interessante indlæg – kan læses her.

God søndag!

/Madgrisen

Vodka med granatæble og vanilje

Madgrisen skal til fest i aften (what else is new). En af mine gode veninder er blevet færdig med sin uddannelse og har inviteret på abefest for at fejre det. Madgrisen støtter helhjertet op om projektet og råber hurra og alt det der, men bliver også en kende stresset ved tanken om, hvad man tager med som gave til sådan en fest. “Tillykke med din uddannelse – jeg har købt en ergonomisk computermus til dig.” Den holder ikke rigtig, vel?

Løsningen på mine kvaler blev en drikkelig gave. Sådan én kan alle bruge (den kan endda vise sig ganske nødvendig i forbindelse med jobsøgningsrelaterede breakdowns) – og hvis du gør bare lidt mere ud af det end at købe en ramme bajere, er der mulighed for seriøse pluspoint på gæste-kontoen. Opskriften her kræver selvfølgelig, at du ikke går i gang to timer før du skal til fest. Til gengæld er den himmelråbende simpel, kan varieres i det uendelige og vil med sikkerhed imponere på ethvert gavebord. Versionen her er måske lige lovlig fimset i farve og smag, hvis du skal til herrefest, men what the hell – I har sikkert brug for at komme i kontakt med jeres feminine side. Og skidtet smager jo godt.

pigevodka

Vodka med granatæble og vanilje
Opskriften giver en flaske pink vodka

1 flaske vodka (jeg brugte Smirnoff)
2 granatæbler
1 vaniljestang

Hæld vodkaen over i et skoldet sylteglas. Flæk granatæblerne og bank kernerne ud ved at banke hårdt på skallen med en grydeske, så kernerne falder ud og ned i glasset med vodka. Pas på du ikke får de hvide hinder med, de er sindssygt bitre. Luk glasset tæt og stil det på køl i tre dage. Vend det et par gange om dagen. Si vodkaen i et rent klæde og hæld den på en skoldet flaske. Flæk vaniljestangen og kom den i flasken. Lad flasken trække på køl i fire dage. Nu er vodkaen klar til brug. Den kan holde sig på køl et par måneder – tag vaniljestangen op, hvis du synes smagen bliver for overvældende.

Drik vodkaen som den er, eller lav en homo-skinny bitch med danskvand og lime. Hvis man er en luksusgris (og det er man jo) kan den toppes med bobler – min favorit til hverdagsbrug er den økologiske cava Terra Organica, som kan gøre en hver mandag til en fest.

Hvad er din bedste spiselige (eller drikkelige) værtindegave?

/Madgrisen

Broccolisalat med kartoffel, chili og creme de chevre

Madgrisen har haft denne ret på repertoiret i evigheder. Og jeg bliver ved med at vende tilbage til den – fordi den er så simpel og rar og gør så gode ting ved min vintertrætte krop (sig mig, var det ikke på tide med noget forår?). Det er comfort food, som man kan overskue selv med tømmermænd. Mere tilfredsstillende end grillbar-fritter, men med samme fedtede oomph. Gedecremen har stort set elimineret mit behov for mistænkelig, fugemasse-lignende salatmayonnaise (cremen er i øvrigt skøn også i andre retter – prøv den fx med en enkel spinat- eller grønkålssalat).

Salaten her har fylde og umami nok til at stå alene som ret, men kan selvfølgelig serveres til fx en kold rest af kød eller lidt røget mørbrad, hvis man er en gris (og det er man jo). Fungerer også formidabelt kold, så du kan sagtens lave en stor portion. Hvis du skal gemme den, så opbevar salat, dressing og creme hver for sig, ellers bliver dressingerne til noget skilt skidt. Til sommer kan bagekartoflerne erstattes af kogte, nye kartofler (Madgrisen gider kun beskæftige sig med kogte kartofler, hvis de er nyopgravede) og broccolien kan blancheres kort. Så sparer du ovntiden – men lov mig, at du ikke koger grøntsagerne i smadder. De har fortjent bedre end det.

Kartoffel-broccolisalat

Broccolisalat med kartoffel, chili og creme de chevre

Grønt
600 g bagekartofler
1 broccoli
Salt og peber
Olivenolie

Chilidressing
Citronsaft
Din yndlings-chilisauce (min er Scriracha. Obviously)

Creme af gedeost
1 bæger gedeost, flødeost-typen
Lidt fløde
Lidt kærnemælk
Salt og peber

Skrub kartoflerne og rens broccolien. Skær kartoflerne i grove stykker og del broccolien i buketter. Skræl stokken og skær den i mindre tern. Vend kartoflerne med olivenolie, salt og peber og bag dem knap møre i en 200 grader varm ovn. Det tager vel 20 minutters penge. Kartoflerne må gerne få godt brunede og sprøde kanter. Fordel broccoli ud over kartoflerne og bag videre til broccolien er næsten mør og let brun.

Pisk citronsaft og chilisauce sammen. Rør gedeost, fløde og kærnemælk lind og krydr med salt og peber. Servér den varme salat med dryp af chilidressing og creme på toppen.

Hvilken ret vender du tilbage til igen og igen?

/Madgrisen

Hapsepizza og festsnacks

Madgrisen var til fest i weekenden. Jeg er heldigvis kommet i den alder, hvor forplejningen til fester ikke længere udelukkende består af chips direkte fra posen og lunkne dåseøl nede fra kiosken. Næ, der var skam hæderlige bobler på drengen, og den skønne vært havde været snu og fyldt hele køkkenet med mise en place, som bare skulle trylles om til hapsere til selskabet. Madgrisen indtog med glæde rollen som den irriterende gæst, der invaderer køkkenet som ubrugelig, snalret køkkenhjælp.

Hvis man som festens vært er smart og tænker lidt forud, behøver man ikke forlade festen i flere timer for at forberede snacks. Bevares, der var da rigeligt snyd involveret, og der er sikkert mange italienske mama’er, som ville korse sig over vores blasfemiske behandling af deres nationalret, men resultatet smagte skønt. Og det er vel, når alt kommer til alt, i virkeligheden det, der tæller.

Snackpizza

Hurtige pizzahapsere
Opskriften giver to pizzaer og kan sagtens ganges op

2 pakker færdigrullet pizzadej (de fås økologiske og ganske fine hos fx Aarstiderne.com)

Fyld #1
Rødbede i tynde, tynde skiver
1/2 bæger ricotta
Lidt reven ost
1 fennikel i tynde, tynde, skiver
Nogle skiver god, røget bacon
Hakket fennikeltop
Olivenolie
Salt og peber

Fyld #2
Kartoffel i tynde, tynde skiver
Lidt ricotta
1/2 rulle gedeost
Frisk rosmarin
Tørret chili
Olivenolie
Salt og peber

Bred pizzadejene ud, smør ricotta på og beklæd pizzaerne med fyld (minus de friske krydderurter). Bag dem ca. 20 minutter i en 200 grader varm ovn, giv dem ekstra olivenolie og grønt på toppen. Skær ud i hapsere og gør dine gæster glade. Simple as pie (or pizza).

Madgrisen syntes især rødbedepizzaen var fræk. Rødbede er jo generelt en groft undervurderet knold, som har uendelig meget mere potentiale end hvad de fleste bruger den til (hej, leverpostejsmad). Syltede rødbeder er geniale, men rødbeden kan virkelig meget mere end dét. Det skal I nok høre meget mere om en anden gang… I øvrigt tak til Stine for at stille kamera til rådighed og til Frej for at udholde Madgrisens belejring af køkkenet.

Hvad serverer du til fester, når det skal være nemt, hurtigt og lækkert?

/Madgrisen

Working lunch med gris og kærlighed

På alt for mange arbejdspladser er frokostordningen lavt prioriteret og består af deprimerende kolde borde med industrimayo og slatne salater. Frokosten betragtes ikke som en vigtigt måltid, men noget der hurtigt skal kastes i hovedet; man skal jo trods alt også have det overstået og være tilbage ved skrivebordet i løbet af 30 minutter (don’t even get me started on that one).

Sådan er det heldigvis ikke på Madgrisens arbejde. Således trakterede vores herlige chefkok i går på spinkle nudler i en cremet kokossauce med østershatte, sølvbeder og koriander (jeg må se, om ikke jeg kan lokke en opskrift ud af ham ved lejlighed). Helten på tallerkenen (som billedernes fokus vist også afslører – hov, kom der lidt savl på linsen?) var en smukstegt, saftig svinekotelet. Det smagte af kærlighed. Når en svinekotelet kommer fra en gris, som har været glad i løbet af livet, og i øvrigt bliver behandlet ordentligt på panden, er og bliver det altså en af mine absolutte yndlingsudskæringer. Jeg spiste mig så mæt, at jeg var ude af stand til at fungere resten af arbejdsdagen. Madgrisen foreslår øjeblikkelig indførsel af post-frokost-siesta.

svinecurry

Med så himmelsk en arbejdsfrokost kan man blive helt ked af, at det er weekend… Med løg på. Madgrisen skal bruge sin lørdag på at være en tømmermændsgris og senere en cocktailgris (igen). Øf, øf, bøvs. Nyd jeres weekend!

/Madgrisen