øf øf – en madblog med krølle på halen
Madgrisen er egentlig ikke den store griller. Danmark er et land befolket af grilleksperter, der sommeren igennem flokkes om grillen og alle har tips og tricks til optænding, risthøjde og kullenes hvidhed. Den leg vil jeg egentlig gerne melde mig ud af med det samme (fornemmer man en vis parathed til efterårets komme? Det korte …
Madgrisen er stadig på sommerferie… I hvert fald oppe i hovedet. Sommeren har været fyldt med både dejlige og krævende gøremål og en del planlægning af et eventyr, som jeg skal på her i efteråret. Nu er der kommet lidt mere ro på, og jeg er kommet i tanke om, at jeg har en blog, …
Madgrisen var et øjeblik bange for at komme til at oversælge salaten her. Det skal jo helst ikke være sådan, at man bliver forført af en opskrift for så at blive skuffet over retten, den resulterer i. Og hvordan kan en salat overhovedet være sexet? Det skal jeg sige dig. Salaten her er smuk og …
Madgrisen har været en fraværsgris hele maj måned. Min tid er blevet brugt på eksamener, arbejde og alt muligt andet, som er mindre sjovt end at lave mad. Men nu er det juni, der står sommerferie i kalenderen og Madgrisen har hovedet fyldt med sommerretter, som skal laves og spises. Der sker noget sjovt med …
Madgrisen har en del pet peeves, når det kommer til mad. Jeg har stadig ikke forstået, hvorfor vi alle sammen lige pludselig skal spise skyr. Skøre vegetariske erstatningsprodukter for kød er generelt lost upon me (I get it, du har valgt ikke at spise kød – og så sidder du og gnaver i en speltbøf …
Madgrisen har det svært med diæter. For det første tror jeg ikke rigtig på hele ideen med at skulle sætte faste grænser for, hvad man må spise. For det andet indebærer diæter altid, at der er noget, man ikke må spise – og når man elsker al slags mad, er det et stort problem. Madgrisen …
Madgrisen var et mærkeligt barn som lille. Jeg drak min første kop kulsorte kaffe som otteårig. Jeg elskede pastrami, oliven og muslinger. Jeg hvinede af lykke, når der var broccoligratin til aftensmad, og jeg vidste ingenting bedre end blå ost (det gør jeg stadig ikke). Derfor kan jeg også blive helt overrasket, når jeg møder …
Madgrisen er i dén grad i forårshumør. Erantis og vintergækker dukker frem i sydvendte hjørner. Luften føles anderledes mod huden, og man kan mærke solens varme i kinderne. What is not to love? Også i køkkenet er der seriøse forårsfornemmelser. Madgrisen er so over vinterens robuste gryderetter (altså, i denne omgang) og gider kun at …
Madgrisen fik aldrig lov til at spise peanut butter som lille grisling. Faktisk tror jeg først, at jeg smagte den lysebrune creme langt hen i mine teenageår. Siden har jeg vel spist de første 3-400 glas… Madgrisen og peanut butter er med andre ord meget gode venner. Jeg bruger helst peanut butter i det salte …
Madgrisen spiser i virkeligheden ikke brunch specielt ofte. Jeg synes ikke, at udvalget på københavnske caféer er særlig ophidsende. Derudover er det mere reglen end undtagelsen, at Madgrisen har en anelse ondt i håret på en weekendformiddag, og så kan det være mere end uoverskueligt at indfinde sig på et overfyldt etablissement med mødregrupper, loungemusik …