Quinoagrød med kokosmælk, vanilje og kardemommesirup

Madgrisen holder meget af morgener. Om morgenen må man spise, hvad man vil. Det kan være dessertsødt (hej, pandekager), fedtet og mættende (hej, hash browns), eller helt enkelt og dejligt gammeldags (hej, marmelademadder). Morgenmad er carte blanche til at guffe alle sine yndlingsting i sig.

Grøden her er blevet et af mine favoritmåltider om morgenen. Grøden er nem og praktisk at lave – den passer sig selv, når først den er sat over, og er klar på et brusebads tid (Madgrisen er bestemt også fan af overdådige og tidskrævende morgenanretninger, men nogle dage skal man jo rent faktisk på arbejde). Grøden er også både ret mættende og ret sund, men føles stadig lidt som en syndig luksus med smag af kokos og blød sirup på toppen. Med en skål aromatisk kokosherlighed i maven er det svært at være morgensur. QUINOAGRØDQuinoagrød med kokosmælk, vanilje og kardemommesirup
Grøden rækker fint til 2 personer

Kardemommesirup
1 dl vand
1 dl sukker
6-7 hele kardemommekapsler

Quinoagrød med kokosmælk og vanilje
2 dl quinoa
1 dl vand
1 dl fuldfed kokosmælk + lidt ekstra at dryppe over grøden
Kornene fra ½ stang vanilje
En håndfuld mandler
En knivspids salt

Kog vand og sukker op i en lille gryde og lad siruppen koge lidt ind. Stød kardemommekapslerne let i en morter, så de åbner sig, men uden at de går helt i stykker. Kom kardemommekapslerne i siruppen og giv den et hurtigt opkog. Tag gryden af varmen og lad siruppen køle helt af. Tag kardemommekapslerne op og opbevar siruppen i et skoldet glas.

Skyl quinoaen grundigt. Kom quinoa, vand og kokosmælk i en gryde. Tilsæt vaniljekorn og -stangen og bring grøden i kog. Lad grøden koge lige så stille i ca. 15 minutter, til quinoa’en har opsuget al væden. Tilsæt evt. lidt ekstra kokosmælk, hvis grøden ser for tør ud. Smag grøden til med salt og fjern vaniljestangen. Hak mandlerne.

Anret grøden i store skåle og dryp ekstra kokosmælk og kardemommesirup over. Drys med hakkede mandler og spis grøden rygende varm i nattøj og med uglet hår.

Grøden vil sikkert kunne varieres i krydring, hvis du ikke er til vanilje (men seriously, hvem er ikke det?). Quinoa smager jo altid dejligt med citrus (måske appelsinskal?), og du kan også vælge at lave kanelsirup, hvis du ikke bryder dig om kardemommens aroma. Der er fri leg – og endda med god samvittighed.

Hvad spiser du om morgenen, når det skal være både lækkert og sundt? 

/Madgrisen

Knækbrød med sesam og græskarkerner

Madgrisen elsker sprøde ting. Mad uden sprødhed kan godt kamme over og føles som babymos i munden på mig. Bevares, jeg elsker også blød mad og guffer gerne både luftig kartoffelmos og silkebløde amerikanske pandekager i mig dagen lang. Men kartoffelmosen må meget gerne for min skyld få selskab af noget, som knaser og giver lidt at tygge på (hej, bacon), og pandekagerne skal helst anrettes med et sprødt element, som giver dem mere struktur (hej igen, bacon).

Glæden ved det sprøde kommer også til udtryk, når det gælder én af Madgrisen største kærlighedsaffærer: Ost. Ost er jo som oftest blød (med mindre det er gratineret, savle savle). Og den bløde ost har altså rigtig godt af at blive serveret med tilbehør, som kan give kontrast i både smag og konsistens. Det kan disse knækbrød. Knækbrødene her er lavet med sesamfrø, græskarkerner, hørfrø og solsikkefrø. Det lyder frygtelig sundt og fuldkornsagtigt, men jeg lover, at det smager endnu bedre, end det nærer. Knækbrødene er ret porøse, så opbevar dem forsigtigt og lad din ost få stuetemperatur, før du smører dig en luksusostemad, så knækbrødene ikke går helt i stykker mellem hænderne på dig. (Ost har i øvrigt altid godt af at få stuetemperatur, før den bliver spist).

KNÆKBRØDKnækbrød med sesam og græskarkerner
Ca. 12 knækbrød

½ dl sesamfrø
½ dl græskarkerner
½ dl hørfrø
½ dl havregryn
½ dl solsikkekerner
½ tsk. bagepulver
1 dl hvedemel
1 dl vand
½ dl olivenolie
2 tsk. salt

Tænd ovnen på 200 grader varmluft. Bland alle ingredienser i en skål til en sammenhængende, olieskinnende dej. Fordel dejen på et stykke bagepapir og læg et andet stykke bagepapir over. Rul dejen ud til ca. 2 mm og fjern det øverste lag bagepapir. Glid bagepapiret over på en bageplade og bag knækbrødene lysebrune og gennembagte, ca. 20 minutter. Lad knækbrødene køle af og skær dem i firkanter med en skarp kniv. Opbevar knækbrødene lufttæt.

Det gode ved at bage sine egne knækbrød er, at du kan variere dem, som du har lyst. Giv knækbrødene smag med soltørrede tomater, oliven, tørret oregano og salvie eller endda reven parmesan… Så kan du spise en ostemad lavet ud af ost (det er en smuk tanke, ikke?). Jeg spiser mine knækbrød med blåskimmelost eller god, fast skæreost. Og gerne to skiver ad gangen.

Hvordan giver du din mad sprødhed og knas?

/Madgrisen

 

Appelsinsalat med fennikel, oliven og mandler

Madgrisen elsker julens fede og overgjorte måltider. Det er bestemt rigtigt, at man føler sig kørt over af en bus fyldt med ænder, svin, fedt og sukker efter en proper julemiddag. Men skal det være, så lad det være. Spis, til du skammer dig. Og skam dig først i morgen. Det sker jo kun én gang om året. Eller to. Eller…

Alligevel er det rigtig dejligt med et afbræk og en snert af friskhed. Det er sgu ikke for at vende julefedtet ryggen eller for at prædike variation i kosten for jer (det må nogle andre gøre, og på et andet tidspunkt end midt i risengrøden). Det er bare sådan, at ethvert måltid, om det så er julefedtet eller ej, godt kan bruge et skud saftig kontrast. Og det kan denne lille fikse salat stå for – om det så er til eller efter julemaden.

Salaten er vel egentlig en variant af en siciliansk appelsinsalat og står rigtig godt til fed julemad som and eller svin. Eller servér den som frisk frokostpust med lidt hvid fisk. Either way er salaten både nem og dekorativ og med garanti en crowd pleaser. APPELSINSALATAppelsinsalat med fennikel, oliven og mandler

2-3 saftige appelsiner
1 fennikel
1 lille rødløg
En lille håndfuld mandler
En lille håndfuld gode, sorte oliven (jeg brugte soltørrede oliven fra Grækenland)
Flagesalt
Den bedste olivenolie, du har mod på at ofre

Skær top og bund af appelsinerne og snit omhyggeligt skallen af med en skarp kniv, så du kun beholder det orange frugtkød. Skær appelsinerne i skiver på en halv centimeter. Fordel appelsinskiverne på et fint fad. Skær bunden af fenniklen og fjern evt. grimme blade. Skær fenniklen så tyndt som overhovedet muligt på et mandolinjern (og jeg mener det; skiverne skal være næsten så tynde, at de ikke hænger sammen). Anret fennikelskiverne i en fin lille bunke over appelsinskiverne. Skær rødløget i tynde skiver og kom over fadet. Rist mandlerne på en tør pande, til de akkurat dufter. Hak mandlerne groft og drys salaten med mandler og sorte oliven. Giv salaten lidt flagesalt og oliven og servér straks.

Madgrisen behøver i øvrigt slet ikke kød til denne ret, hvis det nu skal være. En risotto ville også blive glad for en legekammerat af denne kaliber. Hvis du bare sørger for at bruge lækre, saftige appelsiner, er der ikke mange middagsborde, som ikke bliver kønnere og dejligere af salaten her.

Hvad serverer du for både øjenenes og smagens skyld? (Og rigtig glædelig jul!)

/Madgrisen

Basilikumsirup

Madgrisen er i øjeblikket lidt besat af ting, som blander det søde og det salte køkken. Jeg synes der er noget enormt charmerende ved at udviske de ellers så hårdt optrukne grænser mellem måltiderne og teste grænserne for, hvad en forret, hovedret eller dessert i virkeligheden er. Det handler vel i virkeligheden om at tage ja-kokkehatten på og svare “Selvfølgelig!”, når nogen skeptisk spørger: “Men kan man virkelig det…?”

Og således blev det til, at Madgrisen lavede basilikumsirup. Basilikum er en af mine (en af alles) favoritkrydderurter, men dens alsidighed bliver desværre begrænset af, at de flestes fantasi rækker lige præcis til pesto, pizza, pasta – og ikke én centimeter mere. Men basilikummens fine aroma har meget mere potentiale, og – skulle det vise sig – kan sagtens begå sig i det søde køkken. BASILIKUMSIRUPBasilikumsirup

2 dl vand
1-2 dl sukker (alt efter hvor stor en sukkergris du er)
1 stort flot bundt basilikum

Kog vand og sukker op i en lille gryde og lad det koge let ind. Snit basilikumbladene i fine strimler og lad dem koge kort med i siruppen. Sluk for varmen og lad siruppen trække, til den er kold. Lad være med at si den; basilikumbladene bliver ved med at afgive smag.

Dryp siruppen over en kage (fx én, som er lavet på en anden ingrediens, som typisk hører hjemme i det salte køkken) eller en portion fuldfed flødeis (måske med et strejf af citrus?). Madgrisen forestiller sig også, at siruppen kunne være en ret fræk tilføjelse til en cocktail. Man kunne drømme sig væk til varmere himmelstrøj med en mojito lavet på basilikum i stedet for mynte, eller komme siruppen i en Moscow Mule (vodka, citrus, ginger ale). Ingefær og basilikum klæder hinanden bedre, end man skulle forestille sig.

Hvordan mixer du det salte og det søde køkken sammen?

/Madgrisen

Kvædekompot med chili og vanilje

Madgrisen beklager sig ofte og længe over størrelsen på sit køkken. Bevares, jeg har da et køkken af rimelig størrelse, og jeg kender mange, der tager til takke med (meget) mindre. Men jeg mangler konstant plads i mit køkken. Jeg mangler bordplads, når kæmper med mise en place til en kompliceret gryderet. Jeg mangler skabsplads, når jeg gang på gang slæber sjove linser, smørfede shortbreads eller uundværlig olivenolie hjem på kolonialhylderne. Og jeg mangler plads i mit køleskab, for jeg fylder det igen og igen med mere eller mindre funky sylteglas med marmelader, eddiker, chutneyer og andet godt.

Derfor er jeg glad for denne kompot. Med lidt god vilje kan man nemlig godt overbevise sig selv om, at den er pladsbesparende i et trængt køleskab… For kompotten kan indtage rollen som yndlings-condiment i både det salte og det søde køkken. Kvæderne er ikke overdrevet søde i sig selv, men sukker og vanilje trækker kompotten i retning af tærter og dessert (øs fx kompotten over en god vaniljeis, eller hak den en andelse finere og brug den som tærtefyld). Til gengæld sørger chilien for et lille, uventet kick, som gør at kompotten også vil klæde et stykke godt kød (Madgrisen ville nok vælge at parre kompotten med lam eller okse). Det er en ægte to-i-en-løsning! Jeg var heldig at få fat i nogle af sæsonens sidste kvæder, som er faste i kødet og har en herlig, karakteristisk smag. Du kan til nøds bruge faste pærer, hvis du ikke kan få fat i kvæder, men det bliver altså ikke helt det samme. KVÆDEKOMPOTKvædekompot med chili og vanilje

2 kvæder
1/2 dl god rørsukker
1/2 dl vand
Kornene af en lille stang vanilje
1 lille chili

Skyl og afdryp kvæder og chili. Skær kvæderne i grove tern og snit chilien i ganske fine ringe. Skrab kornene ud af vaniljestangen (gem stangen). Kom kvæder, sukker, vand, chili og vaniljekorn (inkl. stang) i en lille gryde og kog nænsomt herligheden op. Lad kompotten koge, til lagen er kogt til en let sirup og kvæderne er gennemtilberedte (de bliver mindre bløde end fx æbler ville blive det, så de kan godt tåle at koge et kvarters tid). Hæld kompotten på et skoldet sylteglas og opbevar den på køl.

Madgrisen kan finde på mange ting at bruge kompotten til. Servér den til morgenmad (på yoghurt eller til pandekager), aftensmad (til kød eller vendt i en salat) eller dessert (på is eller i tærter). Giv kompotten et twist til den salte side ved at krydre den med rosmarin eller estragon, eller dryp kompotten med citronsaft. På den måde kan to-i-en-løsningen blive itl en mange-i-en-løsning, og det er jo aldrig helt ringe.

Hvad laver du som tilbehør til både søde og salte retter?

/Madgrisen

Svampet kage med olivenolie og citron

Madgrisen chokerer vel efterhånden ikke nogen, når jeg bekender min kærlighed til smør. Netop derfor kan opskriften her komme som lidt af en overraskelse; for her er smørret bevidst blevet fravalgt. Før man gør klar til at afskrive Madgrisen som værende blevet bindegal, skal det dog nævnes, hvad smørret er erstattet med: Smuk, lind, gylden olivenolie. Det var straks bedre.

Jeg lavede kagen her til min søster, som ikke kan tåle laktose. Det er jo noget værre noget – især når man er glad for kager (farvel cheesecake, so long chokoladekage, adieu cookies). Madgrisen synes et liv uden kage lyder rigtig kedeligt og gik derfor i gang med at afprøve kager med masser af sex appeal og svampet godhed, men uden smør, fløde og andre herligheder.

Det blev til denne kage, som bliver svampet og kærlig af godt med olivenolie og får karakter og bid af en helvedes masse citron. Kagen smager af olivenolie, men ikke på en urar måde; smagen af oliven ligger nærmere som blød og venlig undertone i kagen. Jeg brugte en forholdsvis mild ekstra jomfru olivenolie til kagen – jeg tænker lidt, at en kraftigere olie vil blive for overvældende. Men prøv dig frem – Madgrisen går på alle måder ind for maksimal valgfrihed i køkkenet.OLIVENOLIEKAGE2Svampet kage med olivenolie og citron

2,5 dl hvedemel
2 spsk. majsstivelse
Skal af 2 citroner
Saft af 2 citroner
5 æggeblommer
4 æggehvider
1,75 dl sukker + ekstra til at drysse med
1, 75 dl oliveolie + ekstra til at smøre med
1/2-1 tsk. salt

Forvarm ovnen til 180 grader. Smør en springform med olivenolie.

Bland citronskal, hvedemel og majsstivelse i en skål.

Pisk 1,25 dl sukker grundigt sammen med æggeblommerne med fuld smadder til en tyk, bleg æggesnaps. Det tager ca. 3 minutter. Hæld olivenolie og citronsaft i og pisk ved medium hastighed til massen akkurat er samlet. Fold melmassen i dejen med en træske. Bland kun akkurat nok til, at dejen samler sig.

Pisk æggehviderne sammen med salt, til hviderne skummer. Tilsæt resten af sukkeret (ca. 1/2 dl) lidt ad gangen, til hviderne danner bløde toppe, ca. 3 minutter. Fold først 1/3 af æggehviderne i dejen og derefter resten. Vend blidt, men grundigt.

Hæld dejen i springformen og giv den et par tap på køkkenbordet, så luftboblerne frigøres fra kagen. Drys toppen med lidt sukker og bag kagen til den er gylden og gennembagt, ca. 45 minutter. Lad kagen køle lidt og befri den for springformen. Lad den køle helt af og spis til kaffe eller te. Olivenolie stivner ikke ved stuetemperatur, så kagen bevarer sin saftighed og kan sagtens spises både to og tre dage efter bagning.

Hvad serverer du af lækkerier for laktoseallergiske madgrise?

/Madgrisen

Majsvenner med jalapeños

Madgrisen snakker meget. Også om mad. Jeg snakker om og under alle måltider, med eller uden mad i munden. Der er mange ord i Madgrisen. Alligevel løber jeg nogle gange tør for ord. Og så må jeg jo opfinde nogle nye.

Man kunne i virkeligheden kalde disse små, tykke, venlige majspandekager mange forskellige ting. Og alligevel var der lavvande i navnebanken, da jeg skulle finde på en titel til retten. Man kunne kalde dem for majspandekager, men det er alligevel noget andet i Madgrisens optik. Man kunne kalde dem for majsfritter, men de er hverken fritterede eller formet som pommes frites. Man kunne kalde dem for majsklatter, men de er alligevel mindre tilfældige end dét. Majsvenner endte med at hedde majsvenner, for de besidder kvaliteter, som Madgrisen påskønner uendelig højt hos sine rigtige, levende venner: Sprøde udenpå, bløde og kærlige indeni og med den helt rigtige mængde temperament. Det er måske hverken særlig informativt eller flatterende, men navnet er heldigvis ikke det vigtigste ved majsvennerne. Det er, at de smager syndigt godt.

MAJSVENNERMajsvenner med jalapeños

300 g friske eller frosne majskerner (brug friske så ofte du overhovedet kan komme til det)
2 fed hvidløg
1-2 friske jalapeño-pebre (afhængigt af din trang til et chilikick)
1 æg
1 tsk. bagepulver
En smule hvedemel
Salt og peber
Olivenolie

 

Purér halvdelen af majskernerne og hvidløgene til en findelt masse. Hak resten af majskernerne groft. Fjern kernerne fra jalapeño-pebrene (eller lad være, hvis du kan lide lidt ekstra spice) og hak dem halvfint. Vend majspuré, hakkede majskerner og jalapeños sammen. Rør ægget i. Drys bagepulver i og spæd til med hvedemel, til dejen har konsistens som halvtynd risengrød. Krydr med salt og peber og lad dejen trække lidt. Varm lidt olivenolie op på en middelvarm pande og kom klatter af majsdej på panden. De skal være større en blinis, men mindre end amerikanske pandekager (skrev hun, vel vidende at der er tale om forholdsvis relative foreskrifter. Til matematikerne: Jeg ville skyde efter 7-8 centimeter i diameter). Steg majsvennerne 3-4 minutter på hver side, til dejen er gennemtilberedt og vennerne er sprøde og gyldne.

Jeg spiste majsvennerne med tomatmarmelade og citronsaft. Det er i sig selv en dejlig lille aftenret. Jeg ville tilføje et stykke sexet svin, hvis jeg ville have kød til retten, men jeg synes altså ikke, at der er brug for det.

Hvad kalder du dine yndlingsretter, når der ikke findes noget rigtigt navn til dem?

/Madgrisen

Chilieddike

Madgrisen læser opskrifter, som andre trækker vejret: Mange, mange gange om dagen. Og jeg undres. Jeg undres over den overflod af opskrifter, som enten taler ned til folk (“Tag pastaen ud af pakken.” Ih, det havde jeg ellers ikke tænkt på) eller går ud fra, at almindelige mennesker har evner og udstyr som en professionel kok (“Soignér kødet og vakuum-pak det med olivenolie og urter”. To sekunder, jeg henter lige min vakuum-pakker. Og skal jeg bruge shampoo på kødet, eller hvad i helvede betyder “soignér”?). Come on, kokketyper. Jeg elsker jer, men I kan gøre det bedre end dét.

Jeg undres måske mest af alt over to små ord, som næsten altid afslutter en opskrift: “Smag til.” Smag til? Med hvad, og i hvilke mængder? De fleste tænker vel på salt og peber, når de tænker på at smage til. Men nogle gange skal der noget mere – eller noget helt andet – til.

Jeg begyndte for alvor at synes, at min mad smagte godt, da jeg lærte at smage til. Med sukker. Med citron. Med salt og peber, ja, men også med soja og chili og honning og eddike. At smage til er mere end at kværne salt og peber ned i gryden. Det er at vurdere, hvad dit måltid mangler og give det et sidste spark, som giver friskhed og styrke og syre og sjæl. Tilsmagning gør en middelmådig ret til en fabelagtig anretning. Du lærer for alvor at lave mad, når du lærer at smage til.

Denne eddike er fantastisk til at give en ret den sidste oomph og sex appeal, der måske mangler. Brug den i salater, saucer, pastaretter – hvorend du savner syre og spice.CHILIEDDIKEChilieddike

En skoldet glasflaske
15-20 røde chilier (eller grønne, eller en blanding, eller præcis dem du har lyst til)
God lagereddike (køb en økologisk, hvis du kan komme til det)

Prik chiliernes skind med en knivspids, så de bliver perforeret. Pak den skoldede flaske med chilier og sørg for, at den er godt fyldt. Hæld eddike på og lad trylledrikken trække, til den har den ønskede styrke. Eddiken bliver stærkere og stærkere, jo længere den lagrer; fjern chilierne, hvis du synes, det bliver for meget. Brug chilieddiken så tit du kan. Jeg har tidligere skrevet om chiliers lykkebringende egenskaber. Der er ingen undskyldning for at snyde sig selv for et dagligt skud spicy lykke.

Hvad smager du helst din mad til med?

/Madgrisen

Kantareller en creme

Madgrisen elsker ord næsten lige så højt som mad. Ord har den smukke og vilde egenskab, at de kan vække ting til live ved deres blotte tilstedeværelse. Lyt til et ord og hør, hvad det har at sige til dig: Mormor. Sommerhus. Godnathistorier.

Madgrisen har mange yndlingsord (nogle af dem er lidt for naughty til at blive nævnt her). Ét af dem er creme. Creme er et ord, der lyder som det føles og smager og dufter. Og creme er en del af navnet på en af de enkleste og smukkeste retter, jeg kender. Kantareller en creme. Navnet bærer på et løfte, som retten til fulde indfrier. Navnet er, ligesom retten, blød og venlig og en lille smule gammeldags. Og Madgrisen elsker både navnet og retten.

Jeg synes ikke, man skal fifle rundt med denne slags klassiske anretninger. Javel, det er sjovt at putte lakrids i sine gryderetter eller bacon på sin isanretning. Men nogle retter er fuldkomne i sig selv, og dem skal man lade være. Kantareller en creme er én af den slags retter. Køb de bedste kantareller, du kan komme i nærheden af. Og servér den lille himmerigsmundfuld som frokostret med en lille salat eller som forret på et fransk eventyr af de allerbedste. Og lyt til ordet, mens du smager på den bløde sauce med den fine svampesmag. Retten lyder nemlig ligeså godt, som den smager. KANTARELLERKantareller en creme

Ca. 150 g friske kantareller
1-2 stykker godt, solidt hvedebrød
1 fed hvidløg
1-2 dl piskefløde (endnu et yndlingsord)
Smør (det absolutte yndlingsord)
Lidt frisk timian
Et skud citronsaft
Salt og peber

Børst svampene fri for jord med en lille børste (vask aldrig kantareller, de suger væske til sig ad helvede til og bliver soggy og kedelige af det). Del evt. de større svampe i et par stykker. Snit hvidløget i ganske tynde skiver. Steg svampene af i lidt smør på en varm pande, til de krymper lidt sammen og dufter af skovbund. Tilsæt hvidløgsskiver og lad dem karamelisere let. Hæld fløde på og lad herligheden koge ind, til svampesaucen er tyk og smuk og glider dovent af en ske. Smag til med salt, peber og citronsaft til allersidst.

Rist brødskiverne på en grillpande eller brødrister. Anret de cremede kantareller over brødet og drys lidt frisk timian over. Svampetoasten skal serveres straks og nydes bedst med et glas hvidvin og det bedste selskab, du kan opdrive. Madgrisen har svært ved at tro, at det bliver meget bedre end dét.

Hvad er dit yndlings(mad)ord?

Madgrisen

Tomatmarmelade med peberprikker

Madgrisen elsker marmelader. Der er ikke en ostemad, ikke en krydderbolle, ikke et eneste morgenbord, som ikke får et instant løft af en omgang lind, sød, tangy marmelade. Men marmelader er ikke kun til morgenmad og fødselsdagsboller. Marmelade kan også bide fra sig.

Når man tænker over det, er det ikke så sjældent, at vi smører vores salte mad ind i sød(ere) mad. Ketchup, chutneys og salsaer har alle et sødligt element, som afbalancerer et salt måltid og giver dybde til retterne. Så en salt-sød marmelade er ikke så langt et stretch, som man ellers kunne tro.

Marmeladen her er lavet på tomater, skalotteløg og masser af peber, der leder tankerne hen på vaniljeprikker i mere klassiske marmelader. Brug den som smørelse i en svinesandwich, spis den til bacon eller kom en velvoksen klat på en ostemad. En stærkere ost, blå eller lagret, ville være fabelagtig til formålet. TOMATMARMELADETomatmarmelade med peberprikker

200 g kødfulde tomater (jeg brugte RAF-tomater, som jeg har plapret om her)
100 g skalotteløg
2-3 spsk. sukker
2-3 spsk. god vin- eller æbleeddike
Olivenolie
Salt
En ordentlig omgang peber

Skyl og afdryp tomater og skalotteløg. Hak tomaterne groft og skalotteløgene fint. Svits løgene klare i lidt olivenolie ved middel varme. Tilsæt sukker, eddike og hakkede tomater og lad det koge stille ind til en fedtet og lækker masse. Det tager et kvarters tid. Smag til med eddike, salt og peber til du skammer dig. Spis marmeladen varm, eller hæld den på skoldede glas og gem den en lille uges tid.

Tweak din tomatmarmelade med citron, anis eller måske lidt røget chili. Og Jeg kan lide min marmelade chunky, men hak tomaterne finere, hvis du gerne vil have et mere smørbart spread.

Hvad smører du din mad ind i, så den bliver sød og spicy?

/Madgrisen