øf øf – en madblog med krølle på halen
Madgrisen bliver helt og aldeles kulret af sommeren. Solskin eller sommertorden, 15 eller 30 grader – det er (næsten) komplet lige meget… For sommertid betyder rabarbertid. Friske rabarber er uden tvivl én af mine yndlingsråvarer. Syrlig, sød og meget aromatisk. Madgrisen glæder sig til rabarbercrumble, rabarbermarmelade og rabarberis (!) hen over sommeren… De første rabarber …
Madgrisen elsker fedt og salt og knas. Fedt og salt og knas er tre nøgleord i opretholdelsen af min livskvalitet. Det gælder, når jeg er hyggesulten (hvilket jeg altid er), det gælder, når jeg har tømmermænd (hvilket jeg næsten altid har), og det gælder, når jeg egentlig ikke er sulten, men stadig har lyst til …
Madgrisen forstår vel egentlig godt fordelene ved halvfabrikata. Det er nemt, og man får ikke svinet hele sit køkken til. Og hvis man synes det er rigtig ufedt at lave mad, slipper man vel for noget af besværet. Men Magrisen har så sandelig mere øje for fordelene ved at lave mad fra bunden. Det handler …
Madgrisen spiser nok i virkeligheden mindre kød end man umiddelbart kunne forvente. Kød er dyrt, når man helst spiser økologisk og forkælet kød. Og vigtigere end det: Kød er som sådan ikke nødvendigt for det gode måltid. Don’t get me wrong – Madgrisen er bestemt lykkeligst med trynen fyldt med svin eller oksemørbrad. Men en …
Madgrisen har aldrig oplevet at blive tvunget til at spise noget. Og det tror jeg har haft indflydelse på, hvor meget jeg elsker mad. Jeg tror ikke på trusler og tvang og “Du skal spise tre kartofler per frikadelle” (nej, ven, jeg skal spise ligeså mange frikadeller som jeg vil, hverken flere eller færre). Jeg …
Madgrisen kom vist til at spille rimelig hellig forleden og i dette indlæg proklamere, at jeg da i hvert fald ikke var en dessertgris. Det er måske ikke helt sandt. Jeg kan faktisk ret godt lide desserter, men jeg får ikke lavet dem så ofte. Måske fordi desserter ofte kræver præcision og mådehold under tilberedning …