Archive for Den komfortable madgris

Kvædekompot med chili og vanilje

Madgrisen beklager sig ofte og længe over størrelsen på sit køkken. Bevares, jeg har da et køkken af rimelig størrelse, og jeg kender mange, der tager til takke med (meget) mindre. Men jeg mangler konstant plads i mit køkken. Jeg mangler bordplads, når kæmper med mise en place til en kompliceret gryderet. Jeg mangler skabsplads, når jeg gang på gang slæber sjove linser, smørfede shortbreads eller uundværlig olivenolie hjem på kolonialhylderne. Og jeg mangler plads i mit køleskab, for jeg fylder det igen og igen med mere eller mindre funky sylteglas med marmelader, eddiker, chutneyer og andet godt.

Derfor er jeg glad for denne kompot. Med lidt god vilje kan man nemlig godt overbevise sig selv om, at den er pladsbesparende i et trængt køleskab… For kompotten kan indtage rollen som yndlings-condiment i både det salte og det søde køkken. Kvæderne er ikke overdrevet søde i sig selv, men sukker og vanilje trækker kompotten i retning af tærter og dessert (øs fx kompotten over en god vaniljeis, eller hak den en andelse finere og brug den som tærtefyld). Til gengæld sørger chilien for et lille, uventet kick, som gør at kompotten også vil klæde et stykke godt kød (Madgrisen ville nok vælge at parre kompotten med lam eller okse). Det er en ægte to-i-en-løsning! Jeg var heldig at få fat i nogle af sæsonens sidste kvæder, som er faste i kødet og har en herlig, karakteristisk smag. Du kan til nøds bruge faste pærer, hvis du ikke kan få fat i kvæder, men det bliver altså ikke helt det samme. KVÆDEKOMPOTKvædekompot med chili og vanilje

2 kvæder
1/2 dl god rørsukker
1/2 dl vand
Kornene af en lille stang vanilje
1 lille chili

Skyl og afdryp kvæder og chili. Skær kvæderne i grove tern og snit chilien i ganske fine ringe. Skrab kornene ud af vaniljestangen (gem stangen). Kom kvæder, sukker, vand, chili og vaniljekorn (inkl. stang) i en lille gryde og kog nænsomt herligheden op. Lad kompotten koge, til lagen er kogt til en let sirup og kvæderne er gennemtilberedte (de bliver mindre bløde end fx æbler ville blive det, så de kan godt tåle at koge et kvarters tid). Hæld kompotten på et skoldet sylteglas og opbevar den på køl.

Madgrisen kan finde på mange ting at bruge kompotten til. Servér den til morgenmad (på yoghurt eller til pandekager), aftensmad (til kød eller vendt i en salat) eller dessert (på is eller i tærter). Giv kompotten et twist til den salte side ved at krydre den med rosmarin eller estragon, eller dryp kompotten med citronsaft. På den måde kan to-i-en-løsningen blive itl en mange-i-en-løsning, og det er jo aldrig helt ringe.

Hvad laver du som tilbehør til både søde og salte retter?

/Madgrisen

Svampet kage med olivenolie og citron

Madgrisen chokerer vel efterhånden ikke nogen, når jeg bekender min kærlighed til smør. Netop derfor kan opskriften her komme som lidt af en overraskelse; for her er smørret bevidst blevet fravalgt. Før man gør klar til at afskrive Madgrisen som værende blevet bindegal, skal det dog nævnes, hvad smørret er erstattet med: Smuk, lind, gylden olivenolie. Det var straks bedre.

Jeg lavede kagen her til min søster, som ikke kan tåle laktose. Det er jo noget værre noget – især når man er glad for kager (farvel cheesecake, so long chokoladekage, adieu cookies). Madgrisen synes et liv uden kage lyder rigtig kedeligt og gik derfor i gang med at afprøve kager med masser af sex appeal og svampet godhed, men uden smør, fløde og andre herligheder.

Det blev til denne kage, som bliver svampet og kærlig af godt med olivenolie og får karakter og bid af en helvedes masse citron. Kagen smager af olivenolie, men ikke på en urar måde; smagen af oliven ligger nærmere som blød og venlig undertone i kagen. Jeg brugte en forholdsvis mild ekstra jomfru olivenolie til kagen – jeg tænker lidt, at en kraftigere olie vil blive for overvældende. Men prøv dig frem – Madgrisen går på alle måder ind for maksimal valgfrihed i køkkenet.OLIVENOLIEKAGE2Svampet kage med olivenolie og citron

2,5 dl hvedemel
2 spsk. majsstivelse
Skal af 2 citroner
Saft af 2 citroner
5 æggeblommer
4 æggehvider
1,75 dl sukker + ekstra til at drysse med
1, 75 dl oliveolie + ekstra til at smøre med
1/2-1 tsk. salt

Forvarm ovnen til 180 grader. Smør en springform med olivenolie.

Bland citronskal, hvedemel og majsstivelse i en skål.

Pisk 1,25 dl sukker grundigt sammen med æggeblommerne med fuld smadder til en tyk, bleg æggesnaps. Det tager ca. 3 minutter. Hæld olivenolie og citronsaft i og pisk ved medium hastighed til massen akkurat er samlet. Fold melmassen i dejen med en træske. Bland kun akkurat nok til, at dejen samler sig.

Pisk æggehviderne sammen med salt, til hviderne skummer. Tilsæt resten af sukkeret (ca. 1/2 dl) lidt ad gangen, til hviderne danner bløde toppe, ca. 3 minutter. Fold først 1/3 af æggehviderne i dejen og derefter resten. Vend blidt, men grundigt.

Hæld dejen i springformen og giv den et par tap på køkkenbordet, så luftboblerne frigøres fra kagen. Drys toppen med lidt sukker og bag kagen til den er gylden og gennembagt, ca. 45 minutter. Lad kagen køle lidt og befri den for springformen. Lad den køle helt af og spis til kaffe eller te. Olivenolie stivner ikke ved stuetemperatur, så kagen bevarer sin saftighed og kan sagtens spises både to og tre dage efter bagning.

Hvad serverer du af lækkerier for laktoseallergiske madgrise?

/Madgrisen

Majsvenner med jalapeños

Madgrisen snakker meget. Også om mad. Jeg snakker om og under alle måltider, med eller uden mad i munden. Der er mange ord i Madgrisen. Alligevel løber jeg nogle gange tør for ord. Og så må jeg jo opfinde nogle nye.

Man kunne i virkeligheden kalde disse små, tykke, venlige majspandekager mange forskellige ting. Og alligevel var der lavvande i navnebanken, da jeg skulle finde på en titel til retten. Man kunne kalde dem for majspandekager, men det er alligevel noget andet i Madgrisens optik. Man kunne kalde dem for majsfritter, men de er hverken fritterede eller formet som pommes frites. Man kunne kalde dem for majsklatter, men de er alligevel mindre tilfældige end dét. Majsvenner endte med at hedde majsvenner, for de besidder kvaliteter, som Madgrisen påskønner uendelig højt hos sine rigtige, levende venner: Sprøde udenpå, bløde og kærlige indeni og med den helt rigtige mængde temperament. Det er måske hverken særlig informativt eller flatterende, men navnet er heldigvis ikke det vigtigste ved majsvennerne. Det er, at de smager syndigt godt.

MAJSVENNERMajsvenner med jalapeños

300 g friske eller frosne majskerner (brug friske så ofte du overhovedet kan komme til det)
2 fed hvidløg
1-2 friske jalapeño-pebre (afhængigt af din trang til et chilikick)
1 æg
1 tsk. bagepulver
En smule hvedemel
Salt og peber
Olivenolie

 

Purér halvdelen af majskernerne og hvidløgene til en findelt masse. Hak resten af majskernerne groft. Fjern kernerne fra jalapeño-pebrene (eller lad være, hvis du kan lide lidt ekstra spice) og hak dem halvfint. Vend majspuré, hakkede majskerner og jalapeños sammen. Rør ægget i. Drys bagepulver i og spæd til med hvedemel, til dejen har konsistens som halvtynd risengrød. Krydr med salt og peber og lad dejen trække lidt. Varm lidt olivenolie op på en middelvarm pande og kom klatter af majsdej på panden. De skal være større en blinis, men mindre end amerikanske pandekager (skrev hun, vel vidende at der er tale om forholdsvis relative foreskrifter. Til matematikerne: Jeg ville skyde efter 7-8 centimeter i diameter). Steg majsvennerne 3-4 minutter på hver side, til dejen er gennemtilberedt og vennerne er sprøde og gyldne.

Jeg spiste majsvennerne med tomatmarmelade og citronsaft. Det er i sig selv en dejlig lille aftenret. Jeg ville tilføje et stykke sexet svin, hvis jeg ville have kød til retten, men jeg synes altså ikke, at der er brug for det.

Hvad kalder du dine yndlingsretter, når der ikke findes noget rigtigt navn til dem?

/Madgrisen

Chilieddike

Madgrisen læser opskrifter, som andre trækker vejret: Mange, mange gange om dagen. Og jeg undres. Jeg undres over den overflod af opskrifter, som enten taler ned til folk (“Tag pastaen ud af pakken.” Ih, det havde jeg ellers ikke tænkt på) eller går ud fra, at almindelige mennesker har evner og udstyr som en professionel kok (“Soignér kødet og vakuum-pak det med olivenolie og urter”. To sekunder, jeg henter lige min vakuum-pakker. Og skal jeg bruge shampoo på kødet, eller hvad i helvede betyder “soignér”?). Come on, kokketyper. Jeg elsker jer, men I kan gøre det bedre end dét.

Jeg undres måske mest af alt over to små ord, som næsten altid afslutter en opskrift: “Smag til.” Smag til? Med hvad, og i hvilke mængder? De fleste tænker vel på salt og peber, når de tænker på at smage til. Men nogle gange skal der noget mere – eller noget helt andet – til.

Jeg begyndte for alvor at synes, at min mad smagte godt, da jeg lærte at smage til. Med sukker. Med citron. Med salt og peber, ja, men også med soja og chili og honning og eddike. At smage til er mere end at kværne salt og peber ned i gryden. Det er at vurdere, hvad dit måltid mangler og give det et sidste spark, som giver friskhed og styrke og syre og sjæl. Tilsmagning gør en middelmådig ret til en fabelagtig anretning. Du lærer for alvor at lave mad, når du lærer at smage til.

Denne eddike er fantastisk til at give en ret den sidste oomph og sex appeal, der måske mangler. Brug den i salater, saucer, pastaretter – hvorend du savner syre og spice.CHILIEDDIKEChilieddike

En skoldet glasflaske
15-20 røde chilier (eller grønne, eller en blanding, eller præcis dem du har lyst til)
God lagereddike (køb en økologisk, hvis du kan komme til det)

Prik chiliernes skind med en knivspids, så de bliver perforeret. Pak den skoldede flaske med chilier og sørg for, at den er godt fyldt. Hæld eddike på og lad trylledrikken trække, til den har den ønskede styrke. Eddiken bliver stærkere og stærkere, jo længere den lagrer; fjern chilierne, hvis du synes, det bliver for meget. Brug chilieddiken så tit du kan. Jeg har tidligere skrevet om chiliers lykkebringende egenskaber. Der er ingen undskyldning for at snyde sig selv for et dagligt skud spicy lykke.

Hvad smager du helst din mad til med?

/Madgrisen

Kantareller en creme

Madgrisen elsker ord næsten lige så højt som mad. Ord har den smukke og vilde egenskab, at de kan vække ting til live ved deres blotte tilstedeværelse. Lyt til et ord og hør, hvad det har at sige til dig: Mormor. Sommerhus. Godnathistorier.

Madgrisen har mange yndlingsord (nogle af dem er lidt for naughty til at blive nævnt her). Ét af dem er creme. Creme er et ord, der lyder som det føles og smager og dufter. Og creme er en del af navnet på en af de enkleste og smukkeste retter, jeg kender. Kantareller en creme. Navnet bærer på et løfte, som retten til fulde indfrier. Navnet er, ligesom retten, blød og venlig og en lille smule gammeldags. Og Madgrisen elsker både navnet og retten.

Jeg synes ikke, man skal fifle rundt med denne slags klassiske anretninger. Javel, det er sjovt at putte lakrids i sine gryderetter eller bacon på sin isanretning. Men nogle retter er fuldkomne i sig selv, og dem skal man lade være. Kantareller en creme er én af den slags retter. Køb de bedste kantareller, du kan komme i nærheden af. Og servér den lille himmerigsmundfuld som frokostret med en lille salat eller som forret på et fransk eventyr af de allerbedste. Og lyt til ordet, mens du smager på den bløde sauce med den fine svampesmag. Retten lyder nemlig ligeså godt, som den smager. KANTARELLERKantareller en creme

Ca. 150 g friske kantareller
1-2 stykker godt, solidt hvedebrød
1 fed hvidløg
1-2 dl piskefløde (endnu et yndlingsord)
Smør (det absolutte yndlingsord)
Lidt frisk timian
Et skud citronsaft
Salt og peber

Børst svampene fri for jord med en lille børste (vask aldrig kantareller, de suger væske til sig ad helvede til og bliver soggy og kedelige af det). Del evt. de større svampe i et par stykker. Snit hvidløget i ganske tynde skiver. Steg svampene af i lidt smør på en varm pande, til de krymper lidt sammen og dufter af skovbund. Tilsæt hvidløgsskiver og lad dem karamelisere let. Hæld fløde på og lad herligheden koge ind, til svampesaucen er tyk og smuk og glider dovent af en ske. Smag til med salt, peber og citronsaft til allersidst.

Rist brødskiverne på en grillpande eller brødrister. Anret de cremede kantareller over brødet og drys lidt frisk timian over. Svampetoasten skal serveres straks og nydes bedst med et glas hvidvin og det bedste selskab, du kan opdrive. Madgrisen har svært ved at tro, at det bliver meget bedre end dét.

Hvad er dit yndlings(mad)ord?

Madgrisen

Tomatmarmelade med peberprikker

Madgrisen elsker marmelader. Der er ikke en ostemad, ikke en krydderbolle, ikke et eneste morgenbord, som ikke får et instant løft af en omgang lind, sød, tangy marmelade. Men marmelader er ikke kun til morgenmad og fødselsdagsboller. Marmelade kan også bide fra sig.

Når man tænker over det, er det ikke så sjældent, at vi smører vores salte mad ind i sød(ere) mad. Ketchup, chutneys og salsaer har alle et sødligt element, som afbalancerer et salt måltid og giver dybde til retterne. Så en salt-sød marmelade er ikke så langt et stretch, som man ellers kunne tro.

Marmeladen her er lavet på tomater, skalotteløg og masser af peber, der leder tankerne hen på vaniljeprikker i mere klassiske marmelader. Brug den som smørelse i en svinesandwich, spis den til bacon eller kom en velvoksen klat på en ostemad. En stærkere ost, blå eller lagret, ville være fabelagtig til formålet. TOMATMARMELADETomatmarmelade med peberprikker

200 g kødfulde tomater (jeg brugte RAF-tomater, som jeg har plapret om her)
100 g skalotteløg
2-3 spsk. sukker
2-3 spsk. god vin- eller æbleeddike
Olivenolie
Salt
En ordentlig omgang peber

Skyl og afdryp tomater og skalotteløg. Hak tomaterne groft og skalotteløgene fint. Svits løgene klare i lidt olivenolie ved middel varme. Tilsæt sukker, eddike og hakkede tomater og lad det koge stille ind til en fedtet og lækker masse. Det tager et kvarters tid. Smag til med eddike, salt og peber til du skammer dig. Spis marmeladen varm, eller hæld den på skoldede glas og gem den en lille uges tid.

Tweak din tomatmarmelade med citron, anis eller måske lidt røget chili. Og Jeg kan lide min marmelade chunky, men hak tomaterne finere, hvis du gerne vil have et mere smørbart spread.

Hvad smører du din mad ind i, så den bliver sød og spicy?

/Madgrisen

 

SingleMåltidsKassen, dag 3: Onepot med hønsekød og frisk tomatsalsa

Madgrisen har guffet sig igennem SingleMåltidsKassen fra Aarstiderne den sidste uge. Det er Madgrisen selv, som står for opskrifterne, og derfor har kassens første uge, og de måltider den har indeholdt, været en speciel og dejlig oplevelse for mig. Jeg er ikke vant til at lave mad efter opskrift. Og jeg er bestemt ikke vant til at lave måltider, hvis indhold er bestemt på forhånd. Men det er lidt konceptet ved måltidskasser, så jeg har måttet indrette mig. Heldigvis har jeg været stor fan af alle retterne (thank fucking God, ellers var jeg da først rigtig i problemer), så alt i alt er jeg rigtig glad for debutugen. Og for de fine kommentarer (tak for dem).

Tredje- og sidstedagen i måltidskassen bød på onepot med hønsekød, bønner og frisk tomatsalsa. I modsætning til de andre dage lavede jeg her en lille ændring i måltidets sammensætning; jeg kan nemlig ikke tåle bønner og undlod derfor at komme dem i retten. Hvis bønner ikke fungerer som kryptonit på dig, synes jeg dog, at du skal komme dem i. Bønner smager jo herregodt – og Madgrisen savner dem ofte. INDHOLDRetten skulle bestå af en enkeltgrydemiddag med hønsekød, gulerødder, tomatkolonial og skøn, spicy FajitaMix, der smager af Mexico og er stærkt som ind i helvede. Ovenpå kom en frisk tomatsalsa af cherrytomater, citronsaft, løg og koriander.

Det er vigtigt for mig, at retterne i SingleMåltidsKassen er til at overskue – på flere måder. De skal ikke tage otte timer at lave, og de skal ikke generere et halvt køkkenbord fyldt med opvask. Derfor er en onepot også en god måde at få lavet lækker og komfortabel mad uden at hele grydearsenalet bliver grisset til. Samtidig giver den lille krukke med krydderimix mulighed for at skrue seriøst op for smagen i retten uden at den skal putre i flere timer. Det er hurtig mad med smæk på smagen, og det er lige efter Madgrisens hjerte.

JAOnepot med hønsekød og frisk tomatsalsa

½-1 pakke hønsebryst à 170 g
250 g gulerødder
100 g løg
1 bakke cherrytomater
½ bundt koriander
1 bæger FajitaKrydderiMix
1/3 citron
½-1 glas flåede tomater
Evt. ½ pakke kidneybønner
Olivenolie
Salt

Dup hønsekødet tørt, skær det i mindre stykker og drys det med lidt salt. Brun kødet godt af i lidt olivenolie i en varm gryde. Tag kødet op af gryden. Skyl og afdryp gulerødder, løg, tomater og koriander. Pluk korianderen. Skær gulerødderne i tern sautér dem i gryden, uden at det tager særlig farve. Drys med lidt FajitaMix og lad det stege, til det dufter. Kom kødet tilbage i gryden, hæld flåede tomater på og lad retten putre, til retten har samlet sig og hønsekødet er mørt.

Tag evt. bønnerne ud af pakken. Skyl og afdryp bønnerne og kom dem i gryden. Lad bønnerne varme igennem og smag til med citronsaft og evt. FajitaMix.

Snit løg fint og skær tomaterne i tern. Vend tomater og løg sammen og smag til med olivenolie, citronsaft, salt og koriander. Anret onepotten i en dyb tallerken og servér med frisk tomatsalsa ovenpå.

Madgrisen guffede sig glad igennem onepotten, men savnede noget til at suge saucen op med. Bønner ville have været fabelagtigt. Spis fladbrød eller måske en bagt kartoffel til, hvis du undlader dem. Og smag forsigtigt til med FajitaMix; den er herlig, men seriøst spicy.

SingleMåltidsKassen kan købes her.

/Madgrisen

SingleMåltidsKassen, dag 2: Asiatiske kødboller med spicy nudelsalat og miso

Madgrisen guffer sig fortsat gennem SingleMåltidsKassen fra Aarstiderne, som yours truly udvikler opskrifter til. Måltidskassens anden ret blev tiberedt og indtaget i går. Menuen stod på asiatiske kødboller med spicy nudelsalat og miso. Jeg har før omtalt the wonder that is misopasta, og det lille brev med lysebrun (selvom det bliver kaldt hvid) pasta, der var i kassen i denne uge, er virkelig en vinder. Det er svært at beskrive, hvad miso smager af. Det er ikke særlig flatterende at sige, at det smager af jord, men det er ikke desto mindre ikke helt galt. Miso giver en fyldig og afrundet dybde til alt, hvad det kommer i nærheden af. Og miso er i sandhed et magisk produkt at have i køkkenet – det kan nemlig bruges til stort set alting: Supper, dressinger, marinader, gryderetter… I denne omgang blev misopastaen rørt med citronsaft og salt til en dressing til nudelsalaten. Hvis man er til lowcarb og den slags fjollerier, kunne man sagtens have udeladt nudlerne og dyrket kulhydratfri frelse. Men Madgrisen elsker kulhydrater. Meget højt endda. Nedenfor ses ingredienserne, der skulle blive til nudelfest med kødboller (et løg har sneget sig udenfor kameraets rækkeviddde). Der var alt, alt for mange sesamfrø. Men sesamfrø kan jo heldigvis gemmes til andre sjove ting.INDHOLD

Det er i øvrigt en sjov og lidt uvant oplevelse for mig at lave mad efter en opskrift. Bevares, jeg benytter plenty of opskrifter, når jeg laver mad til daglig, men de bliver altid læst med den lidt bedrevidende tilgang, at jeg da sikkert kan finde på et tweak eller en variation, som gør den bedre. Nu er det så Madgrisen selv, der står bag opskrifterne… Så jeg må hellere holde mig til dem. KØDBOLLERAsiatiske kødboller med spicy nudelsalat og miso
1 person

1/3 pakke risnudler
½ bundt koriander
1 chili
125 g hakket oksekød
100 g sesamfrø
250 g gulerødder
100 g løg
½ agurk
1/3 citron
1 brev hvid misopasta
Olivenolie
Salt

Kog nudlerne al dente i saltet vand efter anvisning på pakken. Lad dem dryppe af. Skyl og afdryp grøntsagerne. Pluk bladene af korianderen. Hak chili og korianderstilke fint. Rør det hakkede kød med korianderstilke, lidt chili og salt. Form små kødboller af farsen og rul dem i sesamfrø. Steg kødbollerne gennemstegte og gyldne ved middel varme i lidt olie, ca. 8 minutter.

Snit gulerødder, agurk og løg i spinkle stave, gerne på et mandolinjern. Vend grøntsagerne med de afdryppede nudler. Pisk en dressing af finthakket chili, citronsaft, misopasta og lidt vand. Vend dressingen med nudelsalat og drys med koriander og sesamfrø. Servér straks.

Madgrisen blev glad og mere end mæt af måltidet. Nudelsalaten er en klassiker, som kan varieres gang på gang. Brug de grøntsager du har ved hånden (og har lyst til). Og smut så ud og køb en helvedes masse miso. Du vil ikke fortryde det. (Madgrisen sværger til denne).

SingleMåltidsKassen kan købes her.

/Madgrisen

Chocolate chip cookies med brunet smør

Madgrisen har været en bagegris igen. Efterår er virkelig ikke min yndlingsårstid (hej, sommer), men skal det være, så lad det være. Kom blæsevejr, kom halstørklæder, kom hyggetid inden døre med varm chokolade og kager.

Madgrisen elsker nødder i sine cookies, men det gør halvdelen af min omgangskreds ikke. Og det er no fun at have stået i køkkenet og gjort sig umage med dej og og bageplader og whatnot for at se kreationen blive pillet fra hinanden på tallerkenen, så ikke just altædende gæster kan slippe uden om en lille, snottet hasselnød. Så hellere lade være med at komme nødder i. For der er faktisk en anden måde, man kan opnå den afrundede, dejlige smag af nødder i sit bagværk. Hemmeligheden er brunet smør. Brunet smør smager af nødder og karamel og – heldigvis – af smør. Disse cookies er rimelig klassiske, men man kan selvfølgelig pimpe dem med nødder (hvis man, og ens gæster, kan lide dem), appelsinskal, mynteessens eller hvad hjertet ellers skulle begære. Men grunddejen er nu også dejlig nok i sig selv; specielt, hvis man ikke er fedtet med chokoladen (og bruger én af ordentlig kvalitet. Jeg kan lide min chokolade mørk og intens, men det er igen også en smagssag). Spis dine cookies med røde kinder efter en rusketur i efterårsvejret, som belønning for at lave kedelige lektier eller som kompensation for, at det bliver koldere og mørkere for hver dag, der går. COOKIESChocolate chip cookies med brunet smør

225 g smør
280 g hvedemel
2 tsk. bagepulver
1/2 tsk. havlsalt
200 g brun farin
110 g rørsukker
1 stort æg
1 æggeblomme
Vanilje til du skammer dig
250 g god, mørk chokolade

Skær smørret i terninger og kom i en kasserolle eller sautérpande ved middel varme. Lad smørret smelte og pisk jævnligt i det. Lad smørret bruse op og blive nøddebrunt. Tag panden af varmen, lige før smørret har den fine og gyldenbrune farve, du gerne vil have (vær forsigtig med, at smørret ikke brænder på. Brunet smør smager skønt, brændt smør smager af kakkelovn). Kom smørret i en skål og lad det køle af.

Vend mel, bagepulver og salt sammen i en skål. Hak chokoladen (groft). Pisk smør og de to slags sukker sammen i en anden skål, til blandingen er ensartet. Tilsæt æg, æggeblomme og vanilje. Fold melblandingen sammen med smør-dejen og vend hakket chokolade i. Ælt dejen sammen – den skal være fedtet, fast og skøn. Dæk dejen med film og lad den hvile på køl i en halv time. Dejen kan i øvrigt fryses på dette stadie, hvis du vil cookie-langtidssikre dit efterår.

Forvarm ovnen til 175 grader. Form dejen til kugler og læg dem på en bageplade med bagepapir med et pænt mellemrum mellem hver cookie. Sæt pladen i ovnen og bag dine cookies 12-15 minutter. De føles meget våde, lige når de kommer ud af ovnen, men sætter sig, efterhånden som de køler. Det er vigtigt, at kagerne ikke får for lang tid – så tørrer de ud og man mister den smukke sejhed i midten af kagen. Spis dine cookies til mælk, kaffe eller te. Glædeligt efterår!

Hvad er dit bedste kulinariske modtræk til kulde og mørke udenfor?

/Madgrisen

Pistacienødder med wasabi

Madgrisen har vel efterhånden fået fastslået, at jeg er noget af en snackgris. Snacks gør Madgrisens liv bedre med deres salte eller søde, knasende eller fedtede, milde eller spicy tilstedeværelse. Snacks er bite-size-bidder lavet ud af kærlighed.

Der er få ting, jeg elsker højere end snacks. Rigtig spicy snacks er én af de ting. Jeg elsker snacks med chili, og jeg elsker snacks med peber, og jeg elsker, elsker, elsker snacks med wasabi. Wasabi er en vidunderlig ingrediens, som har meget, meget mere potentiale end hvad langt de fleste bruger den til. Den lille grønne klump ved siden af din købesushi er kun den allerkedeligste top af et stort og smukt og spicy isbjerg af smagspotentiale.

Jeg elsker den hidsige styrke, som wasabi besidder. Den japanske peberrod er en arrig lille satan, men dens styrke er anderledes end chiliens. Hvor chiliens varme styrke opbygges langsomt og bliver hængende i smagsløgene, giver wasabien et quick and dirty hit af instant, kortvarig knurren, som egner sig fabelagtigt til ølsnacks. Wasabiærter er efterhånden blevet rimelig velkendte. Jeg er dog vild med disse pistacienødder med wasabi, som kombinerer wasabiens temperament med den milde, fede smag af pistacie. WASABIPISTACIENØDDERPistacienødder med wasabi

100 g usaltede pistacienødder
1 æggehvide
2 spsk. vand
3 tsk. groft havsalt
2 tsk. majsstivelse
3 spsk. wasabipuvler (jeg bruger Clearsprings)

Tænd ovnen på 150 grader. Befri om nødvendigt pistacienødderne for skaller. Vend havsalt, wasabi og majsstivelse sammen og stil til side. Pisk æggehvide og vand sammen, så det bliver luftigt og skummende.Vend pistacienødder og æggehvidemasse sammen. Hæld nødderne i en sigte og lad dem dryppe kort af. Vend æggenødderne med wasabipulver og bred dem ud i et enkelt lag på en bageplade med bagepapir. Bag nødderne i ovnen ca. 20 minutter, til de er tørre og gennemvarme. Giv dem ekstra havsalt og servér straks nødderne (eller opbevar dem i en lufttæt beholder i op til en lille uge).

Madgrisen tænker, at wasabi-coatingen også kunne bruges til frække, spicy mandler eller måske en uartig peanut.

Hvilke spicy snacks serverer du helst?

/Madgrisen