øf øf – en madblog med krølle på halen
Madgrisen har været en fraværsgris hele maj måned. Min tid er blevet brugt på eksamener, arbejde og alt muligt andet, som er mindre sjovt end at lave mad. Men nu er det juni, der står sommerferie i kalenderen og Madgrisen har hovedet fyldt med sommerretter, som skal laves og spises. Der sker noget sjovt med …
Madgrisen har en del pet peeves, når det kommer til mad. Jeg har stadig ikke forstået, hvorfor vi alle sammen lige pludselig skal spise skyr. Skøre vegetariske erstatningsprodukter for kød er generelt lost upon me (I get it, du har valgt ikke at spise kød – og så sidder du og gnaver i en speltbøf …
Madgrisen har det svært med diæter. For det første tror jeg ikke rigtig på hele ideen med at skulle sætte faste grænser for, hvad man må spise. For det andet indebærer diæter altid, at der er noget, man ikke må spise – og når man elsker al slags mad, er det et stort problem. Madgrisen …
Madgrisen var et mærkeligt barn som lille. Jeg drak min første kop kulsorte kaffe som otteårig. Jeg elskede pastrami, oliven og muslinger. Jeg hvinede af lykke, når der var broccoligratin til aftensmad, og jeg vidste ingenting bedre end blå ost (det gør jeg stadig ikke). Derfor kan jeg også blive helt overrasket, når jeg møder …
Madgrisen fik aldrig lov til at spise peanut butter som lille grisling. Faktisk tror jeg først, at jeg smagte den lysebrune creme langt hen i mine teenageår. Siden har jeg vel spist de første 3-400 glas… Madgrisen og peanut butter er med andre ord meget gode venner. Jeg bruger helst peanut butter i det salte …
Madgrisen spiser i virkeligheden ikke brunch specielt ofte. Jeg synes ikke, at udvalget på københavnske caféer er særlig ophidsende. Derudover er det mere reglen end undtagelsen, at Madgrisen har en anelse ondt i håret på en weekendformiddag, og så kan det være mere end uoverskueligt at indfinde sig på et overfyldt etablissement med mødregrupper, loungemusik …
Madgrisen holder meget af morgener. Om morgenen må man spise, hvad man vil. Det kan være dessertsødt (hej, pandekager), fedtet og mættende (hej, hash browns), eller helt enkelt og dejligt gammeldags (hej, marmelademadder). Morgenmad er carte blanche til at guffe alle sine yndlingsting i sig. Grøden her er blevet et af mine favoritmåltider om morgenen. …
Madgrisen elsker sprøde ting. Mad uden sprødhed kan godt kamme over og føles som babymos i munden på mig. Bevares, jeg elsker også blød mad og guffer gerne både luftig kartoffelmos og silkebløde amerikanske pandekager i mig dagen lang. Men kartoffelmosen må meget gerne for min skyld få selskab af noget, som knaser og giver …
Madgrisen elsker julens fede og overgjorte måltider. Det er bestemt rigtigt, at man føler sig kørt over af en bus fyldt med ænder, svin, fedt og sukker efter en proper julemiddag. Men skal det være, så lad det være. Spis, til du skammer dig. Og skam dig først i morgen. Det sker jo kun én …
Madgrisen er i øjeblikket lidt besat af ting, som blander det søde og det salte køkken. Jeg synes der er noget enormt charmerende ved at udviske de ellers så hårdt optrukne grænser mellem måltiderne og teste grænserne for, hvad en forret, hovedret eller dessert i virkeligheden er. Det handler vel i virkeligheden om at tage …