øf øf – en madblog med krølle på halen
Madgrisen elsker creme. Hvad enten det er kagecreme, nøddepesto eller mayonnaise – you name it, I love it. Og jeg spiser meget creme. Jeg spiser creme (syltetøj) til morgenmad, jeg spiser creme (aïoli) til frokost, og jeg spiser rigtig meget creme (sauce, dressing, puré) til aftensmad. Hvis Madgrisen skulle hedde noget som helst andet end …
Madgrisen elsker ost, og Madgrisen elsker dessert. Det kan nogle gange være en krise af katastrofale dimensioner at vælge det ene frem for det andet til at afslutte et måltid. Jeg går helhjertet ind for en både-og-løsning – enten i form af at spise både ost og dessert, eller ved at kombinere de to i én anretning. Sådan …
Madgrisen er i den priviligerede situation at arbejde et sted, som værdsætter mad ligeså højt som jeg gør. Jeg er omgivet af dedikerede, dygtige mennesker, som lever og ånder mad, spytter kogebøger ud på stribe og inspirerer, udfordrer og glæder mig hver eneste dag. Det er et betydeligt element i opretholdelsen af Madgrisens livskvalitet. Forleden …
Madgrisen er lige så glad for ikke-opskrifter, som jeg er for opskrifter. Med ikke-opskrifter mener jeg fremgangsmåder eller smagssammensætninger, der i virkeligheden er for enkle til at blive karakteriseret som en egentlig opskrift, men som stadig bare virker. Don’t fix it if it ain’t broken – der er ingen grund til at overkomplicere herlige retter, der kan …
Madgrisen er virkelig blevet hooked på syltetøj her henover sommeren. Det er rimelig hurtigt at lave, der er ubegrænsede variationsmuligheder – og så er det virkelig en af de ting, hvor man kan smage forskel på hjemmelavet og præfabrikeret. Det ved jeg godt, at jeg siger om ret mange ting – og det er også sandt …
Madgrisen og majs blev først rigtig gode venner for forholdsvis nylig. Før i tiden syntes jeg det var en fesen grøntsag. På dåse var den ligefrem uspiselig (hint: det er mad fra dåse ofte), og på kolbe var dens fremmeste egenskab at kunne give en ufrivillig tandtrådssession. Vi klikkede bare ikke rigtig, mig og majs… …
Madgrisen er i dén grad en saltgris. Selvom tidligere indlæg måske har betvivlet det, er og bliver jeg en sucker for hvinende salte og afhængighedsskabende snacks. Sojamandler er umiddelbart så simple at lave, at deres fremgangsmåde knapt kan karakteriseres som en opskrift. Men det behøver jo ikke være nogen dårlig ting! Nogle vælger at smutte …
Madgrisen er i virkeligheden ikke særlig glad for at give retter “fancy” navne. Kald nu bare en spade for en spade, en leverhakker for en leverhakker og lær at leve med, at navnet på skidne æg ikke klinger lige så godt, som retten smager. Og nej, veganer-typer, en bønnespirecreme farvet lyserød af paprika bliver aldrig til …
Madgrisen har et par gange før skrevet om sin kærlighed til dips og sovser. Behøver jeg egentlig at forklare hvorfor? Hvis du tvivler på eksistensberettigelsen af sovs på din tallerken, er du måske havnet på den forkerte blog. Ja, det koster ekstra penge. Ja, det koster ekstra tid. Ja, det koster ekstra kalorier. Men målt …
Madgrisen har aldrig oplevet at blive tvunget til at spise noget. Og det tror jeg har haft indflydelse på, hvor meget jeg elsker mad. Jeg tror ikke på trusler og tvang og “Du skal spise tre kartofler per frikadelle” (nej, ven, jeg skal spise ligeså mange frikadeller som jeg vil, hverken flere eller færre). Jeg …