øf øf – en madblog med krølle på halen
Madgrisen er stadig på sommerferie… I hvert fald oppe i hovedet. Sommeren har været fyldt med både dejlige og krævende gøremål og en del planlægning af et eventyr, som jeg skal på her i efteråret. Nu er der kommet lidt mere ro på, og jeg er kommet i tanke om, at jeg har en blog, …
Madgrisen fik aldrig lov til at spise peanut butter som lille grisling. Faktisk tror jeg først, at jeg smagte den lysebrune creme langt hen i mine teenageår. Siden har jeg vel spist de første 3-400 glas… Madgrisen og peanut butter er med andre ord meget gode venner. Jeg bruger helst peanut butter i det salte …
Madgrisen beklager sig ofte og længe over størrelsen på sit køkken. Bevares, jeg har da et køkken af rimelig størrelse, og jeg kender mange, der tager til takke med (meget) mindre. Men jeg mangler konstant plads i mit køkken. Jeg mangler bordplads, når kæmper med mise en place til en kompliceret gryderet. Jeg mangler skabsplads, …
Madgrisen læser opskrifter, som andre trækker vejret: Mange, mange gange om dagen. Og jeg undres. Jeg undres over den overflod af opskrifter, som enten taler ned til folk (“Tag pastaen ud af pakken.” Ih, det havde jeg ellers ikke tænkt på) eller går ud fra, at almindelige mennesker har evner og udstyr som en professionel …
Madgrisen elsker som bekendt al mad. Men mit kærlighedsforhold til stærk mad er måske mere intenst og opslugende end alle Madgrisens andre mad-kæresterier. Selv smør. Og svin. (Undskyld, smør. Og svin). Madgrisen tillader sig at være en videnskabsgris et kort øjeblik for at forklare chiliens sælsomme, dragende effekt. Det handler om stoffet capsaicin. Capsaicin (eller C18H27NO3) …
Madgrisen har engang, ligesom alle andre unge piger, arbejdet på en café. Og som alle andre caféer havde denne et bud på den snart til-døde-tærskede caféburger – komplet med tvivlsomme pommes frites og den samme selvdøde sesambolle som alle de andre joints i København. Men hvad denne café også havde var en kok, der hed …
Madgrisen elsker alle slags dyppelse. Dyppelse giver ethvert måltid noget oomph, som jeg meget nødigt ville leve uden. Konceptet at dyppe sin mad i noget andet mad for at give mere smag, flere strukturer og andre dimensioner synes jeg er meget tiltrækkende. Dyppelsen her, som oprindeligt stammer fra det serbiske køkken (Madgrisen kan ikke komme …
Madgrisen har haft denne ret på repertoiret i evigheder. Og jeg bliver ved med at vende tilbage til den – fordi den er så simpel og rar og gør så gode ting ved min vintertrætte krop (sig mig, var det ikke på tide med noget forår?). Det er comfort food, som man kan overskue selv …
Jeg lyver ikke når jeg siger, at jeg var døden nær, da mit vækkeur ringede i går morges. Madgrise er ikke skabt til at stå op før fanden får sko på. Men der var ikke noget at gøre; pligten kaldte. Og selvom jeg faktisk havde glædet mig til at komme på arbejde igen efter juleorgier …